Søgeresultater: 20

Trines klasselærer planlægger en ”Tag med dine forældre på arbejde”-dag. Det er cirka det værste, Trine kan forestille sig. Hun vil hverken med sin far til loppetræning eller med sin sørøvermor på havet. Men selvfølgelig ender Trine på Sorte Saras sørøverskib, Valkyriens hævn. Sørøverkvinderne sætter kurs mod Oslobåden, den skal nemlig plyndres. Og senere efter et voldsomt uvejr havner de på en mystisk ø, som vist ikke er helt ubeboet.

Anden bog om Trine Loppelil Sørøverhjerte, der bare gerne vil have et normalt liv.

Det var ikke let at være Villy.
Inde i stuen kunne han høre, at hans mor og far skændtes. Deres vrede stemmer blandede sig med lyden fra fjernsynet. I kassen ved siden af sengen travede Villys skildpadde, Olsen, rastløst rundt. Olsen kunne heller ikke falde i søvn.
Gagung – gagung – gagung, lød det fra Olsens kasse.
Men der var andre underlige lyde i natten. En kratten og skraben på vinduet. Da Villy så mod vinduet, stirrede han lige ind i et par store tomme øjne, der betragtede ham gennem ruden.
„Hjææælp!!“ råbte Villy …
 

Ivan er på ferie hos Farmor Frida i hendes fantastiske verden langt inde i skoven i Finland. Dér keder man sig aldrig, for man må næsten alt, selv når man kun er 7 år: Snitte med dolk, lave bål, gå langt ind i skoven, gå ned til søen alene. Bagest i Ivans tegnebog skriver han alle de spørgsmål, han gerne ville stille sin mor. Hvis han bare kunne. Bibliotekerne (DBC) skrev: “En fin, hjertevarm og stilfærdig fortælling om en drengs sorg, skyldfølelse og vrede efter sin mors selvmord og en fortælling om vigtigheden af at tale om tabet”.

Pollis elskede farfar er på hospitalet, og Polli ved, at det ikke er sundt for gamle mennesker at blive syge. Det gør hende frygtelig urolig, og når hun kigger ind i Mimuns smukke øjne, bliver hun både urolig og noget andet.

Forfatteren til serien, Guus Kuijer, er vinder af ALMA (Astrid Lindgren memorial Award) 2012.

Polli har mange bekymringer. Hendes kæreste vil ikke komme sammen med hende længere, læreren har forelsket sig i hendes mor - og hendes far, som er flyttet, opfører sig ikke som andre fædre. Han er faktisk ret besværlig. Måske kan det hjælpe at bede til Gud, selvom Polli egentlig ikke rigtig tror på noget - det skulle da lige være en ko!

Når jeg ser en ko
ved jeg, at Gud er til
men når jeg siger det til den,
begynder den at råbe muh

Forfatteren til serien, Guus Kuijer, er vinder af ALMA (Astrid Lindgren memorial Award) 2012.

Saras Dagbog er en samlet udgave af Sara-serien, tidligere udgivet i 8 selvstændige bind. Pigeserie af Kirsten Ahlburg om pigen Sara. Følg hendes dagbog den sommer, mor og far skal skilles.

Pollis far er hjemløs. Han besøger hende tit foran deres hus, for Polli må bestemt ikke lukke ham ind, siger hendes mor. Polli tør ikke indrømme det, men hun skammer sig næsten over sin egen far. Han er uvasket og ubarberet. Hvorfor kan han ikke bare tage sig sammen og skrive nogle digte? Og så lige tage et bad, forresten.

Forfatteren til serien, Guus Kuijer, er vinder af ALMA (Astrid Lindgren memorial Award) 2012.

Tommy bor alene med sin mor. En ny pige, Annika, flytter ind i opgangen ved siden af. Hun bor alene med sin far. Måske kunne Tommys mor og Annikas far finde hinanden? Tommys bedste ven, Yans, hjælper til, og sammen lægger de tre en plan. En ikke ufarlig plan.

Trine skal begynde i en ny klasse, og det er ikke hverken første, anden eller tredje gang, hun prøver det. Hendes familie flytter nemlig ret tit. Hun glæder sig overhovedet ikke, for det er ikke let, når ens mor er sørøver og ens far har et loppecirkus. 

Trine vil bare gerne være normal, og denne gang har hun besluttet, at det hele skal være anderledes. Men hvordan kan tingene nogensinde blive anderledes, når ens forældre er de samme unormale forældre, der elsker at træne bidegale lopper og plyndre fisk fra fiskerne på havet?

Da Trines forældre endelig indser, hvor svært det er for hende - kaster de sig ud i at arrangere en "normalfest" for Trine. Det er bare nemmere sagt end gjort, når man er alt andet end normal.

Der var engang en dreng, der for det meste holdt sig for sig selv. Han havde ingen familie og kendte ikke nogen, som han kunne kalde sine venner. Når man skal præsentere nogen, plejer man at sige noget i retning af: Her er Birger. Han går i 3. klasse og elsker at spille fodbold. Han har en lillesøster, en far, som skælder meget ud, og en travl mor. Denne her dreng var anderledes.