Søgeresultater: 16

Der er kun en ting at gøre, hvis man vil gribe dagen, når man ikke er født med en guldske i røven ...

Skipper, Ronny og Bo er ikke bare nede - de er langt nede under bundlinjen. Deres fodboldhold spiller ad helvede til, Skippers bil er smadret til ukendelighed, og de har ikke engang råd til en pakke smøger. Så der skal ske noget. Noget drastisk. For som Ronny siger, så handler det om at tage skæbnen i egen hånd. Det handler om at snuppe den der once in a lifetime-opportunity, som man kun får én gang i livet. Og det gør de så. De beslutter at røve en bank.

Men intet går som planlagt, og snart går den vilde jagt med et par rigtige gangstere i hælene.

"Deroppe bor ham Markus og hans mor og hans lillesøster Malou."
„Dér, hvor gardinerne er trukket for?"
„Mm, det er de næsten altid, i hvert fald om dagen."

Hans mor er deroppe. Hun er bange. Mynthe måtte næsten gøre vold på sig selv for at lade være med at glo mere på vinduerne og følge med Yasmin.

✶

Efter sin 13 års fødselsdag kan Mynthe ikke blot læse folks tanker og sanse ting, der vil ske i fremtiden, hendes drømme går også nogle gange i opfyldelse. Det gælder forældrenes skilsmisse, flytningen og den nye skole. Men bliver hun virkelig veninde med den afvisende Yasmin, og kommer hun til at kysse med den spændende Markus? For hvad så med Oliver? Og … er det alle hendes drømme, der bliver til virkelighed?

Tobias’ bedste ven David dør på en sommerferie, og Tobias mener, at han er den direkte årsag til sin vens død. En viden han ikke kan dele med andre, hvorfor han isolerer sig og gradvis holder op med at tale med sin familie og sine kammerater.

Sofia mister sin mor i en bilulykke og kan ikke dele sin store sorg med sine allernærmeste, som har svigtet hende. I stedet handler hun næsten i trods og stikker af til København for at søge ind på en skuespillerskole. Og for at komme væk fra idioterne.

Sofia og Tobias. To meget ensomme mennesker, der først mødes over internettet og derefter mødes personligt, hjælper hinanden netop der, hvor ingen andre kan nå ind.

Skrid, mor er en stærk fortælling om teenagepigen P, der er vred på sin mor. Vred over at være flyttet, vred over at skulle lege glad ny familie og vred over ikke at måtte se sin far.
Bevæbnet med sin mors dagbog og et minde om noget, der var engang, begiver P sig ud på en rejse, der ikke kun fører hende til hendes far og en side af ham, hun ikke kendte, men også til grundene bag alt det usagte og hendes mors handlinger.

Skrid, mor er en del af Forums letlæste serie, Zoom On, og kan læses fra 11 år.
 

Ivy orker ikke at skulle begynde i skole efter sommerferien. Hun har forsøgt at begå selvmord, men hun kan ikke huske hvordan det gik til. Og Philip fortæller en mærkelig historie om at hun blev reddet af Tristan. Men han er død. Hvad skal hun tro? Og hvem kan hun stole på?

Ivy elsker Tristan, men da han dør mister hun troen på alt – selv de engle der har beskyttet hende hele livet. For hvor var hendes engle den aften da ulykken skete? Men Tristan er ikke forsvundet helt – han er blevet til en engel, og han har en mission. Han skal beskytte Ivy. Men allerførst skal han overbevise hende at engle virkelig findes …

Jordan Ellis er datter af den amerikanske præsident, men da Eryx infiltrerer Det Hvide Hus, åbner en helt ny verden sig for hende. Hun er udvalgt til mefistoernes leder, Key, men selv om han synes at være den mest ligevægtige af Helvedes sønner, bærer han på en hemmelighed som måske gør det umuligt for Jordan at elske ham.

