Søgeresultater: 50

En monsterklo der stjæles fra et museum. Et spøgelsesagtigt uhyre som er halvt ugle, halvt dreng. Uforklarlige fodspor. Et afrevet hoved. En gammel jagtulykke. En mystisk knivkaster i natten. En sten der ikke synker. Og beretninger om forsvundne børn taget af et overnaturligt væsen … Spøgelseslinien går på jagt efter ugledrengen, der er dukket op efter mange års tavshed og nu kræver sin afklippede klo tilbage.

Der var noget drageagtigt over stenuhyret. De vrede djævleøjne skulede ondt til siden. "Jeg håber ikke der er vagthunden på museet," sagde John-Henry. "På en måde er det," nikkede Sherlock. "Nu ved du nemlig, hvordan en gargoyle ser ud!" "Den, der dræber enhver, som stjæler Rakaliris-Diamanten?" Sherlock nikkede ...

Rune listede ind i toiletbåsen og låsede. Han kravlede op på wc-brættet og satte sig på hug. Holdt vejret og lyttede. En svag skraben lød nede ved gulvet. Fire spadeformede fingre tog om kanten af døren. De tykke fingre slap taget i døren og noget rædselsvækkende skete: På fingerspidserne åbnede huden sig i dybe sprækker, og fire mælkeblege øjne med røde pupiller gled ud og stirrede på ham ...

I en sort klippehule i skummelskoven Knot dvæler den frygtede kaostrold Runghammer med sin magiske kæmpehammer Æzurhvin uden at vide, at han snart skal blive Knusum Kranikums våben mod Hegemonien ... Og hjemme hos Catharina og Arnold er dagene blevet utålelige, fordi deres små søskende stjæler al forældrenes opmærksomhed ...

Miranda og Alex er nu rigtig gode venner. Gabrielle gør alt for at forhindre at de to bliver kærester, og da hun kontaktes af sin drømmetjerne, tårefeen Tristicia, udnytter hun skånselsløst situationen. Gabrielle vil bruge sin drømmetjerner til at få magt over Mandators Kappe, men derved udløses dæmoniske kræfter, som selv Alex' drømmetjener, manfanten Abdur GinGing, har svært ved at bekæmpe ...

Et sted i København raser en sygdom. Den kaldes Anja-epidemien, og Viktor er en af de ramte. Anja er pigen alle drenge snakker om og vil i kontakt med, så Viktor øjner ikke store muligheder for at komme i kontakt med hende. Det vender imidlertid ved en nytårsfest, som en af hans venner holder. Drømmepigen dukker op, og er straks omgivet af fyre der vil danse. Viktor får dog uventet hjælp af sin forfærdelige hikke. Da den ikke er til at få has på (på trods af mange "glimrende" initiativer), kommer Anja ham til hjælp. Hun tager ham med udenfor og lover ham et kys for det næste hik, og straks kan han selvfølgelig ikke hikke mere på trods af store anstrengelser. Kysset får han dog alligevel, og så ruller forholdet.

De to venner punkeren Benny og headbangeren Brian, tilbringer det meste af deres tid på Kajs Grill i Hæmningsløse, hvor de plejer deres bumser, og bruger størsteparten af deres penge på uspiseligt junkfood. Det snaskede hul, der ikke er meget forskelligt fra et offentligt lokum, ejes af den enormt fede kineser Cai Suong Chang, der blandt venner går under navnet Kaj. Det er nu blevet juleaften, og hele Hæmningsløse gør sig klar til den største og gladeste aften i året. Alle glæder sig - alle undtagen Benny og Brian, der begge væmmes ved julen og ikke gider at være med. Men det skal de! Den Sorte Julemand flyver nemlig omkring i natten og holder øje med, at alle fejrer jul, og han har en passende straf til alle juleforræddere... Midt i en heftig diskussion med Kaj om Kinas juletraditioner, lander der pludselig en kæmpe metal-kane udenfor Kajs Grill. Kanen er trukket af ti stål-rensdyr med glødende røde øjne, og ud hopper en kæmpe mand med sort skæg og en sort nissehue. Han er Den Sorte Julemand og er kommet for at straffe de to risengrødsfornægtere. De flyver til det kolde Sibirien langt mod nord, hvor Benny og Brian får til opgave at aflevere en julegave til Gløgg, verdens mest ondskabsfulde skovtrold - og tilmed ønske ham en god jul. . . Men trolden er i færd med at forberede julemiddag til sin mor, og er ikke i humør til ubudne gæster!

Jorden har mødt sin undergang, Siin-Dii-Jee er død, og regnbuedimensionerne trues af en altoverskyggende ondskab, som forsøger at rejse sig ved hjælp fra GlæGanna og Mandators Kappe. Alex er forsvundet i Vægverdenen, Galaxos kommer på sporet af Den Gyldne By, og endnu en drømmetjener bliver sat i spil. Mange forsøger at nå deres mål, og som ved magiens kraft synes alle interesser at mødes ved Trevejen ...

„Dyrene vil leve videre som om intet er hændt. De kom før os, og de vil stadig være her, når vi til sidst har fortæret hinanden ...“ LIFESUPPLY™ hedder et nyt vidundermiddel, der forlænger folks liv. Det bliver lynhurtigt Jordens mest populære medikament. Da de katastrofale bivirkninger går op for videnskaben, er det allerede for sent. Menneskeheden har underskrevet sin egen dødsdom. Romanen følger en række vidt forskellige personer, der kæmper for overlevelse i en civilisation, som lever på lånt tid.

En overlevelsesfolder som gør dig beredt på zombieapokalypsen. Dette er et bonus hæfte til dem som elsker det univers Dennis Jürgensen har skabt med Kadavermarch.

Hvad gør man, hvis ens ven forsvinder i en verden, som man ikke har kendskab til, men gerne vil have ham tilbage? Det er første gang en lille forsamling af gysenes mestre bliver stillet over for denne svære situation. Vampyren Dracula, varulven Eddie, Frankensteins monster Boris og den hovedløse Sir Arthur Fieldstein savner deres distræte kammerat mumien Mummy, siden han tog ind til byens museum for at besøge sin onkel i den egyptiske afdeling. Situationen er kritisk, da Mummy, forvirret som han er, kunne komme til at afsløre sig selv og vennerne overfor omverdenen. Det er ellers lykkedes dem at holde sig skjult for omverdenen i et gammelt slot, der benyttes til voksmuseum. Om dagen står de stille som voksfigurer i rædselskabinettet, men om natten trækker de sig tilbage til mere magelige omgivelser i riddersalen, hvor de fordriver tiden med skak og andre små sysler. Desværre er Mummy altså forsvundet og må genfindes for hver en pris, uden at deres eksistens røbes.

Måske var Karl og Ebbe lidt skøre, og de ting de fandt på, var heller ikke altid lige almindelige, men de var flinke nok mod Gotfred, og det var hovedsagen. Han følte sig også mere tryg, nu hvor han var med i en klub - eller næsten med. Det var bare mærkeligt, at de var ligeglade med alt. De så altid sammenbidte ud, når de kom gående. Ansigterne var som hugget i sten. Lige meget hvad der skete, lod de som om, det ragede dem et hak ...