Søgeresultater: 6

Det kører ikke for Dennis. Hans mor er gået i sort, hans lærer er irriterende, han er forelsket i den samme pige som sin bedste ven, og han har endnu ikke fået et eneste hår forneden. Hvad gør man så? Dennis ser ikke anden udvej end at bede til Gud, og til hans store overraskelse er der hul igennem ...

"Miraklernes tid" er et skuespil om forelskelse og kærlighed og om at være ung. Kim Fupz Aakeson (f. 1958) er en dansk forfatter. Han har skrevet bøger til både børn, unge og voksne, filmmanuskripter, dramaer og tegneserier, og han har fået tildelt indtil flere priser og legater for sit arbejde – blandt andet Kulturministeriets Børnebogspris, Statens Kunstfonds arbejdslegat, Børnebibliotekarernes Kulturpris og Gyldendals Børnebogspris. I 2000 blev "Miraklernes tid" filmatiseret med titlen "Mirakel".

En morgen vågner Alf tappet for kræfter efter et stykke tid i sygesengen. I skolen opdager han, at han nu befinder sig på bunden af klassens hieraki. Han er blevet en taber.

Viggo går i 9. klasse og er lidt tilbageholdende af natur, utilfreds med sit udseende og utilfreds med sit manglende mod, når det gælder at få kontakt med piger, især den søde bagerpige. Hans ven “Drøn” er derimod fuld af gå-på-mod, og selv om han ikke spilder mange tanker på Viggos ideer om kønsdiskriminering, samfundsbevidsthed og generationskløfter, er det alligevel “Drøn”, der får sat skred i tingene.

Som de fleste andre 17-årige drenge bruger Anders det meste af sin tid på at tænke på piger. Det er det med at handle, det halter lidt med. Efterhånden lykkes det den jævnaldrende Ulla at overbevise ham om, at tanker skal opfølges af handling. Anders prøver – men det er nu langt mindre skræmmende at nøjes med at tænke på piger end rent faktisk at skulle røre ved dem i virkeligheden ...

Mogens Wenzel Andreasen er oprindelig uddannet lærer, men efter at have undervist i nogle år videreuddannede han sig til cand.pæd. i musikvidenskab og blev redaktør på Politikens Forlag. Han debuterede som forfatter i 1967 og har sidenhen udgivet både romaner og fagbøger om musik. Wenzel Andreasen har desuden været leder af Forlaget Artia, hvor han selv har fået udgivet en del af sine bøger.

På en togrejse mellem sine to hjem fortæller romanens unge mandlige hovedperson om sit liv på Hjemmet blandt jævnaldrende med psykiske problemer. Mikke lider af social angst, og han beskriver sig selv som et menneske uden filter. Prisbelønnede Ronnie Andersen fortæller ekspressivt og klipper mellem hovedpersonens erindringer afbrudt af replikker fra medpassagerer i toget, musiktracks m.m.

"- Jeg skal til fødselsdag, og mit barnebarn skulle have været med, men hun ombestemte sig i sidste øjeblik, så pladsen er ledig hele vejen. Det er mig, hun siger det til, så jeg nikker og får sagt tak, inden jeg river mine høretelefoner op af lommen for at vise, at jeg ikke gider underholde hende hele vejen som tak for pladsen. Hun ser sød ud med gammelt gråt hår og sådan brun i tøjet, så hvis jeg ikke skynder mig at lukke hende ned, bliver det akavet, når jeg river hovedet af hende. Måske skal jeg også hive computeren frem, så hun tror, jeg skal lave lektier, eller fatter hun det godt?
Hun smiler bare. Et stort smilefjæs. Klamme nar. Det er da klart, dit barnebarn ikke gider tage med dig."                                            Citat fra bogen

Pressen skrev:

»Flot er det. Ronnie Andersen er en gave til læsere, der kan læse selv … Det er som altid en opsigtsvækkende velskrevet og klog bog, Ronnie Andersen har forfattet … Man bliver rundtosset af Akavet, men man bliver det på et højere niveau. Og i denne bog mærker man helt ud i læsefingerspidserne (…) at Ronnie Andersen virkelig elsker menneskeheden. Aparte. Akavet. Anderledes. Eller ej.«

