Søgeresultater: 24

Daja gik hen til ilden i essen og tog alle de metalstænger ud, hun havde lagt til ophedning. Uden at hun bemærkede det, begyndte de at sno sig om hinanden og deles så de dannede noget der lignede grene på et træ. En gren rakte hen mod ilden og delte sig i tre kviste ude for enden. En anden gren snoede sig om hendes arm. Daja kunne behandle glødende jern med de bare hænder uden at blive forbrændt, men fornemmelse af det hede metal mod huden var besynderlig, og hun kiggede forskrækket ned. Hun koncentrerede sin magi om jernet og beordrede det tilbage i sin oprindelige form. I stedet fortsatte forgreningerne op ad hendes arme og lagde sig om hendes skuldre. En forgrening bredte sig ned over hendes ryg, mens en anden snoede sig blidt om hendes hals. Det var i det øjeblik at panikken greb hende ...

Kentauren angreb med højt løftet huggert. Keladry kastede sig frem. Hun stødste hellebardens lang, skarpe klinge ind i kentaurens mellemgulv og rykkede opad. kentauren knugede om maven idet han faldt. Blod trængte frem mellem hans fingre. Ingen healer kunne hjælpe ham nu ... Keladry bliver væbner hos Raoul, der har kommandoen over Kongens Livgarde. Hun følger med på den kongelige rundrejse gennem Tortall, og hun må kæmpe mod både banditter og udødelige væsner. men for at bliver ridder må hun udholde det værste: Prøvelsens Kammer.

I drømmen sad Alianne på en tyk gren i et stort træ. Vinden suste i trækronen over hende, og duften af æbleblomster kom drivende fra et sted i nærheden. Hun var omgivet af krager der hoppede fra gren til gren. Kragerne begyndte at nappe i hendes tøj og hår. Det virkede som en form for undersøgelse. En ny krage slog sig ned på grenen over for hende. I modsætning til de andre havde den glimtende ringe på hver klo og en kæde af funklende ædelsten om halsen. „God dag, Kyprioth,“ sagde Alianne. „Jeg går ud fra at hele denne forestilling er dit påfund?“ Selvfølgelig, svarede den juvelsmykkede krage. Du bad om hjælp, min ven. Disse krager har lovet at lære dig deres sprog, så de kan spionere for dig. Alannas datter, Alianne, bliver taget til fange og solgt som slave på Kobberøerne, der regeres af den sindssyge kong Oron. Men Alianne får hjælp af Slyngelguden Kyprioth ...

Ulveguden Gamle Hvidskind har bedt flokkens leder, Havtand, sende bud efter Daine, så hun kan forhindre at dalen bliver ødelagt. Herskerne over dalen er nemlig i fuld gang med at fælde træerne og grave minder for at skaffe opaler til den onde kejser Ozorne. Sammen med drageungen og troldmanden Numair begiver Daine sig til dalen for at stoppe ødelæggelserne. Numair må tilbage for at hente hjælp, og Daine er tvunget til at tage kampen op. For - som grævlingen siger - hun er den eneste der kan gøre det. Daine skal finde allierede, ikke kun blandt dyrene, men også blandt menneskene og de udødelige uhyre ...

I drømmen så grævlingen på Daine og sagde: ”Hvis du lytter grundigt og længe, kan du høre enhver af os, tilkalde enhver af os, når som helst du ønsker det.” Daine og dronningens staldmester er ved at drive en flok ponyer til Tortall, da de bliver angrebet af uhyrer, men skovens dyr kommer dem til hjælp. Efterhånden lærer Daine at udvikle sine magiske evner, og da Alannas borg bliver omringet af en overmægtig styrke, bliver hun for alvor tvunget til at bruge sin vilde magi for at gøre grævlingens ord til virkelighed ...

