Søgeresultater: 13

Den 31. marts 1917 overgik Dansk Vestindien til USA. Overdragelsen markerede slutningen på de danske kolonier i troperne. Øerne var blevet anskaffet for bl.a. at dyrke sukker. Men sukkerroen og afskaffelsen af slaveriet gjorde produktionen dyr og urentabel. I stedet stod Danmark nu med nogle småøer, som man egentlig helst var foruden. I denne bog fortælles historien om Dansk Vestindien fra anskaffelsen til overdragelsen. Gennem en række datidige postkort gives et indblik i, hvordan øerne så ud omkring overdragelsen og fortæller om en svunden tid på nogle tropeøer fjernt fra Danmark.

"Hør lige!" Peter står helt stille. "Jeg tror, jeg kan høre et fly i det fjerne," siger han. Det er et fly. Nu kan de to drenge også se det. Det kommer nærmere og nærmere. Nu rammer lyset flyet. Det er et engelsk fly. Det er de to drenge ret sikre på. "Vi må se at komme hjem i en fart," siger Magnus. Nu varer det ikke længe, inden tyskerne åbner ild mod flyet.

Vikingerne kommer! Vikingerne kommer! Sådan lød det rundt om i Europa i årene fra slutningen af 700-tallet til slutningen af 1000-tallet. Det var i den periode, vikingerne med fuld kraft trådte ind på den historiske scene. Men hvem var disse vikinger egentlig? Var de brutale sørøvere, som plyndrede landsbyer og klostre, hvor de kom frem? Ja, det var de! Men de var også så meget andet. De var handelsfolk, bønder og håndværkere. De var dygtige sømænd, og de oprettede kolonier i Island, Irland, England, Frankrig og Rusland. Alt det fortælles der om i ”Vikingetiden”. Der fortælles også om den nordiske mytologi med vikingernes tro på aser og jætter og om, hvorledes vikingerne blev kristne. Endelig berettes der i ”Vikingetiden” om de kendte konger fra Godfred over Harald Blåtand til Knud den Hellige – konger som i den grad har virket fascinerende for eftertiden.

Da isen begyndte at smelte, og landet atter kom til syne, kom dyrene. Efter dyrene kom menneskene. Det skete for mange tusind år siden. De første mennesker levede af jagt og af at samle bær. Deres redskaber var lavet af sten. Siden blev de bofaste og begyndte at dyrke jorden. Fra syd kom der nye metaller. Først kom bronzen, så kom jernet. Mens livet gik sin gang i nord, skete der store ting i syd. Pyramiderne blev bygget. Man talte om demokrati i Athen, og romerne skabte deres kæmperige. Alt sammen ting, der på den ene eller anden måde påvirkede livet i nord. ”Oldtiden – fra Ertebølle til Augustus” er historien om Danmark før Danmark – og om vigtige forhold uden for det område, der blev til Danmark. I bogen følges udviklingen fra stenalderen over bronzealderen til jernalderen, og denne udvikling sættes i forhold til livet i Egypten, Athen og Romerriget på de samme tidspunkter.

Den 5. juni 1849 underskrev kong Frederik den 7. den første danske grundlov. Forud var gået et dramatisk forløb, der bl.a. havde kastet landet ud i en borgerkrig. Bogen fortæller historien om, hvordan Danmark fik en demokratisk grundlov, der kom i hus trods store interne stridigheder og modsætninger, og som stadig danner grundlaget for nutidens lovgivning.

Den 9. april 1940 blev Danmark besat af Tyskland. Efter nogle få korte kampe i Sønderjylland opgav danskerne modstanden mod tyskerne. I stedet besluttede den danske regering sig for at samarbejde med tyskerne for at få Danmark lettest gennem krigen. Samarbejdspolitikken varede ind til 29. august 1943, hvor den danske regering gik af efter et tysk krav om at indføre dødsstraf. Danmark var nu for alvor i tyskernes vold, hvilket bl.a. sabotører fik at mærke, hvis de blev fanget. Der var også danskere, der gik i tysk krigstjeneste og kom i krig mod Sovjetunionen på Østfronten. De blev sammen med andre danskere, der havde samarbejdet med tyskerne, straffet efter befrielsen i et retsopgør, hvor der bl.a. blev dømt efter love, der var lavet med tilbagevirkende kraft.

I denne bog kan du læse om Tyge Brahe og den betydning, hans arbejde har fået for vore dages viden om stjernerne og det ydre rum. Tyge Brahe levede for over 400 år siden på samme tid som kong Christian den 4. – ham der blandt andet byggede Rundetårn. De mødte da også hinanden, men skiltes som uvenner. Tyge Brahe blev i det hele taget tit vred på andre mennesker. Han var også ofte uheldig. Fx fik han sin næse hugget af i en fægtekamp. Har du derfor en rigtig uheldig dag, kalder vi den i dag for en rigtig Tyge-Brahe-dag.

For mange år siden var Danmark og Sverige arvefjender, der udkæmpede en række blodige slag. I perioden fra 1563 til 1720 var der hele seks store krige. Nogle af krigene endte uden en egentlig sejrherre. De sluttede, fordi andre lande blandede sig og tvang parterne til at slutte fred. Men de fleste krige vandt Sverige, og Danmark måtte afgive store landområder.

”Pludselig var de der bare,” siger en. Mens han rokker frem og tilbage. Et skud har revet hans ene øre af. Som dagen går, står det klart. Dybbøl er stormet og hæren flygtet. Flere tusinde er dræbt, sårede eller fanget. Om aftenen kommer Astas far. De kan næsten ikke kende ham. Han er en skygge af sig selv. Skuldrene hænger, og han er mager og grå. Han knuger dem ind til sig. ”Hvor er Max?” spørger Asta. Men han ryster bare på hovedet.

Christian 4. levede for over 400 år siden. Dengang så Danmark meget anderledes ud end i dag. F.eks. var byerne meget mindre, og der var kun få store huse. Det ændrede Christian 4. Han opførte mange nye bygninger, en del af dem kan vi stadig se i dag. Da Christian 4. blev konge, var det til et stort og rigt land. Men da han døde, var Danmark blevet meget mindre, og mange af landets penge var brugt. Alligevel var han både dengang og i dag en meget po-pulær konge.

Egtvedpigen blev fundet i en gravhøj, der ligger tæt ved byen Egtved i Jylland. Da man åbnede den egetræskiste, hun var begravet i, fandt man mange spændende ting. Man kunne blandt andet se hendes hud, hår, tænder, negle og hjerne. Man kunne også se, hvilket tøj hun havde på, da hun blev begravet. I Tjek på historien kan du læse om vigtige personer. Både danskere og folk fra andre lande. Du læser om deres liv, tid og handlinger. Og du får svar på, hvordan de var med til at forandre verden. Tjek på historien er velegnet til børn, der lige har lært at læse. Bøgerne i serien kan bruges i historie i 3.-5. klasse, men de er også oplagte at bruge til emnearbejder og faglig læsning, ligesom de selvfølgelig kan læses af lyst.