»Indtil nu har det været spændende at følge Ronnie Andersens væsentlige litterære forfatterskab og dets udvikling i de indtil nu fem ungdomsromaner der alle har haft fat i unge, der på forskellig måde bevæger sig på samfundets kant. ”Akavet” holder på alle parametre det høje niveau fra forgængeren ”Komatøs” fra 2012.«
 - Søren Fanø, Bogbotten.dk 

»Jeg er helt sikkert ikke færdig med Ronnie Andersen. Han kunne godt være en af de forfattere, hvor jeg er nødt til at læse det hele … fordi det er så anderledes historier på den ene eller anden måde.«
**** - Irene Elisabeth Jensen, Boghunden.dk 

»Det kan han altså, Ronnie Andersen, forvandle de syrede ideer til et romanhele … Det er måske romanens største styrke, at angsten og det unormale forbinder sig til en helt almindelig social omgang og jovialitet, som jo faktisk også er netop Akavet … Heller ingen skal være i tvivl om, at Ronnie Andersen har et ungt menneske i sig og skriver derfra med et ønske om at forbinde mennesker gennem litteraturen. Det ønske føles stærkt og overbevisende.«
- Kamilla Löfstöm, Information

»Efter den prisbelønnede Komatøs, 2012, er forfatteren på banen med en ny roman om unge med særlige vilkår. En ekspressivt og humoristisk fortalt historie om Mikke, som er musikalsk, kreativ og kvik, men som han selv udtrykker det, er uden filter og let bliver rodet ud i akavede situationer … Bogen er sprogligt levende og letlæst. Den har et flot omslag og en appellerende bagsidetekst, men indeni er den på tværs. Det viser sig dog hurtigt ganske behageligt. Næsten som at sidde med en tablet … God til unge fra 13 år og vil nok især appellere til drenge.«
- Lars Larsen, Lektør

»Ronnie Andersen skriver, så man som læser næsten går i ét med fortælleren, og det er i høj grad en styrke … »Akavet« er en indsigtsfuld bog om et svært emne.«
**** - Merete Reinholdt, Berlingske

»Ronnie Andersens "Akavet" er en sært dragende og mønsterbrydende bog om dem, der falder uden for mønsteret. På romanens forside står der: ”Du er (ikke) alene om at føle dig anderledes”. Denne roman skal ikke lades alene. Det er den simpelthen både for anderledes og for god til … [Ronnie Andersens] fortsatte insisteren på at finde nye former, der hænger kongenialt sammen med figurerne i hans romaner, gør ham til en markant mønsterbryder i børne- og ungdomslitteraturen.«
- Lars Stubbe Arndal, Folkeskolen.dk

»Akavet er en rigtig fin fortælling, som jeg nød at læse. Den tager et emne op, som er meget relevant i dag, og den gør det fornemt med en hovedperson, der skildrer livet som ung psykisk syg.«
- Xenias bog-blog

»Det er en simpel bog, hvilket skal forstås positivt, og jeg nød virkelig at læse den både pga. sproget men også handlingen, og jeg kan kun anbefale den til andre!«
10/10 stjerner – Boggnasker.dk

»Romanen er i mangt og meget et stort overskudsagtigt og humoristisk opbud … Det er igen en rigtig dejlig roman, Ronnie Andersen har begået, og igen er det en roman om den utilpassede unge, der fortvivlet enten ikke vil være sig selv eller fortvivlet gerne vil være det. Og som sædvanligt er den en sproglig nydelse.«
- Eiler Jensen, Børn & Bøger

„Jeg hedder Sara.“ „Sara,“ sagde jeg. „Smukke Sara: dét klinger! Mit navn er Jonathan. Du kan også kalde mig Skat, hvis du synes.“ Hun så på mig; hendes ansigt var stadig neutralt som om jeg intet havde sagt. Et par af pigerne ved hendes side kom til at fnise, men hun fortrak ikke en mine. Jonathan, der normalt har styr på pigerne, kommer ikke langt med sin smarte facon, når det drejer sig om at imponere gymnasiets nye pige. Dette bliver starten på en stille og stædig leg mellem Sara og Jonathan. En leg der langsomt udvikler sig til et spil og en kamp for at holde facaden.