Søgeresultater: 9

Der var noget drageagtigt over stenuhyret. De vrede djævleøjne skulede ondt til siden. "Jeg håber ikke der er vagthunden på museet," sagde John-Henry. "På en måde er det," nikkede Sherlock. "Nu ved du nemlig, hvordan en gargoyle ser ud!" "Den, der dræber enhver, som stjæler Rakaliris-Diamanten?" Sherlock nikkede ...

Folk som har læst en eller flere af mine bøger, siger ofte at de føles meget visuelle. Det er som at læse en film. For mig er det som at skrive en film. Så snart plottet ligger klart med personer osv. , lader jeg billedstrømmen flyde og skriver simpelt hen scenerne ned i den rigtige rækkefølge. Jeg har altid været storforbruger af film og tegneserier, men på mine gamle dage er jeg også blevet mere og mere interesseret i traditionel malerkunst. I årevis har jeg beundret den hollandske, surrealistiske tegner og maler M. C. Escher. Eschers kunst er så spændende, fordi den på én gang er uhyre præcis og samtidig komplet kaotisk. Et typisk eksempel er billedet Relativität, hvor menneskelignende skikkelser går op og ned af trapper i et hus, som vender i alle mulige retninger. Tegningen ser rigtig ud, men den er fuldkommen forkert. Det er bare ikke til at sige præcis, hvor den er gal for alt hænger uløseligt sammen. Min idé med denne lille horror-historie var at forsøge at overføre et Escher-paradoks til tekst. Af gode grunde kan jeg ikke røbe så meget af handlingen, men plottet kredser omkring Timmy på 7 år, som har opdaget at der bor et monster i hans kælder. Monsteret er menneskeædende og det forlanger, at Timmy skaffer mad til det. Timmy tør ikke sige monsteret imod. Så havner han nemlig selv på menukortet. Efter endt læsning skulle bogen gerne på én gang hænge sammen og falde fuldstændig fra hinanden. Læseren må dømme om eksperimentet er lykkedes eller ej.

Dette er faktisk en novellesamling med fire historier. Flere gennemgående træk ses dog i alle noveller såsom en stor tung nøgle med initialerne HM, en stor sort ubehagelig hund med grønne øjne og ikke mindst en fortællestil, der får det til at løbe koldt ned ad ryggen på dig, mens og efter du har læst dem. Det hele foregår i en lille fredelig landsby ude på landet. Området har dog en dyster fortid, der bl. a. byder på en stor bygning ensomt beliggende på en bakke lige ved siden af en meget stor kirkegård, som selv ligger i nærheden af resterne af en ruin med en brønd, der efter sigende har været rammen om et drama for mange år siden. Det er dog ikke nødvendigt at være i nærheden af nogen af de steder, for at det kan gå helt galt. Forbandelserne lurer nemlig også i nye skikkelser, som er lige så dødbringende som de mere klassiske. "Grønne øjne" er en gyser for de garvede børn og unge. Kosten er til tider så hård, at det ikke kan anbefales til de sarte, der vil have deres nattesøvn i ro (fred være med jer). Langt de fleste anmeldere er af den opfattelse, at det er skrevet på en meget attraktiv måde og har en stil, som Dennis altid har været kendt for. Som hans første gyserbog går den dog lige til benet, når det drejer sig om at give dig kuldegysninger. Det makabre dukker til tider op som en trold i en æske og øger uhyggen til det direkte ubehagelige læsning. Det hele bliver dog holdt sammen af 4 historier, der aldrig mister overtaget mod det væmmelige, men holder det i kort snor, så læseren er nødt til at få det med. De fire historier er desuden vævet sammen af krydsreferencer (henvisninger til hinanden), så du for hver historie bliver klogere på de andre. Vær varsom hvis du giver dig i kast med at læse den: Jyllandspostens anmelder måtte døje med mange lidelser efter endt læsning på trods af sin alder. Skrap bog for dem, der er til gys.

Under den store boligblok bor det frygtindgydende og blodtørstige monster Krybet. Bare at tænke på det – for slet ikke at nævne at blive underkastet dets nådesløse blik – sender en isnende kulde gennem alle knogler. Men findes Krybet virkelig? Eller er det bare noget, de to brødre Mikkel og Tobias forestiller sig? Jacob Weinreich (f. 1972) er en dansk roman- og manuskriptforfatter. Efter et ophold på Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft blev han optaget på Den Danske Filmskole og skrev samtidigt romaner. Han har især gjort sig bemærket med ungdomsserien "Monsterjægerne", der også er blevet filmatiseret. Han har været nomineret til både en Robert og en Orla for sit arbejde som forfatter.

Mathias plages af voldsomme mareridt og »syner«, hvor han har oplevelsen af at se gennem fremmede øjne. Snart begynder synerne at blive til virkelighed og det går op for ham, at han modtager budskaberne fra en anden bevidsthed. Fra et væsen, der rangerer øverst i fødekæden og anser mennesket som usædvanlig let bytte ...

13-årige Beetle kan næsten ikke tro sine egne øjne, da han ser et zombie-monster bryde ind i et hus. Desværre er der slet ikke nogen, der tror på Beetle, da han fortæller, hvad han har set. Da han alligevel giver sig til at undersøge sagen, begynder hans veninde Ann at tro ham. Det er heldigt, for han får hårdt brug for hendes hjælp!

Charles Ferro er en amerikansk forfatter bosat i Danmark. Ferro har skrevet en lang række børne- og ungdomsbøger.

Noget i brønden er ondt. Og dets appetit er blevet større og større over århundreder... Noget skal det gå ud over. Eller nogen.

Lærke er vild med gys. Og helst et godt gys. Så da far siger, at hun ikke må læse den slags, og slet ikke om natten, lytter Lærke ikke. Ved lyset fra en lommelygte læser hun videre. Men så stopper hun op. For der er sære lyde i huset. Lyde, der kunne minde om ... tunge poter.

Hvad har sagnblæksprutten, Kraken, og den mystiske gud, Cthulhu, til fælles? Det finder de fjortenårige drenge, Daniel og Mikkel, ud af da de på en ferie i Jylland møder den smukke Nicole. Daniel forelsker sig straks i hende, men hvem er Nicole egentlig? Mørkeræd-serien er for alle børn og unge der godt kan lide at gyse.