Søgeresultater: 35

Daja gik hen til ilden i essen og tog alle de metalstænger ud, hun havde lagt til ophedning. Uden at hun bemærkede det, begyndte de at sno sig om hinanden og deles så de dannede noget der lignede grene på et træ. En gren rakte hen mod ilden og delte sig i tre kviste ude for enden. En anden gren snoede sig om hendes arm. Daja kunne behandle glødende jern med de bare hænder uden at blive forbrændt, men fornemmelse af det hede metal mod huden var besynderlig, og hun kiggede forskrækket ned. Hun koncentrerede sin magi om jernet og beordrede det tilbage i sin oprindelige form. I stedet fortsatte forgreningerne op ad hendes arme og lagde sig om hendes skuldre. En forgrening bredte sig ned over hendes ryg, mens en anden snoede sig blidt om hendes hals. Det var i det øjeblik at panikken greb hende ...

Kentauren angreb med højt løftet huggert. Keladry kastede sig frem. Hun stødste hellebardens lang, skarpe klinge ind i kentaurens mellemgulv og rykkede opad. kentauren knugede om maven idet han faldt. Blod trængte frem mellem hans fingre. Ingen healer kunne hjælpe ham nu ... Keladry bliver væbner hos Raoul, der har kommandoen over Kongens Livgarde. Hun følger med på den kongelige rundrejse gennem Tortall, og hun må kæmpe mod både banditter og udødelige væsner. men for at bliver ridder må hun udholde det værste: Prøvelsens Kammer.

I drømmen sad Alianne på en tyk gren i et stort træ. Vinden suste i trækronen over hende, og duften af æbleblomster kom drivende fra et sted i nærheden. Hun var omgivet af krager der hoppede fra gren til gren. Kragerne begyndte at nappe i hendes tøj og hår. Det virkede som en form for undersøgelse. En ny krage slog sig ned på grenen over for hende. I modsætning til de andre havde den glimtende ringe på hver klo og en kæde af funklende ædelsten om halsen. „God dag, Kyprioth,“ sagde Alianne. „Jeg går ud fra at hele denne forestilling er dit påfund?“ Selvfølgelig, svarede den juvelsmykkede krage. Du bad om hjælp, min ven. Disse krager har lovet at lære dig deres sprog, så de kan spionere for dig. Alannas datter, Alianne, bliver taget til fange og solgt som slave på Kobberøerne, der regeres af den sindssyge kong Oron. Men Alianne får hjælp af Slyngelguden Kyprioth ...

Ulveguden Gamle Hvidskind har bedt flokkens leder, Havtand, sende bud efter Daine, så hun kan forhindre at dalen bliver ødelagt. Herskerne over dalen er nemlig i fuld gang med at fælde træerne og grave minder for at skaffe opaler til den onde kejser Ozorne. Sammen med drageungen og troldmanden Numair begiver Daine sig til dalen for at stoppe ødelæggelserne. Numair må tilbage for at hente hjælp, og Daine er tvunget til at tage kampen op. For - som grævlingen siger - hun er den eneste der kan gøre det. Daine skal finde allierede, ikke kun blandt dyrene, men også blandt menneskene og de udødelige uhyre ...

I drømmen så grævlingen på Daine og sagde: ”Hvis du lytter grundigt og længe, kan du høre enhver af os, tilkalde enhver af os, når som helst du ønsker det.” Daine og dronningens staldmester er ved at drive en flok ponyer til Tortall, da de bliver angrebet af uhyrer, men skovens dyr kommer dem til hjælp. Efterhånden lærer Daine at udvikle sine magiske evner, og da Alannas borg bliver omringet af en overmægtig styrke, bliver hun for alvor tvunget til at bruge sin vilde magi for at gøre grævlingens ord til virkelighed ...

