Søgeresultater: 3

Det var os, der var drengene. Det var det eneste, de kaldte os … I ungdomsromanen Drengene følger vi seks venner fra 0. klasse til deres skæbnesvangre sidste skoledag. Vi er i den øvre middelklasse i en forstad til København. Drengene mangler ikke noget, de er på toppen, de skal nok klare det – det er den indstilling, de har. Så de spiller fodbold, laver lidt ballade, hører hiphop, skater, begynder at drikke, opdager hash, kommer op at slås, snakker om damer, gør deres første spæde seksuelle erfaringer – og hele tiden lurer katastrofen i baggrunden.

Ida lider af en alvorlig omgang bøhlandsblues. Der sker absolut INTET i det hul, hun bor i. Alle er som levende døde, der bare gør det, som alle andre gør. Drømmer om det, som alle andre drømmer om. Det er kun weekenderne, der giver kedsomheden modspil, og den kaster Ida sig grådigt over i en tåge af sex, sprut og stoffer. Hun må væk. Ud. Bort. Provinsen er som kviksand: jo mere Ida kæmper imod, jo mere bliver hun trukket ned i et bundløst hul. Hvad gør man, når der er så meget at kæmpe imod? Når den største fjende ... er en selv? Ditte Wiese (Winther-Rasmussen) er født i 1978. Hun er opvokset i provinsen og kender alt til bøhlandsblues og rastløshed - som også er det, der har trukket hende først fra Vestfyn til Silkeborg, så over Aalborg til København og nu til en ny lille provinsby lige uden for Køge. Hele sit liv har Ditte arbejdet med ord i forskellige afskygninger, og hun er uddannet inden for kommunikation og markedsføring. I flere år har hun arbejdet med unge på forskellige typer ungdomsuddannelser. Nu er hun så trådt noget længere tilbage i tiden og arbejder med UNESCO Verdensarv på Stevns Klint og det meteornedslag, der for 66 mio. år siden udryddede dinosaurerne. Det uperfekte, grimme og rå har en særlig plads hos forfatteren, som samtidig er håbløs romantiker og evig optimist - en til tider svær balancegang, men der var vist ingen der lovede, at det skulle være let, det der liv.

HIMLEN OVER MIN FARS TAG er historien om en teenagepige, der bliver efterladt i et krigshærget land, langt fra den hverdag hun kender i Danmark. Sendt væk af sine egne forældre, der synes hun er blevet alt for dansk. Det er en historie om ydmygelser, tæsk og selvmordstanker, men også en bog om ikke at give op, om at turde trodse normerne, sætte sig op imod autoriterne og om at blive ved og ved og ved med at kæmpe på at blive accepteret, som den man er. Det er Zeinabs historie. Gennem interviews med Zeinab og de mennesker, der har betydet noget for hende, tegner bogen et portræt, som mange piger med dansk anden etnisk baggrund end dansk sikkert kan nikke genkendende til. Og som deres klassekammerater, skolelærere, naboer og socialforvaltninger kan lære en hel del af at læse. Bogen kryber helt ind under huden på en teenager, der er fanget mellem forældrenes krav og forventninger og hendes egne ønsker og drømme og den giver stemme til en af de mange piger, vi oftere taler om end med.