Søgeresultater: 11

Heksen og hendes venner bygger et skib. Men vandet ruller væk. „Bare rolig,“ siger et lille dyr. „Vandet kommer igen. Sådan er tide-vand. Jeg er prins Splat. En tids-gople. Men jeg kan ikke klokken. Det er fint med mig, men ikke for min far. Vil I hjælpe mig?“ Det vil Heksen og de andre gerne. Så de dykker ned i Ur-havet.

Heksen og vennerne flyver om kap med væsnet Spang Kuk hjem til tårnet. Der møder de en lille fyr, som har en hemmelighed om Hexikon: Bogen, som Spang Kuk ikke vil dele. Da Spang Kuk ved et uheld skyder Gagak med Lynplys ild, trevles ormen op, som var han et nøgle af garn. „Mist ikke modet,“ trøster Heksen. „Jeg kan strikke dig hel igen.“ Men der er ikke garn nok. Ilden har ædt en stump. Hvem mon har en tråd til at binde sløjfe på både Gagak og hele eventyret?

Da Heksen og vennerne når frem til Det Grønne Bjerg er hytten tom. „Rør ikke ved noget,“ siger Heksen. Trolle må bare lige smage en kage og krummer på gulvet. Så Alfi vil feje det op. Her er jo tre koste. Men så sker det. Den ene kost rører på sig. Straks går de to andre koste i gang. „Hjælp!“ hyler Alfi. „De lever!“

Heksen og hendes venner møder musen Atju, som har magisk snue. „Må vi trylle alt det, vi vil?“ spørger de. Atju nikker, og først er legen sjov. Men så bliver Atju træt. Den nyser ikke mere. „Godt, at Atju nu er rask. For vi plager den arme mus,“ siger Heksen. Men uden nys, ingen magi. Øv, øv, øv! Så er det, Alfi får en idé ...

På vej til Spang Kuk afsløres Gagaks hemmelighed, da Heksen og vennerne falder i et dybt hul. „Bare rolig,“ trøster Heksen. „Vores blå perle kan lyse og vise vejen op af hullet.“ Men hun taber perlen. Lyset går ud. De står alene. Helt alene i hullet. Tror de. Indtil de hører en lyd inde fra mørket ...

På Skaløen møder Heksen Skalla: En stor østers, som kan redde Kortet til Spang Kuk. ”Svøb den lille lap af Kortet om en magisk perle.” Da Skalla åbner sin mund, kan Heksen se perlen. Den hænger længst borte lige over et dybt, sort hul. Det er Skallas svælg. ”Kom, Krage,” siger Heksen. ”Det klarer vi nemt.” Men Skalla har grum plan.

På vej til Spang Kuk afsløres Gagaks hemmelighed, da Heksen og vennerne falder i et dybt hul. „Bare rolig,“ trøster Heksen. „Vores blå perle kan lyse og vise vejen op af hullet.“ Men hun taber perlen. Lyset går ud. De står alene. Helt alene i grotten. Tror de. Indtil de hører en lyd inde fra mørket ...

„Gagak virker flink,“ siger Alfi. Oppe på Nordlyset giver Heksen sin nye ven, Gagak, lov til at til at låne den magiske Hat. Det er både skørt og sjovt, indtil vennerne dukker op. De afslører nemlig, at Gagak har spist Kortet til Spang Kuk. Heksen er skuffet men får snart andet at tænke på. For en bille æder den røde tråd, der holder Nordlyset sammen.

Heksen har lært en fidus: Smør Kortet godt med snot. Så viser det vej til Spang Kuk. Men Kortet bliver for vådt, og så dur det ikke mere. I det samme dukker Gagak op. En sær fyr med en magisk Lynply. Han tryller Kortet om til en flyver, som fører dem ind i en farlig skov. På skift er Heksen og Alfi i tvivl: Er der mon noget lusket ved Gagak og hans Lynply?

I et uvejr møder Heksen og vennerne Vejr-Hans, som elsker at male skyer. „Men jeg har kun grå. Gid, jeg havde maling i mange farver. Har I noget?“ Med fantasi og dans maler de snart alle skyer i flotte farver. Men én sky er meget farlig. „Kig ikke på den,“ gyser Hans. „Så bliver du skør.“ Alle lukker deres øjne. - På nær Trolle. Uha uha!

Heksens hat er blevet magisk. Den kan lide at pjatte og lege. Alfi vil lære den at vise vej til Spang Kuk. Men hun er alt for skrap. Så Hat stikker af. De andre vil finde Hat, og går gennem et krat. Her hører de noget. „A-Umm. A-Umm,“ lyder det. Triste toner, som går i ens hjerte. „Hallo!“ råber Heksen. „Er her nogen?“