Søgeresultater: 18

Soneas tyve år gamle søn, Lorkin, melder sig som assistent for Dannyl, som er nyudpegede ambassadør i Sarkana, Kyralias tidligere ærkefjende. Det passer ikke Sonea, og da der kommer meddelelse om at Lorkin er forsvundet, er hun desperat for at tage af sted for at finde ham. Men hvis hun forlader Imardin for at hjælpe ham, kan hun aldrig vende tilbage igen. Desuden har en god gammel ven, bandelederen Cery, brug for hendes hjælp. Hans kone og børn er blevet myrdet af den mystiske Tyvejæger, som har huseret i Imardin i adskillige år, og noget tyder på at morderen har en troldmand til hjælp … Fortsættelsen til De Sorte Troldmænd

„Se, hvad du kan gøre for staklen, men det skal gå hurtigt,“ fik Tessia ordre til. Tessia trak på sin magi, lukkede mandens sprængte blodårer og føjede hans brækkede knogler sammen. Men allerede inden hun var færdig, vidste hun at det var håbløst. Magien kunne ikke binde flænset væv sammen længe nok til at helingsprocessen satte ind. Det må kunne lade sig gøre, men på en anden måde, sagde Tessia til sig selv ... Tessia er fanget i konflikten mellem Takados ikaner og troldmændene fra Kyralia. Hvor end hun kommer frem er der død og ødelæggelse.

Sonea er blevet optaget som førsteårsnovice på troldmandsakademiet, og havde hun tidligere følt sig anderledes og ildeset, er det intet mod hvad hun nu må stå model til af hån og nederdrægtigheder. Samtidig fjernes et af hendes få sikre holdepunkter, da Dannyl må sejle rundt til de omkringliggende lande for at varetage sin stilling som viceambassadør. Sonea føler sig snart meget alene med kun Rothen at kunne gå til. Regin, en adelig kyralier, får snart vendt hele klassen mod hende. Da også Rothen bliver blandet ind i de ondskabsfulde rygter, sætter hun alt ind for at slippe væk fra Regin og hans tilhængere …

Sonea er en pige fra slumkvarteret, en helt almindelig gadetøs – lige indtil hun ved et tilfælde opdager at hun har magiske evner, som fører til at hun bliver taget til fange af de sorte troldmænd. Men enkelte sorte troldmænd ønsker at ødelægge Soneas optagelse i troldmandslavet på den værst tænkelige måde. Sonea føler sig udskudt og ensom og savner slumkvarteret, men ingen tør sende hende tilbage …

Sonea gjorde store øjne da en kommentar i bogen afslørede, at antikkens troldmænd kunne forøge deres egen kraft ved at trække på deres lærlinges kraft. De udøvede sort magi. Sonea kunne ikke få sig selv til at tro det. Hun læste kommentaren flere gange, men der var ingen tvivl, selv om forfatteren brugte en anden betegnelse – højmagi ... Sonea får nogle bøger af Akkarin, som med ét gør op med alt hvad hun hidtil har lært, og hun konfronteres af nye spørgsmål: Er den sorte magi gennemført ond? Er Akkarin? Og er troldmandsakademiet i virkeligheden så sikkert som alle tror? Sonea står pludselig over for mange nye og svære valg – valg der kan afgøre hendes fremtid inden for troldmandslavet for altid ...

Han befamlede Tessia og begyndte at løsne hendes tøj. Hun fik gåsehud af afsky over hele kroppen. Det dunkede i hendes hoved som var det ved at sprænges. Væk! Væk! Forsvind! tænkte Tessia, og følte en voksende kraft inden i sig. Kort efter lød et rungende brag og et flammende lysskær fyldte rummet ... Følg Tessia fra det øjeblik hvor hun opdager at hun har magiske kræfter.

Akkarin! Akkarin! Sikke et nydeligt sted du har her! Billedet af troldmandslavets port med akademiet bagved dukkede op for Soneas indre blik. „De er her,“ mumlede Akkarin og slap hende. „Arenaen?“ spurgte hun. Han rystede på hovedet. „Kun som en sidste udvej,“ sagde han og gik mod døren. Sonea trak vejret dybt. Nu var der ingen vej tilbage. Sonea og Akkarin, som er forvist til Sarkanas ørken, bliver klar over at ikanerne tænker på at tilintetgøre Imardin og hele troldmandslavet. De må forsøge at standse dem, inden det er for sent. Men hvordan skal de, som udstødte troldmænd, nogen sinde nå usete tilbage og få troldmandslavet til at tro på sig?

Lorkin bliver bortført af sarkanske oprørere, som vil dræne og sandhedslæse ham for at få viden om magisk healing. Spørgsmålet er hvad de vil gøre ved ham, når de har fået det de ønsker … Novicerne Naki og Lilia har i al hemmelighed lært sig sort magi ved at læse forbudte bøger. Lilia forelsker sig i den adelige Naki, der er afhængig af opium, som hun skaffer fra underverdenen, men det hele går galt, da Nakis far, mester Leiden, findes myrdet, og Naki skyder skylden på Lilia.

Sonea fortsætter eftersøgningen af Tyvejægeren, hjulpet af Cery og en anden bandeleder, Skellin, en eksotisk udseende udlændig der hurtigt har arbejdet sig op i underverdens hierarki, og som ingen ved hvor stammer fra. I Sarkana er Lorkin stødt på et hemmeligt samfund, styret af kvinder. De kalder sig Forræderiets Døtre og behersker magtfuld magi som er ukendt for troldmandslavet. Lorkin siger ja til at følge med til deres skjulte by, på trods af muligheden for at han kan blive tvunget til at tilbringe resten af sit liv der … Fortsættelsen til De Sorte Troldmænd

Lorkin bor hos Forræderiets Døtre, hvor han får kendskab til deres stenmagi. En dag sniger han sig til at udspionere, hvordan de oplagrer energi i ædelsten, men da han bliver grebet på fersk gerning, må han tage konsekvenserne … Samtidig forsøger Sonea desperat at finde Skellin, Imardins tyvekonge og selvlærte troldmand, inden han tager en grusom hævn over Cery. På universitetet er novicerne Lilia og Naki godt på vej til at minde troldmandslavet om, at den største og farligste fjende ofte skal findes i egne rækker …

Sonea er taget til fange af troldmandslavet for at lære at kontrollere sine magiske kræfter. Men vil de adelige troldmænd nogensinde acceptere en tøs fra slumkvarteret? „Bare skrig så meget du har lyst,“ snerrede Fergun. „Her kommer aldrig nogen, så ingen hører dig.“ Han snørede et stykke stof over Cerys øjne og bagbandt ham. Derefter greb han ham i kraven og skubbede ham fremad. Den hævngerrige mester Fergun ønsker at ødelægge Soneas optagelse i troldmandslavet på den værst tænkelige måde. Og hun må gøre op med sig selv hvad der er vigtigst – hendes egen ære eller hendes bedste ven ...

Sonea er en pige fra slumkvarteret, en helt almindelig gadetøs – lige indtil hun ved et tilfælde opdager at hun har magiske evner. Hun vejede stenen i hånden. Hun ønskede inderligt at ramme, bare én gang. Af al kraft slyngede hun stenen mod de forhadte troldmænd ... Med et skarpt smæld brød stenen gennem deres magiske skjold og ramte en troldmand lige i panden ... Med ét befinder Sonea sig i en konstant flugt fra de sorte troldmænd.