Ro på bagsædet

Ferietid er tid til at slappe af sammen med familien. Men mange kan have svært ved at geare ned og slippe den travle hverdag. eReolen har talt med Stig Seberg, som er forfatter til lydbøgerne ”Historien om …” og ”Historien om … 2” - historier, der er skabt og fortalt ud fra principper i mindfulness. Fortællingerne er beregnet til afslapning, afspænding, mentaltræning og til at skabe indre ro. Et øjebliks afslapning til hjerne og hjerte.

Tiden er blevet en væsentlig faktor for næsten alt hvad vi gør i livet. Mange mennesker hænger i en klokkestreng og børn opdrages ud fra en overbevisning om, at vi ikke har tid nok. Midt i legen er det spisetid, sengetid, købe-ind tid, arbejdstid, osv. Og set med børneøjne består en dag af den ene afbrydelse efter den anden. Hvad skete der lige med nærværet?” spørger Stig Seberg.

I min optik er børn de allerbedste til at være nærværende – vi er født nærværende. Jeg har skabt serien ”Historien om…” for at give børn et øjebliks pause før sovetid, eller i løbet af dagen, hvor man f.eks. kan sidde og tegne lidt – eller blot ligge under et træ og lytte til en af mine historier. Lyt til ”Kik og Kak på skovtur” - en historie om 2 kakerlakker der tager på skovtur og holder en fest ved en leverpostejmad – eller lyt til ”Det lille Sekund” – historien om sekundet som altid har travlt, mens minuttet og timen blot sidder og drikker kaffe.”

Find Stig Sebergs lydbøger og mange andre gode fortællinger til bagsædet i listen herunder.

God sommerferie!

Stig Seberg: Historien om - : børnehistorier
Af Stig Seberg (2013)
4 historier, der er skabt og fortalt ud fra principper i mindfulness. Historierne er beregnet til afslapning, afspænding, mentaltræning og til at skabe indre ro
Stig Seberg: Historien om - 2 : rolige historier for børn og barnlige sjæle
Af Stig Seberg (2014)
Historier, der er skabt og fortalt ud fra principper i mindfulness. Historierne er beregnet til afslapning, afspænding, mentaltræning og til at skabe indre ro
Jan Mogensen (f. 1945): Mysteriet på Åbrinken
Idyllen på Åbrinken bliver brudt da en tyv er på spil. Heldigvis opklares den mystiske sag hurtigt af beboernes dygtige børn, tyven indlemmes i samfundet og alle er atter glade
Irma Lauridsen (f. 1948): Landet, hvor alt var en leg
Eventyr om to konger. De var brødre og hele livet var som en leg. I deres land var der altid glæde og masser af leg, aldrig nogen der var uvenner og ingen kendte ordet krig. Men hvad sker der den dag, hvor nabolandet vil i krig mod de to konger?