Søgeresultater: 32

I det fjerne kunne Jonny høre skrig og lyden af skud. Endnu en flok overlevende var åbenbart i kamp med de fucking zombier. Han tog et dybt drag af cigaretten. Det var ikke hans problem. Han sørgede for sig selv. De andre overlevende kunne bare gøre det samme. Det knasede i græsset bag ham. Jonny vendte sig hurtigt, men ikke hurtigt nok! Zombien tøvede ikke, den rallede bare og greb fat i hans arm. Det levende lig var uhyggeligt stærkt. Lort, lort, lort, tænkte Jonny. Så begyndte zombien at spise, mens Jonny skreg af smerte.” Jonny Nekrotic er på alle måder et dumt svin, men som den eneste bliver han ikke zombie, når han bliver bidt. Jonny er menneskehedens sidste håb. Det vil han skide på, men tingene ændrer sig, da han møder den skydegale knægt, Danny. Jonny har pludselig ikke andet valg end at gå til modangreb på horden af kadavere og fi nde en kur mod zombiepesten ... Uegnet for duksedrenge. Velegnet for dem, der holder af syg humor, zombievold og smukke kvinder med store ... guns!

Gisle så sine forældre gribe hinandens hænder. Magiske tråde fra deres stave snoede sig sammen og skød frem som et takket lyn, der skar kinden op på dragen og flåede Hævnerens skulderpanser itu. Dragen skreg i smerte og sugede luft ind. Hævnerens råb gjaldede over sletten: “Nej! Siggeir vil have dem levende!” Men det var for sent. Ild, der kunne smelte sten, stod som en ustoppelig flodbølge fra dragens mund og satte Gisles forældre i brand. Gisles rolige liv på sletterne får en brat ende, da hans forældre bliver dræbt af en drage. Nu står han over for valget mellem egenhændigt at hævne dem, eller tjene sin søster og prøve at omvælte samfundet, hvor drager og Hævnere tyranniserer alle dem uden magiske kræfter. Det fornuftige valg ville være at følge søsteren; problemet er bare, at Gisle er mere vred, end fornuftig.

Illustreret bog til højtlæsning eller læs selv. Elementer fra eventyr og mytologi spundet sammen i en sjov og spændende historie!

"Vi er nødt til at gøre noget, før jeres mor opdager, at vi har fremmanet dæmoner i baghaven." Velkommen til en fuldstændig absurd verden, der kunne minde om vores egen, tilsat et lidt sært syn på familiehygge, ødelæggelser og vanvid.

Nico bruger en del tid på at game, og han er god til det. Men har er begyndt at lave fejl. Måske fordi han ikke er helt så optaget af spillet, som han var engang.

Han har nemlig fået øjnene op for, at der er steder i den virkelige verden, hvor byer bliver bombet, hvor nødforsyninger bliver røvet, og hvor computerstyrede war dogs dræber civile.

Nico ville ønske, han kunne gøre en forskel. Men hvad kan en almindelig dansk dreng gøre? Det opdager han, da en ukendt person kontakter ham.

Lix-tal: 22.
 

Med syge smil og blodige hænder vendte disciplene sig mod Jonny. Jonny rev febrilsk de to afskudte patroner ud og hamrede to nye på plads. "Fuck jer!" skreg han og trykkede aftrækkeren i bund. Intet skete. Shotgunen var gået i baglås. "Forpulede lortepatroner," skreg han, og slog den nærmeste discipel i hovedet med kolben. Det hårde træ spredte tænder og læbestumper ud over stranden. Den sidste discipel kastede sig over Jonny, og væltede ham om i sandet. Galningen grinede, så spyttet stod i kaskader fra hans mund. Disciplens fingre lukkede sig om Jonnys hals og begyndte at klemme. Jonny Nekrotic har hidtil overlevet imod alle forventninger, men nu er han for alvor ude, hvor han ikke kan bunde – og zombierne har ikke taget baderinge med. Ovenikøbet kan han ikke længere være sikker på at hans venner vil hjælpe ham. Jonny er alene og han er fucked, alligevel kæmper han videre for at finde kuren mod zombiepesten, redde sine venner og ikke mindst ... finde en karton smøger.

