Far, læs højt!

 
Frække, skøre, vanvittig langt ude og sjove historier - de her bøger har det hele. Få en alternativ forklaring på, hvordan København blev en rigtig by i Sindssygt langt ude Københavnske godnathistorier og mød Croissangutangen, der er ude på ballade i de franske skove i Morgenthalers dyrefabler. Det er skønt at læse højt for ungerne, og historierne behøver bestemt ikke kun at være sjove for de mindste i familien. Her er et udvalg af bøger, som far kan kaste sig over og samtidig selv få et godt grin.
 
Psssst ... mor må selvfølgelig også gerne høre med. 
 
Kim Fupz Aakeson: Dengang min onkel Kulle blev skør (Ill. Rasmus Bregnhøi)
Historien om den sommer, hvor en helt almindelig familie får besøg af deres skøre onkel, som tror, han er en rododendron. Derfor planter han sig i deres have og venter på at slå rødder
Anders Morgenthaler: Morgenthalers dyrefabler - Lille Puha
Fire dyrefortællinger. Mød flodhesten Bertel, ponyen Bonnie, Croissangutangen i de franske skove og kaninen Yoyo Haresen. Hør om kærlighed, vrede, livet og evnen til at kunne sige fra
Cressida Cowell: Sådan træner du din drage
Af Cressida Cowell (2014)
Hikke er en splejs af en viking. Som høvdingens søn forventes det, at han skal være en helt. Det er slemt i sig selv, men da han fanger den mindste og mest ulydige drage, ser det ekstra sort ud
Boris Boll-Johansen: Sindssygt langt ude københavnske godnathistorier. 1
Korte historier der giver nye, fantastiske forklaringer på stednavne, bygninger m.m. i København
Dennis Jürgensen: Balladen om den forsvundne mumie
Humoristisk fortælling om 11-årige Freddy, som er vild med skrækmagasiner. En nat bliver han kidnappet af uhyrerne fra serierne til at deltage i eftersøgningen af mumien Mummy