Søgeresultater: 12

I det store røde hus ved åen bor Madicken. Og så bor mor og far der og lillesøster Lisabet og en sort puddel, der hedder Sasso og en kattekilling, som hedder Pus. Ja, og så Alva. Madicken og Lisabet bor i børneværelset, Alva bor i pigekammeret, Sasso i en kurv i gangen og Pus foran komfuret i køkkenet. Mor bor i næsten hele huset, og det gør far også, undtagen når han er på avisen og skriver, så folk kan få noget at læse. Madicken hedder egentlig Margareta, men det er kun når hun har gjort noget forkert, at mor kalder hende det. Hun kalder hende ret tit Margareta, for Madicken finder på mange spændende ting - og hun tænker sig ikke om før bagefter ... Lisabet finder ikke på helt så meget - kun en lille ært i næsen og den slags. Hun følger Madicken i tykt og tyndt og derfor oplever hun også en masse. Indimellem slutter det med en hjernerystelse, men det er nu alligevel en lykkelig barndom de to har på Junibakken.

I denne anden af to e-bøger samles følgende historier, i nyoversættelse af Kina Bodenhoff:

Madicken mærker livet bruse i sig
Fattigdommens hjælpeløshed, hvad er det?
Mors fødselsdag
Mia
En sommerdag med lus
Livet på landet er ikke så farligt, som mor tror
Alva til bal
Min søn flyvebaronen
Madicken og Lisabet får en lyksalighedsting
Oh, den skønne, skønne maj!
 

Den originale historie om Tudemarie og hendes liv som barn i en fattig familie i 1880'ernes København.

Tudemarie kommer altid galt afsted og lærer tidligt at hjælpe til. Hun og hendes mange søskende må hente gammelt brød hos bageren og spise levninger fra de riges bord og de kommer tidligt ud at tjene. De vokser op med hårdt arbejde, lange arbejdsdage og store sociale uretfærdigheder.

Bogen om Tudemarie udkom første gang i 1939. Historierne om Tudemarie fortæller om store sociale forskelle, men er fortalt med stort overskud og humør af en forfatter, der havde samme fattige baggrund som hovedpersonen.

"Tudemarie sprudler og spræller af fortællerglæde og et væld af spøjse, alvorlige og vidunderligt morsomme historier, der kilder og rører sin læser."
– Fortællingen.dk

"Dette er en bog for børn, eller ældre børn, men jeg holder stadig utroligt meget af den bog! Bogen handler om Tudemarie, som ofte kommer galt af sted, men bogen er hylende morsom, og perfekt til en regnvejrsdag, hvor man vil hygge sig med en god bog. Jeg kan varmt anbefale denne bog!"
– anmeldelse på Saxo.com

Sara bliver nødt til at flytte ud på landet hos sin far og hans kæreste, Merete, fordi der er noget galt med Saras mor. Ikke nok med at hendes far bor i et gammelt, faldefærdigt hus, Sara har også meget svært ved at blive gode venner med nogen af børnene fra byen. Til gengæld møder hun den kloge tækkemand, Jacob. Hun opdager også en ulækker skat, begynder i bondeskole, og en dag finder Sara noget, der kan være løsningen på alle hendes problemer: en helt ny ven.

Anne Lorenzen (f. 1953) er en dansk forfatter med baggrund i både tegneruddannelsen og læreruddannelsen. I forbindelse med sin lærergerning har hun både undervist i dansk, tysk, drama, musik og kunst. Lorenzen har blandt andet udgivet bøgerne "Drømmespejl" (1985) og "Katarina" (1993).

BIND 1 I NY SPÆNDINGSSERIE TIL PIGER

Den moderløse Boel vokser op med sin følelseskolde far på den afsides herregård Falkenholt. Langsomt går det op for hende, at verden ikke helt hænger sammen på den måde, hun tror, og at hun måske ikke engang selv, er den, som hun troede, hun var...

"Slip mig," hvæser jeg og prøver at hive mig fri, men forgæves. Aldrig ville jeg have troet, at en gammel taterkælling kunne have så mange kræfter.[…]
"Du hører ikke til her," fortsætter hun og ser på mig med opspærrede øjne. "Du hører ikke til nogen steder. Du er ikke den, du ser ud til at være. Det er din skæbne. Du har aldrig været den, du er!"