Jeg blev rød i hovedet af skam, da jeg så hendes tøj, der ikke var tøj, men mere påklædning. Plisseret nederdel og blaser, sådan lidt som kostskolepiger i en amerikansk vintagepornofilm. Knæstrømperne var skotskternede. Jeg havde gjort så meget ud af mig selv til denne aften, fordi jeg vidste, jeg ville være i samme rum som hende og Amrit. Jeg ville slå hende af pinden. Men da hun stod dér, var jeg klar over, at jeg ikke var andet end en fucking provinspige, en landbrugsteenager uden personlighed ligesom alle de andre, der troppede op i sort og hvidt tøj, læderjakker, slidte jeans, hængerøvsbukser, fodboldbluser, løbetøj, sorte spidse sko, kondisko og gik rundt og troede, de var noget særligt. Men det var hende, der var noget særligt.

Mille er vildt forelsket i Amrit, men da han bliver kæreste med Lulu i stedet for, beslutter Mille sig til at blive en anden.

En gruppe utilpassede og småkriminelle unge tager sammen med tre pædagoger på hyttetur til en svensk skov. Kort efter deres ankomst omringes hytten af ulve. De voksne mener dog ikke de behøver at være bekymrede, for de fleste ulve er jo ufarlige over for mennesker ... Ulvetid er en hårrejsende historie om indre og ydre kampe for at overleve.

Katastrofen i Tabernaklet har sat sine tydelige spor i Atlanta. Mange dæmonfangere er døde, dæmonerne hærger, og byrådet anmoder Vatikanets dæmonjægere om hjælp. Imens tager Riley alle midler i brug for at finde sin far, men det er en både svær og farlig opgave. Oveni er der stadig det falske vievand at tænke på, og huslejen. Desuden opfører Simon sig underligt, og Beck er endnu mere overbeskyttende end sædvanligt. Heldigvis er der også lyspunkter som den mystiske, toplækre Ori der har udnævnt sig selv til Rileys bodyguard. Og med en kategori fem dæmon som tørster efter Rileys blod, kan hun nemt få brug for hjælp .

USA i nær fremtid. Nationen er brudt sammen, og Helvedes herre, Lucifer, sender sine dæmoner til jorden. Værst ser det ud i Atlanta, hvor den syttenårige Riley Blackthorne bor alene med sin far. Hendes højeste ønske er at træde i sin fars fodspor og blive dæmonfanger, men Dæmonfangerlavet er ikke begejstrede for en pige i branchen. Rileys fremtid bliver pludselig langt mere farlig end hun nogensinde havde regnet med da dæmoner af en eller anden grund begynder at vise speciel interesse for hende …

På en togrejse mellem sine to hjem fortæller romanens unge mandlige hovedperson om sit liv på Hjemmet blandt jævnaldrende med psykiske problemer. Mikke lider af social angst, og han beskriver sig selv som et menneske uden filter. Prisbelønnede Ronnie Andersen fortæller ekspressivt og klipper mellem hovedpersonens erindringer afbrudt af replikker fra medpassagerer i toget, musiktracks m.m.

"- Jeg skal til fødselsdag, og mit barnebarn skulle have været med, men hun ombestemte sig i sidste øjeblik, så pladsen er ledig hele vejen. Det er mig, hun siger det til, så jeg nikker og får sagt tak, inden jeg river mine høretelefoner op af lommen for at vise, at jeg ikke gider underholde hende hele vejen som tak for pladsen. Hun ser sød ud med gammelt gråt hår og sådan brun i tøjet, så hvis jeg ikke skynder mig at lukke hende ned, bliver det akavet, når jeg river hovedet af hende. Måske skal jeg også hive computeren frem, så hun tror, jeg skal lave lektier, eller fatter hun det godt?
Hun smiler bare. Et stort smilefjæs. Klamme nar. Det er da klart, dit barnebarn ikke gider tage med dig."                                            Citat fra bogen

Pressen skrev:

