Tema / Ekstra lån

På eReolens hjemmeside har du mulighed for at låne udvalgte titler, uden at de tæller med i din normale lånekvote. Du kan vælge mellem mere end 8600 forskellige titler fordelt på e-bøger og lydbøger. De udvalgte titler hedder ”Ekstra lån”, og du finder dem på eReolens hjemmeside fra et forsidebanner, der hedder ”Ekstra lån – Titler du altid kan låne.” 

Titlerne, som er en del af ”Ekstra lån” tæller altså ikke med i din normale udlånskvote. Du kan derfor låne disse titler, selvom du har nået grænsen for din udlånskvote.

Titlerne, der er en del af ”Ekstra lån,” er synlige på eReolens hjemmeside med en blå markering i øverste højre hjørne af forsidebilledet, så du altid kan genkende dem, når du søger efter titler på eReolen.dk. Senere bliver de synliggjort i de to apps. Når du har lånt ”Ekstra titler” på eReolens hjemmeside, er de naturligvis også tilgængelige i eReolens apps fra ”Min side,” og du kan læse og lytte til dem på samme vis som andre lånte titler.

Læs mere om, hvordan du finder ”Ekstra lån” titlerne her