Alanna og hendes tvillingebror har store magiske evner. Men i modsætning til sin bror drømmer Alanna om at blive ridder. Forklædt som dreng bliver hun page hos kongen af Tortall og sætter alt ind for at klare sig - både i den hårde træning i våbenbrug, og i mødet med den overnaturlige verden der skænker hende sværdet Lynild - men som også kræver at hun møder dæmonerne i Den Sorte By ...

En høj ung mand var på vej gennem slumkvarteret uden for østporten med en tungt lastet pakvogn. Øverst i oppakningen tronede kasser med adskillige af de efterspurgte miniaturetræer. Trisana snappede efter vejret og drejede brat om på hælen. Efter fire års adskillelse glæder Sandrilene sig meget til at gense sine fostersøskende, men intet er ved det gamle. Torn, Trisana og Daja har lukket af for al mental kommunikation og opfører sig mere fjendtligt og utilnærmeligt end nogensinde før. De stiller dog op da Sandrilene tvinges til Namorn for at besøge sine godser og sin kusine, kejserinde Berenene. Men ingen af dem er forberedt på hvad der venter dem ved kejserindens hof ...

Fru Zena pegede på Ikrums går armbind: "Vi begynder med at give jer et andet bandemærke end det snavsede las." Ikrum ville protestere. Han havde dræbt den forrige bandeleder for at overtage hans armbind. Inden han nåede at få et ord frem, lagde en kraftig arm sig om hans hals, og en hånd trak hans hoved bagud. Torn er kommet til byen Kamur. Her bliver han tvunget til at tage Evi som elev, for at hun kan få styr på sin magt over sten og krystaller. Men den rige fru Zena forsøger at få magten over både Evi og byens gadebander ...

På hylderne lå forskellige genstande som alle var mærket af røg eller flammer. En af genstandene fik Dajas små nakkehår til at rejse sig - en skelethånd hvis knogler blev holdt på plads med ståltråd. Om ringfingeren sad en uformelig klump smeltet guld. "Påmindelser," lød Bennats stemme bag hende. "Jeg har taget noget med fra hvert brandsted hvor det lykkedes mig at forhindre den totale katastrofe ..."

Keladry og Lalasa var nået en tredjedel af vejen ned af Balors Nål, da et voldsomt vindstød fik tårnets jerntrappe til at rasle. Keladry koncentrerede sig voldsomt og knugede så hårdt om gelænderet, at hun ikke bemærkede den store rødbrune plet der dækkede det meste af næste trin. Foden gik igennem, og i næste øjeblik sparkede hendes venstre ben i den tomme luft. Hun turde ikke røre sig. Benet blødte kraftigt. Hun så blodet dryppe på tagstenene tyver meter nede ... Keladry er tilbage på Tortalls væbnerskole - ikke længere på prøve, men som page på lige fod med drengene. Hun må stadig kæmpe for at bevise sit værd - men især må hun kæmpe med sig selv for at overvinde sin højdeskræk.

Jeg satte mig på en stenblok på Brøndtorvet. En sort due, Basker, kom glidende gennem luften og landede på mit knæ. Lidt efter kom en anden due, Hvidfjer, flyvende. Flere duer kom til, og jeg spredte brødstykker over de toppede brosten. Jeg lyttede efter de dødes hvisken ... Beka er startet som rekrut i drabantkorpset, der forsøger at opretholde lov og orden i Corus. Hun får hjælp af duerne, der bærer rundt på ånderne efter dem der endnu ikke er parat til at fortsætte rejsen til dødsriget ...

Sandrilene gik ind ad den åbne dør og standsede. Der var blod alle vegne. Jamars maltrakterede lig lå på gulvet. det værste af det hele var at hans afskårne hoved hang ned fra en af lamperne i en slynge, lavet af hans turban. 'Kan jeg være med til at fange forbryderne ved at danse?' Pascos øjne lyste. Sandrilene nikkede. 'Det er tanken. Men det hele falder måske til jorden hvis jeg ikke kan arbejde den negative energi ind i et net ...'