Jeg er omgivet af fjender. Hvad laver jeg her, når jeg i stedet kunne kæmpe ved min søsters side? Kæmpe direkte mod fjenden? Svaret kom af sig selv. Det ville kræve, at Gisle underkastede sig. At han fulgte sin søsters ordrer. Aldrig. Jeg kan lyve for andre, men ikke for min søster. Gisle er kommet frem til det Sorte Tårn for at få styrken til at hævne mordet på Aske og sine forældre, eller dø i forsøget. Men hvad nu, hvis tårnet forvandler ham til alt det, han hader?

Koldsveden drev ned ad Bjarnes ansigt, og hans hånd dirrede over staven. Gisle talte mildt til ham. Som en voksen, der talte til et barn. “Jeg bryder mig ikke om, at folk skåler på min død. Vil du undskylde eller ...” Hans tonefald skiftede til en hæs hvisken: “... Nakkes?” Gisle er blevet alt det, han hader. I forsøget på at søge retfærdighed for mordet på Aske og sine forældre, er han selv blevet en Hævner, der flyver ud på drageryg og dræber oprørske troldmænd. Men hvad sker der, når han får ordre til at dræbe oprørslederen? Kan Gisle dræbe sin søster?

Illustreret bog, god til højtlæsning eller læs selv. Sjov og spændende historie, hvor eventyr og mytologi er flettet ind i handlingen.

”Lad Jack være, Sarastro. Det er Black Bills søn. Han er lige så gal som sin far,” knurrer den gamle cowboy og sporer sin hest. ”Vi skal have kvæget hjem før solnedgang, ellers får vi Tessi på nakken, så kom i gang, mex!” ”Ok, chef.” Sarastro blotter sine tænder i vrede. Han slipper mig ikke med øjnene, idet han sætter hånden på sin revolver og hvæser. ”Hør her, lille lort. Enten siger du undskyld for alt det pis, du råbte, eller jeg pløkker dine nosser af, hvis du ellers har nogen.” Den gamle cowboy har ret. Jeg er Black Bills søn, og jeg er mindst lige så gal som min far. Jeg fl år colten frem, spænder hanen og skyder. Sarastro vil se Vesten brænde, men Jack er ikke en helt almindelig bonderøv, og Tessie er ikke bare kvægbaronens smukke datter. Hun kan håndtere en riff el som ingen anden. Spørgsmålet er bare om de to slår hinanden ihjel, før de får stoppet Sarastro.

Slam! Lærerens hånd landede tungt på bordet foran Benjamin, så han næsten tabte sin mobil. "Ok, Benjamin, så er det ud! Du kan forklare nede på kontoret, at du igen sidder og spiller i timen." Når der spilles i skoletiden, kan det give problemer at være hardcore gamer. Det erfarer Benjamin og Nadim, der stilles over for valget mellem en ubehagelig skole-hjem samtale eller at deltage i et forsøg med et helt nyt spil. Valget er nemt, men drengene opdager hurtigt, at det ikke er et helt normalt spil, de er gået i gang med.

John trak dragen op til hoften, pegede dens mund mod Deathstar og den rødøjede chef-alien. “Har du en lille bøvs til farmand?” knurrede han og trykkede dragen på maven. BØØØØØØØØØØØØØVVVVVVVVVSSSSSS. En stråle af infernoflammende, spritsyltet organsnask spulede ind over Deathstar, alien og maskiner. BUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUM. Alt gik endnu en gang op i flammer. John og Deathstar skulle bare have været på en fredelig tur ud i rummet, så de kunne finde og slagte de røvhuller, der havde startet invasionen af Jorden. Det går slet ikke som planlagt. For rummet er fyldt med klamme monstre, der alle har skumle planer for de to tvivlsomme helte. “Kvælning per refleks er ret sjovt :D” Astrid Zidore Madsen, forfatter, gamer og betalæser “Ha … hold kæft, det er sjovt :)” Teddy Vork, forfatter og redaktør “Jaaaaaaa, mere Badass, ja tak!!” Inge Greis, korrekturlæser