Søgeresultater: 21

Soneas tyve år gamle søn, Lorkin, melder sig som assistent for Dannyl, som er nyudpegede ambassadør i Sarkana, Kyralias tidligere ærkefjende. Det passer ikke Sonea, og da der kommer meddelelse om at Lorkin er forsvundet, er hun desperat for at tage af sted for at finde ham. Men hvis hun forlader Imardin for at hjælpe ham, kan hun aldrig vende tilbage igen. Desuden har en god gammel ven, bandelederen Cery, brug for hendes hjælp. Hans kone og børn er blevet myrdet af den mystiske Tyvejæger, som har huseret i Imardin i adskillige år, og noget tyder på at morderen har en troldmand til hjælp … Fortsættelsen til De Sorte Troldmænd

„Se, hvad du kan gøre for staklen, men det skal gå hurtigt,“ fik Tessia ordre til. Tessia trak på sin magi, lukkede mandens sprængte blodårer og føjede hans brækkede knogler sammen. Men allerede inden hun var færdig, vidste hun at det var håbløst. Magien kunne ikke binde flænset væv sammen længe nok til at helingsprocessen satte ind. Det må kunne lade sig gøre, men på en anden måde, sagde Tessia til sig selv ... Tessia er fanget i konflikten mellem Takados ikaner og troldmændene fra Kyralia. Hvor end hun kommer frem er der død og ødelæggelse.

En høj ung mand var på vej gennem slumkvarteret uden for østporten med en tungt lastet pakvogn. Øverst i oppakningen tronede kasser med adskillige af de efterspurgte miniaturetræer. Trisana snappede efter vejret og drejede brat om på hælen. Efter fire års adskillelse glæder Sandrilene sig meget til at gense sine fostersøskende, men intet er ved det gamle. Torn, Trisana og Daja har lukket af for al mental kommunikation og opfører sig mere fjendtligt og utilnærmeligt end nogensinde før. De stiller dog op da Sandrilene tvinges til Namorn for at besøge sine godser og sin kusine, kejserinde Berenene. Men ingen af dem er forberedt på hvad der venter dem ved kejserindens hof ...

Akkarin! Akkarin! Sikke et nydeligt sted du har her! Billedet af troldmandslavets port med akademiet bagved dukkede op for Soneas indre blik. „De er her,“ mumlede Akkarin og slap hende. „Arenaen?“ spurgte hun. Han rystede på hovedet. „Kun som en sidste udvej,“ sagde han og gik mod døren. Sonea trak vejret dybt. Nu var der ingen vej tilbage. Sonea og Akkarin, som er forvist til Sarkanas ørken, bliver klar over at ikanerne tænker på at tilintetgøre Imardin og hele troldmandslavet. De må forsøge at standse dem, inden det er for sent. Men hvordan skal de, som udstødte troldmænd, nogen sinde nå usete tilbage og få troldmandslavet til at tro på sig?

Lorkin bliver bortført af sarkanske oprørere, som vil dræne og sandhedslæse ham for at få viden om magisk healing. Spørgsmålet er hvad de vil gøre ved ham, når de har fået det de ønsker … Novicerne Naki og Lilia har i al hemmelighed lært sig sort magi ved at læse forbudte bøger. Lilia forelsker sig i den adelige Naki, der er afhængig af opium, som hun skaffer fra underverdenen, men det hele går galt, da Nakis far, mester Leiden, findes myrdet, og Naki skyder skylden på Lilia.

Sonea fortsætter eftersøgningen af Tyvejægeren, hjulpet af Cery og en anden bandeleder, Skellin, en eksotisk udseende udlændig der hurtigt har arbejdet sig op i underverdens hierarki, og som ingen ved hvor stammer fra. I Sarkana er Lorkin stødt på et hemmeligt samfund, styret af kvinder. De kalder sig Forræderiets Døtre og behersker magtfuld magi som er ukendt for troldmandslavet. Lorkin siger ja til at følge med til deres skjulte by, på trods af muligheden for at han kan blive tvunget til at tilbringe resten af sit liv der … Fortsættelsen til De Sorte Troldmænd

Lorkin bor hos Forræderiets Døtre, hvor han får kendskab til deres stenmagi. En dag sniger han sig til at udspionere, hvordan de oplagrer energi i ædelsten, men da han bliver grebet på fersk gerning, må han tage konsekvenserne … Samtidig forsøger Sonea desperat at finde Skellin, Imardins tyvekonge og selvlærte troldmand, inden han tager en grusom hævn over Cery. På universitetet er novicerne Lilia og Naki godt på vej til at minde troldmandslavet om, at den største og farligste fjende ofte skal findes i egne rækker …

Sonea er taget til fange af troldmandslavet for at lære at kontrollere sine magiske kræfter. Men vil de adelige troldmænd nogensinde acceptere en tøs fra slumkvarteret? „Bare skrig så meget du har lyst,“ snerrede Fergun. „Her kommer aldrig nogen, så ingen hører dig.“ Han snørede et stykke stof over Cerys øjne og bagbandt ham. Derefter greb han ham i kraven og skubbede ham fremad. Den hævngerrige mester Fergun ønsker at ødelægge Soneas optagelse i troldmandslavet på den værst tænkelige måde. Og hun må gøre op med sig selv hvad der er vigtigst – hendes egen ære eller hendes bedste ven ...

Sonea er en pige fra slumkvarteret, en helt almindelig gadetøs – lige indtil hun ved et tilfælde opdager at hun har magiske evner. Hun vejede stenen i hånden. Hun ønskede inderligt at ramme, bare én gang. Af al kraft slyngede hun stenen mod de forhadte troldmænd ... Med et skarpt smæld brød stenen gennem deres magiske skjold og ramte en troldmand lige i panden ... Med ét befinder Sonea sig i en konstant flugt fra de sorte troldmænd.

Imod dem kom den sarkanske hær. En enkelt skikkelse trådte frem fra sarkanernes rækker, og Tessia krøb sammen som om hun frøs. Takado. Hun så igen hans lystne grin for sig og forstod hvor heldig hun havde været med at slippe levende fra mødet med ham. Bare jeg havde dræbt ham i stedet for kun at slynge ham tværs gennem værelset. Hvor meget sorg og ødelæggelse kunne det ikke have sparet os for ... Krigen raser stadig mellem Kyralia og Sarkana og depotstenen, som kan lægge alt øde, falder i de forkerte hænder ...

Sonea får nogle bøger af Akkarin, som med ét gør op med alt hvad hun hidtil har lært, og hun konfronteres af nye spørgsmål: Er den sorte magi gennemført ond? Er Akkarin? Og er troldmandsakademiet i virkeligheden så sikkert som alle tror? Sonea står pludselig over for mange nye og svære valg – valg der kan afgøre hendes fremtid inden for troldmandslavet for altid …

Al farve forsvandt fra Rothens ansigt. Sonea mærkede panikken røre på sig. Akkarin vidste alt. „I ville afsløre mig hvis I kunne,“ sagde Akkarin. „Det kan jeg ikke tillade. Fra nu af overtager jeg ansvaret som Soneas læremester.“ Fra det ene øjeblik til det andet finder Sonea sig udelukket fra alt hvad der er trygt og rart på akademiet. Hun nægtes al kontakt til Rothen. De andre novicer, og især Regin, ser ned på hende og er misundelig over at en tøs fra slummen har fået den ærefulde plads som oldermandens udvalgte ...