Hvorfor var det lige, Martin skulle på efterskole? Var det ikke for at komme væk fra det skidt, han havde rodet sig ud i derhjemme? Skulle det ikke netop dreje ham væk fra den kriminelle løbebane, som han var kommet så langt ud af? Efterskolen lød sikkert som en rigtig god idé, men virkeligheden viser sig at være anderledes. Martin finder straks sammen med skolens hårdkogte klike, og inden længe har han rodet sig ud i noget, der er endnu mere farligt, end det han kom fra.
Den danske forfatter Svend Fischer-Nielsen (f. 1948) er oprindeligt uddannet skolelærer, men ved siden af arbejdet som lærer har han skrevet et væld af kronikker og anmeldelser for forskellige blade. I 1990 debuterede han med julekalenderbogen Vismandens dreng, hvor begivenhederne fra den første jul flettes ind i handlingen. Fischer-Nielsen har hovedsageligt skrevet børne- og ungdomsbøger, men indimellem henvender han sig også til det voksne publikum.
Efter en halloweenfest røg prinsesse Margrethe på hospitalet. Det er nu fire måneder siden, men hun tør stadig ikke fortælle nogen, hvad der skete den nat. Hverken hendes tvillingebror eller resten af familien har rigtig tid til hende, og hun mangler nogen at betro sig til. En kæreste for eksempel. Men en 17-årig prinsesse kan vel ikke kaste sig i armene på hvem som helst? Drømmeprinsen er en moderne kærlighedshistorie om at miste kontrollen og finde sig selv - og om at ægte prinsesser også må kysse mange frøer.
Liam rejser sig op.
Går hvileløst rundt.
Jeg undskylder igen og igen.
Forklarer ham for 100. gang,
at Tom har en kæreste.
At vi bare går i klasse sammen.
Men det er stadig ikke nok.
Han træder tættere på.
Så sker det …
Hip er en serie af letlæste bøger til unge, hvor der er fokus på venskab, kærlighed og andre temaer, som optager målgruppen. Serien er inddelt i tre sværhedsgrader. Kun Liam er en Hip 15-bog.
Hip-serien er skrevet med varme og indlevelse samtidig med, at de berører følsomme problemstillinger, som er relevante i tiden. Bøgerne i serien er skrevet i et letlæseligt sprog til unge med læsevanskeligheder, men formår på samme tid at tale til den unge læser i øjenhøjde. Hvert kapitel er indledt med et citat, som fremhæver og understøtter bogens tema.
Lix: 13
Jeg møder mit eget blik i spejlet. Jeg kunne sagtens se ud som alle mulige andre. Især en Kris. Det kan jeg godt lide. Jeg tager et billede af mig selv. På den måde er det, som om jeg ikke er helt alene. Vi er her sammen. Billedet og mig. Jeg har mit lange hår, der dækker lidt af ansigtet. Det ser godt ud på billedet. Ingen kan se, hvad jeg er. Hvem jeg er. Nu kan noget nyt begynde at ske.Lix: 1
Amalie er muslim og hemmeligt forelsket i Markus. En dag går hendes drømme i opfyldelse, da Markus pludselig gengælder hendes følelser. De to begynder at ses i det skjulte, da Amalies forældre under ingen omstændigheder må finde ud af, at hun har en ikke-muslimsk kæreste. Sammen udtænker de en plan, der skal rykke deres forhold ud af skyggen, så de kan offentliggøre deres kærlighed for omverdenen. Men hemmelighedsfulde sandheder og farlige hemmeligheder truer med at vende op og ned på tilværelsen. Snart viser det sig, at alt ikke umiddelbart er, hvad det ser ud til at være.
Hvide løgne er en tankevækkende spændingsroman for unge, der inviterer læseren med på en rejse gennem kultursammenstød, religion og kampen for at passe ind.
Hamza Mansour, f. 1994, er af palæstinensisk oprindelse, født i Danmark og vokset op i Odense-bydelen Vollsmose. Han er uddannet folkeskolelærer, og Hvide løgne er Hamza Mansours debutroman.
Lene er flyttet til Fyn. Claus skriver stadig breve til hende, men det sidste har hun ikke svaret på. Og så er det, at Claus bliver kærester med Nina i stedet for. Men det er svært, for han er jo stadig forelsket i Lene...