Slyngelguden løftede armen og pegede på Alianne: „Nu er det nok!“ En lang halskæde rev sig løs fra væggen, susede gennem luften og ramte hende tværs over ansigtet. Hun krympede sig af smerte og rev den væk. Blodet dryppede fra adskillige små sår i hendes kinder. Hun kiggede nærmere på halskæden. Aldrig havde hun set noget så hæsligt ... Kampe er brudt ud på Kobberøerne. Folket ønsker at den rigtige dronning kommer på tronen. Men vil det gå i opfyldelse hvis Alianne pådrager sig Slyngelgudens vrede?

Et vindstød kom fejende fra bogen. Luften fyldtes med en kvalmende stank, og Keladry opfattede en metallisk skramlen. Med dirrende hænder fandt hun kikkerten frem og satte den for øjet. Stanken og den skramlende lyd kom fra lig der hang ned fra muren i jernbure. Hvem var det mon troldmanden Lothar straffede på denne grusomme måde? Fanger eller sine egne folk? Som ny ridder får Keladry kommandoen over en flygtningelejr, der er blevet oprettet efter scanranernes mange angreb ind over grænsen. Men kampen er ulige, for scanranerne får hjælp af Lothars uhyggelige dræberdroner ...

Hertugen gik hen til sengen, tydeligt rystet over ødelæggelserne i værelset. Da han var omkring en meter fra vinduet, bevægede gardinet sig pludselig. Frem bag det dukkede den rødhårede kvinde op med læberne krænget tilbage i en snerrende grimasse og en lang dolk i hånden. Alianne stod på den forkerte side af sengen, nærmest døren. Saraju kastede sig tværs over sengen i et langt, smidigt spring og gennemborede den rødhårede kvinde ... Alianne, som er slave hos hertugfamilien i Tanair, er sat til at passe på døtrene Dovasa og Saraju. For det er også en del af Slyngelgudens plan ...

Bredfod, næbdyrenes gud, kom vraltende hen til Daine. ”Her fra gudernes rige holder vi øje med hvad der foregår hos menneskene,” sagde den. ”Derfor kunne vi komme dig til hjælp.” Tortalls fjender angriber igen, og Daine og Numair er i sidste øjeblik blevet reddet til gudernes rige. Men Daine opdager at de mægtige guder må kæmpe mod dronningen af Kaos, der forsøger at overtage al magt. Og stormvingen Ozorne har allieret sig med kaosdronningen for at være sikker på den endelige sejr ...

Fru Zena pegede på Ikrums går armbind: "Vi begynder med at give jer et andet bandemærke end det snavsede las." Ikrum ville protestere. Han havde dræbt den forrige bandeleder for at overtage hans armbind. Inden han nåede at få et ord frem, lagde en kraftig arm sig om hans hals, og en hånd trak hans hoved bagud. Torn er kommet til byen Kamur. Her bliver han tvunget til at tage Evi som elev, for at hun kan få styr på sin magt over sten og krystaller. Men den rige fru Zena forsøger at få magten over både Evi og byens gadebander ...

På hylderne lå forskellige genstande som alle var mærket af røg eller flammer. En af genstandene fik Dajas små nakkehår til at rejse sig - en skelethånd hvis knogler blev holdt på plads med ståltråd. Om ringfingeren sad en uformelig klump smeltet guld. "Påmindelser," lød Bennats stemme bag hende. "Jeg har taget noget med fra hvert brandsted hvor det lykkedes mig at forhindre den totale katastrofe ..."

Keladry og Lalasa var nået en tredjedel af vejen ned af Balors Nål, da et voldsomt vindstød fik tårnets jerntrappe til at rasle. Keladry koncentrerede sig voldsomt og knugede så hårdt om gelænderet, at hun ikke bemærkede den store rødbrune plet der dækkede det meste af næste trin. Foden gik igennem, og i næste øjeblik sparkede hendes venstre ben i den tomme luft. Hun turde ikke røre sig. Benet blødte kraftigt. Hun så blodet dryppe på tagstenene tyver meter nede ... Keladry er tilbage på Tortalls væbnerskole - ikke længere på prøve, men som page på lige fod med drengene. Hun må stadig kæmpe for at bevise sit værd - men især må hun kæmpe med sig selv for at overvinde sin højdeskræk.