Hvorfor er portrættet af min afdøde mor forsvundet?
Hvem er den mystiske unge mand på høstmarkedet, som vil kysse mig og kalder mig Katalin?
Hvor forsvinder mine kjoler og sko hen?
Og hvorfor kan jeg ikke holde op med at tænke på Frej?
Herremandens datter kan jo aldrig blive gift med en falkoner...

Glæd dig til at læse fortsættelsen i de to næste bind:
Falkonerens kæreste og Heksens søster!

Idet jeg sætter i løb efter vognen, ved jeg, at jeg elsker Frej (…) Frej sidder i buret med hovedet nede mellem skuldrene og albuerne på knæene. (…) Vi får øjenkontakt. Han ved, at jeg er her. Og jeg kan se hans mund forme ordet "undskyld".

Hvorfor er vi stadigvæk hos Frejs farbror? Og hvorfor kommer han ikke i arbejde som falkoner? Vil han ikke? Til tider kommer jeg i tvivl om Frejs følelser for mig, og det gør det ikke lettere, at pigen Wilda, den mystiske dreng Belsko og min onde tvilling Katalin hele tiden rumsterer rundt i mit baghoved.

Den spændende fortsættelse af Herremandens datter.

Den fattige dreng, Bernhard, er kun 11 år, da han bliver sendt ud for at arbejde og derved forsørge sin familie. Livet som børnarbejder i 1870'ernes København er uden nåde og fyldt med dårlig løn, drillerier og øretæver.

"Øretævens vej" er første bind i serien af samme navn.

Gerd Rindel (f. 1941) er en dansk forfatter, der primært har skrevet romaner for børn og unge. Rindel debuterede i 1981 med romanen "Øretævens vej", der er første af fire bind om børns liv i 1870‘ernes Danmark. Rindel er kendt for ofte at hente sit materiale i historiske konflikter.

Bernhard er fyldt 13 år og har sommerfri fra sit arbejde på glasværket. Men den sommer, som han har set frem til at nyde, bliver pludselig langt fra, hvad han havde forestillet sig, da Bernhards far pludselig vender tilbage til familien...

Gerd Rindel (f. 1941) er en dansk forfatter, der primært har skrevet romaner for børn og unge. Rindel debuterede i 1981 med romanen "Øretævens vej", der er første af fire bind om børns liv i 1870‘ernes Danmark. Rindel er kendt for ofte at hente sit materiale i historiske konflikter.

Serien om Anne fra Grønnebakken er en klassiker, der verden over læses i laser af både tweens, unge og voksne læsere.

Der er sket en del, siden Anne kom til Grønnebakken for fem år siden som en lille, fregnet forældreløs, og hun er elsket af mange. Men hun har stadig ry for at vikle sig ind i diverse mere eller mindre (u)heldige situationer.
Da Anne begynder at arbejde som lærer, får hun for alvor testet sin tålmodighed og karakterstyrke. Hun får til opgave at undervise både de søde og ikke mindst de uopdragne unger fra Avonlea, hvis forældre holder hånden over dem og ikke helt kan forstå Annes metoder. Samtidig kommer Anne til at blande sig i et gammel pars forhold, finder to nye forældreløse børn på Grønnebakken og undrer sig over Gilbert Blythes mærkværdige opførsel ... Der er nok at se til for Anne.
 

Anne bliver lærer er andet bind i serien om den rødhårede, ukuelige og fantasifulde Anne. Første bog i serien udkom oprindeligt i 1908, men med emner som feminisme, fordomme og mobning er bogen stadig aktuel i dag.

Som nykonfirmeret ung pige er Marie nødt til at forlade sin fattige familie, så hun kan tjene i et andet hus. Men det er ikke lige let at falde til i en ny familie for den følsomme pige, som altid blot er blevet Tudemarie, fordi hun har så let til tårer. Efter at have været hos adskillige familier, kommer Marie til sidst til den noget anderledes familien Tønnesen. Her passer hun tilsyneladende godt ind, men det er kun til familien pludselig bliver ramt af ulykke…

Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retskrivning.

