Søgeresultater: 4

Sebastian og Tobias er inviteret til Brejninggård af Sebastians bedstefar. De skal hilse på Den hvide dame. Hun holder til oppe i tårnværelset. På bestemte nætter går Den hvide dame ned ad vindeltrappen med en blodig kniv i hånden. Hun går ned til voldgraven og vasker blodet af kniven. Bagefter går hun tilbage til tårnværelset. Nogle gange går hun ad en hemmelig gang over til kirken. Indgangen ligger ved stien på den anden side af søen. Der er mange, der har set Den hvide dame, så det er ikke bare en historie. Drengene går op i tårnværelset. Det er lidt uhyggeligt, selv om der er lyst uden for. Drengene spiser frokost med murersvendene, der arbejder på herregården. Svendene indgår et væddemål med lærlingen. Han får 300 kr, hvis han sover i tårnværelset en hel nat. Det er lettjente penge for sådan en gang overtro. Han tager grueligt fejl. Begivenhederne tager fart, og der sker noget helt uventet. Uddrag fra bogen:
 Da vi var i færd med at få ål nummer otte ned i spanden, så vi Den hvide dame. Hun stod måske 50 m fra os midt på stien. Vi fik begge et chok. Jeg kunne mærke nakkehårene rejste sig. "Se," sagde jeg. "Hun har en kniv i hånden. Måske vil hun stikke os i maven, som hun gjorde med Alvina." "Cyklerne," hviskede Tobias. Vi for hen til dem.

Den gamle herregård er ramt af uheld: Kvæget sygner hen og dør, kornet visner på marken, og herremanden er sikker på, han har forklaringen: Hans forvalter er en vampyr, og det er ham, der er skyld i det hele.

En nat tager herremanden sagen i egen hånd og skyder vampyren med en sølvkugle, banker en pæl gennem hans hjerte og begraver liget i parken.

Men en vampyr er ikke sådan at slippe af med. På hans grav vokser tidsler, der blomstrer i vinterkulden og spreder deres frø på vinden, der fører dem til vampyrens brødre og hvisker sandheden til dem. Én for én begiver vampyrerne sig på vej mod herregården for at hævne deres bror, og der er ingen grænser for, hvor uhyggelige ting de laver på herregården i nattens mulm og mørke.

Men på gården er der to, der tør tage kampen op mod ondskaben. Herremandens kusk, Rasmus, og hønsepigen Grethe går sammen i krig mod uhyrerne...

Ole Henrik Laub (f. 1937) er en dansk forfatter, der har udgivet både noveller, romaner, børnebøger, hørespil og skuespil. Hans forfatterskab er præget af en realistisk stil, og mange af hans værker er blevet oversat til fremmedsprog. Ole Henrik Laub har modtaget en lang række prestigiøse stipendier og legater heriblandt Statens Kunstfonds store legat og treårige stipendium.

Sebastian og Tobias tager med ned til herregården igen. De vil gerne fortælle ejerne om alle de oplevelser, de havde med Den hvide dame, sidste gang, de var der. Denne gang havde de dog ikke tænkt sig hverken at møde hende eller lede efter hende. Det går nu ikke helt som planlagt. Først ser drengene et maleri af en flot og stolt dame – den såkaldte hvide dame, så ser de herregårdens imponerende bibliotek, hvor der skulle være en dagbog skrevet af Den hvide dames mand, og så er beslutningen taget. De vil finde dagbogen. Eftersøgningen fører til mange ting – et gravkapel, en vinkælder, hvor Den hvide dame dukker op, en stor rubin og en livagtig drøm, der får dem til at beslutte sig for at hjælpe hende med at få fred i sin grav. Første skridt på vejen er at flytte kokkepigens gravsten ned på herregården. Så begynder der at ske ting og sager. Var det et uheld, at Den hvide dame stak kokkepigen med en køkkenkniv? Vil hun nogen sinde finde hvile? Uddrag fra bogen: For enden var der en dør med et lille vindue, så man kunne se ind i rummet med de to marmorkister. ”Ligger de begge to i kisterne?” ville Tobias vide. ”Det er der vist ingen tvivl om. Du har måske lyst til at se efter, om det passer?” sagde Erik med et stort smil. ”Nej, jeg skal ikke nyde noget,” Tobias rystede på hovedet. Jeg tog i håndtaget og prøvede at åbne døren, men den var låst.

Den hvide dame, Hedevig, spøger stadig i tredje og sidste selvstændige historie i den lille serie om spøgeriet på herregården Brejninggård. Hedevig var en adelsfrue, der angiveligt slog sin kokkepige, Alvilda, ihjel med en kniv. Var det i virkeligheden et uheld? Faktum er i hvert tilfælde, at hun ikke kan finde hvile i sin grav. Hun er blevet set med en blodig kniv ved voldgraven, og hun benytter hemmelige gange. Der er mange, der har set Den hvide dame, så det er ikke bare en historie. Så er der jo det med rubinsmykket og den gamle dagbog. Uanset hvad Tobias, Sebastian og de to unge, der ejer herregården, finder på, så fortsætter spøgeriet. I tredje bog bliver Tobias og Sebastian endnu engang draget ind i de mystiske begivenheder. De lægger en plan for at få afsløret, hvad der virkelig skete for mange år siden, da Alvilda blev stukket ned. Hvad betyder kniven og rubinhalskæden, og hvordan får Den hvide dame fred i graven? Planen involverer et fotografiapparat, en vinkælder, rubinhalskæden og en udstilling på museet. Har de held med planen denne gang? Uddrag fra bogen Langsomt svævede hun hen imod os. Igen kunne jeg føle den kulde, der kom fra hende. Det var, som om tiden gik i stå. Mine øjne var fastnaglet til hende. Jeg fulgte hendes mindste bevægelse. Nu standsede hun foran Mette. ”Åh, nej. Jeg vil ikke. Du må ikke gøre mig noget,” fik hun fremstammet.