»Flot er det. Ronnie Andersen er en gave til læsere, der kan læse selv … Det er som altid en opsigtsvækkende velskrevet og klog bog, Ronnie Andersen har forfattet … Man bliver rundtosset af Akavet, men man bliver det på et højere niveau. Og i denne bog mærker man helt ud i læsefingerspidserne (…) at Ronnie Andersen virkelig elsker menneskeheden. Aparte. Akavet. Anderledes. Eller ej.«

»Indtil nu har det været spændende at følge Ronnie Andersens væsentlige litterære forfatterskab og dets udvikling i de indtil nu fem ungdomsromaner der alle har haft fat i unge, der på forskellig måde bevæger sig på samfundets kant. ”Akavet” holder på alle parametre det høje niveau fra forgængeren ”Komatøs” fra 2012.«
 - Søren Fanø, Bogbotten.dk 

»Jeg er helt sikkert ikke færdig med Ronnie Andersen. Han kunne godt være en af de forfattere, hvor jeg er nødt til at læse det hele … fordi det er så anderledes historier på den ene eller anden måde.«
**** - Irene Elisabeth Jensen, Boghunden.dk 

»Det kan han altså, Ronnie Andersen, forvandle de syrede ideer til et romanhele … Det er måske romanens største styrke, at angsten og det unormale forbinder sig til en helt almindelig social omgang og jovialitet, som jo faktisk også er netop Akavet … Heller ingen skal være i tvivl om, at Ronnie Andersen har et ungt menneske i sig og skriver derfra med et ønske om at forbinde mennesker gennem litteraturen. Det ønske føles stærkt og overbevisende.«
- Kamilla Löfstöm, Information

»Efter den prisbelønnede Komatøs, 2012, er forfatteren på banen med en ny roman om unge med særlige vilkår. En ekspressivt og humoristisk fortalt historie om Mikke, som er musikalsk, kreativ og kvik, men som han selv udtrykker det, er uden filter og let bliver rodet ud i akavede situationer … Bogen er sprogligt levende og letlæst. Den har et flot omslag og en appellerende bagsidetekst, men indeni er den på tværs. Det viser sig dog hurtigt ganske behageligt. Næsten som at sidde med en tablet … God til unge fra 13 år og vil nok især appellere til drenge.«
- Lars Larsen, Lektør

»Ronnie Andersen skriver, så man som læser næsten går i ét med fortælleren, og det er i høj grad en styrke … »Akavet« er en indsigtsfuld bog om et svært emne.«
**** - Merete Reinholdt, Berlingske

»Ronnie Andersens "Akavet" er en sært dragende og mønsterbrydende bog om dem, der falder uden for mønsteret. På romanens forside står der: ”Du er (ikke) alene om at føle dig anderledes”. Denne roman skal ikke lades alene. Det er den simpelthen både for anderledes og for god til … [Ronnie Andersens] fortsatte insisteren på at finde nye former, der hænger kongenialt sammen med figurerne i hans romaner, gør ham til en markant mønsterbryder i børne- og ungdomslitteraturen.«
- Lars Stubbe Arndal, Folkeskolen.dk

»Akavet er en rigtig fin fortælling, som jeg nød at læse. Den tager et emne op, som er meget relevant i dag, og den gør det fornemt med en hovedperson, der skildrer livet som ung psykisk syg.«
- Xenias bog-blog

»Det er en simpel bog, hvilket skal forstås positivt, og jeg nød virkelig at læse den både pga. sproget men også handlingen, og jeg kan kun anbefale den til andre!«
10/10 stjerner – Boggnasker.dk

»Romanen er i mangt og meget et stort overskudsagtigt og humoristisk opbud … Det er igen en rigtig dejlig roman, Ronnie Andersen har begået, og igen er det en roman om den utilpassede unge, der fortvivlet enten ikke vil være sig selv eller fortvivlet gerne vil være det. Og som sædvanligt er den en sproglig nydelse.«
- Eiler Jensen, Børn & Bøger