Maria Andersen (1876-1941) skrev kun de tre bind om Tudemarie, som hører til denne serie, men de blev til gengæld hurtigt klassikere inden for børnebogslitteraturen. Forfatteren havde selv en opvækst under trange kår, og var i en årrække tjenestepige, inden hun senere blev ansat på et hospital.

Heidi er blevet voksen og har giftet sig med sin barndomsven Peter. I denne bog fortsætter historien med Heidis tre børn, som lever deres friske liv i alpebyen. En dag får de besøg fra Amerika. Heidis gamle skoleveninde kommer sammen med Georges og Margaret Rose for at holde ferie i bjergene, og de fem børn oplever en masse spændende og fornøjelige ting.

Heidi og hendes børn er nummer fire i rækken af Heidi-bøger, men de kan alle læses hver for sig.

Bøger i serien:
1. Heidi
2. Heidi får brug for, hvad hun har lært
3. Heidi på kostskole
4. Heidi og hendes børn
5. Heidis børnebørn. Heidi og hendes børn er nummer fire i rækken af Heidi-bøger, men de kan alle læses hver for sig. Bøger i serien: 1. Heidi 2. Heidi får brug for, hvad hun har lært 3. Heidi på kostskole 4. Heidi og hendes børn 5. Heidis børnebørn. Charles Tritten oversatte oprindeligt Johanna Spyris to originale bøger om Heidi til fransk og skrev selv – mange år efter Spyris død – i 1930’erne de efterfølgende bøger i serien om Heidi, som en slags fanfiction.

Berta går lidt væk, så hun ikke kan ses fra vinduet. Man ved jo aldrig, om Bedste kan finde på at kalde på hende. Bedste har den sære idé, at man ikke uden videre må give sig til at snakke med nogen fra præstegården.
Berta synes, det er noget værre pjat. Og lige idet, de er ved at gå forbi, tager hun tilløb og får taget et stort, flot spring over grøften. Og hun har sørget for, at hun lander på den rigtige side af grøftekanten ud mod vejen.
De standser. Og præstens Gertrud ser helt imponeret ud.
"Sikken du kan springe," siger deres pige så. Men præstens datter siger ikke noget. De kender jo heller ikke hinanden."

Berta er modig og altid klar på sjov og ballade. Hun ved godt, at hendes familie er fattig, men alligevel bliver hun sur, da en af de fine piger siger noget grimt om dem. Heldigvis har Berta en skarp tunge, og hun er altid klar til at forsvare sin familie. "Det ender galt, Berta!" er anden bog i trilogien om Berta, der kommer fra en fattig, børnerig familie i midten af 1900-tallet. Bøgerne er meget velegnede til oplæsning. Den danske forfatter Kirsten Mejlhede Krog (f. 1925) er uddannet sygeplejerske med speciale i børnepsykiatri. Kirsten Mejlhede Krog har skrevet en lang række børne- og ungdomsbøger, hvoraf mange sætter fokus på børn, der på den ene eller den anden måde har det svært. På den måde hjælper Kirsten Melhede Krogs bøger med at bryde tabuer om for eksempel spiseforstyrrelser, udviklingshæmmede børn, mobning og psykiske lidelser hos børn.

Forfatterinden til de to første Heidi-bøger, Johanna Spyri, var schweitzer. Hun døde i 1901, men den schweitzisk fødte forfatter Charles Tritten, som havde oversat de to første Heidi-bøger til fransk, var ligesom Heidi-bøgernes millioner af læsere verden over skuffet over at måtte slippe Heidi af syne, mens hun var en lille pige, og derfor skrev han fortsættelserne Heidi på kostskole, Heidi og hendes børn og Heidis børnebørn, der er den sidste af dem alle.

Bøger i serien:
1. Heidi
2. Heidi får brug for, hvad hun har lært
3. Heidi på kostskole
4. Heidi og hendes børn
5. Heidis børnebørn. Bøger i serien: 1. Heidi 2. Heidi får brug for, hvad hun har lært 3. Heidi på kostskole 4. Heidi og hendes børn 5. Heidis børnebørn. Charles Tritten oversatte oprindeligt Johanna Spyris to originale bøger om Heidi til fransk og skrev selv – mange år efter Spyris død – i 1930’erne de efterfølgende bøger i serien om Heidi, som en slags fanfiction.