I tre bøger følger vi den lidt generte Claus gennem et år af hans teenageliv, der er fyldt med nye og spændende ting, søde piger og varme kys.
Hans Hansen (f. 1939) er dansk forfatter og tidligere børnefilmkonsulent ved Det danske Filminstitut. Han debuterede med en novellesamling for voksne i 1965, og i 1975 udgav han sin første børnebog, krimien "Livsfarlige papirer". Siden er det blevet til over 50 børne- og ungdomsbøger, deriblandt "Vil du se min smukke navle", som blev til en meget populær ungdomsfilm.
Emmas mor er syg. Hun tæller sekunderne, indtil hun kommer hjem fra hospitalet. Emma tænker på gule citroner og på en lyseblå himmel, og så tænker hun på Joshua.
Marie og Kim er 14-15 år, de er på sommerferie ved Roskilde Fjord og har lige mødt hinanden. De mødes hver dag, tiltrækkes som magneter af hinanden, og så sker det, at de bliver vanvittigt forelskede. Men det der med at være forelsket i en person og blive rigtige kærester er ikke helt så nemt, som man skulle tro! Især når man kommer fra to meget forskellige familier.
Ann Mari Urwald (f. 1939) er en dansk forfatter, der skriver bøger til børn og unge. Hun er udlært litografisk tegner, har undervist på Søllerød Lilleskole og uddannede sig til terapeut/healer efter et ophold på et nervesanatorium efter en længerevarende depression. Ann Mari Urwald har udgivet mere end et dusin bøger og fokuserer ofte på at beskrive forholdet til blandt andet kærlighed, identitet og pubertet i øjenhøjde med sin primære målgruppe, teenageren. I Urwalds bøger til den yngre målgruppe spænder emnerne vidt, og hun beskæftiger sig blandt andet med mødet med andre kulturer ("Jeg vil ikke vogte får", 1990) og det at være mørkeræd ("Marias slemme nat", 1997).
Line skal på studietur til London. Og derfor skal hun være væk fra sin nye gymnasiekæreste, Jakob. På turen skal hun bo hos Alex, der er provokerende, irriterende – og fascinerende.
Han lagde sig op på albuen og kiggede længe
ned på hende, mens han fortsatte med at trykke
hendes fingre imod sin mund. Alvorligt. Hans
øjne søgte rundt inde i hendes. Hun kunne ikke
blive træt af at se ind i de øjne.
– Så ville jeg blive din aller-allerførste, sagde han
meget lavt.
– Mmmm.
– … og du ville blive min.
"Toget sætter i gang. Klassen har matematik nu. Kun Ida og Camilla ved, at jeg hverken kommer i dag eller resten af ugen. Jeg er bange, men også spændt. Men savnet er det, der fylder mest. Jeg savner ham så meget, at jeg er ved at sprænges i tusinde stykker. Jeg bliver nødt til at se ham igen. Jeg bliver nødt til at sige undskyld."
Amanda rejser den lange vej alene fra Aarhus til Sarajevo i Bosnien for at finde Tarik. De var kærester, men blev uvenner. Nu er han rejst tilbage til sit hjemland uden at sige farvel. Men hvordan finder hun ham i en fremmed by, hvor hun er helt alene og ikke kender sproget? Og vil han overhovedet se hende igen?
Pia er taget fra København til Island for at finde sin mor. Og måske også for at finde sig selv. Men Island er stort, så hvor skal hun lede? Heldigvis møder hun Egil, som er et par år ældre end hende. Han kan hjælpe hende. Og han synes hun er dejlig, selvom hun ikke selv er helt enig...
Pia er 16 år gammel og stukket af hjemmefra. Hendes mor er på Island med sin nye mand, så Pia beslutter sig for, at det er der, hun må rejse til.
Hans Hansen (f. 1939) er dansk forfatter og tidligere børnefilmkonsulent ved Det danske Filminstitut. Han debuterede med en novellesamling for voksne i 1965, og i 1975 udgav han sin første børnebog, krimien "Livsfarlige papirer". Siden er det blevet til over 50 børne- og ungdomsbøger, deriblandt "Vil du se min smukke navle", som blev til en meget populær ungdomsfilm.