Søgeresultater: 13

Den 31. marts 1917 overgik Dansk Vestindien til USA. Overdragelsen markerede slutningen på de danske kolonier i troperne. Øerne var blevet anskaffet for bl.a. at dyrke sukker. Men sukkerroen og afskaffelsen af slaveriet gjorde produktionen dyr og urentabel. I stedet stod Danmark nu med nogle småøer, som man egentlig helst var foruden. I denne bog fortælles historien om Dansk Vestindien fra anskaffelsen til overdragelsen. Gennem en række datidige postkort gives et indblik i, hvordan øerne så ud omkring overdragelsen og fortæller om en svunden tid på nogle tropeøer fjernt fra Danmark.

Denne quizbog tager dig med på en rejse hen over Danmark. Du får flyfotos af nogle af vore spændende, geografiske lokaliteter. Undervejs bliver du stillet nogle opgaver, som du skal løse ud fra forskellige oplysninger om stedet. Du kan forsøge at løse opgaverne alene, men flere kan med fordel også være med i spillet om at blive Danmarksmester i fotoquiz.

Denne quizbog tager dig med på en rejse hen over Danmark. Du får flyfotos af nogle af vore spændende, historiske lokaliteter. Undervejs bliver du stillet nogle opgaver, som du skal løse ud fra forskellige oplysninger om stedet. Du kan forsøge at løse opgaverne alene, men flere kan med fordel også være med i spillet om at blive Danmarksmester i fotoquiz.

Christian den 4. er den længst regerende danske konge. Gennem et langt liv satte kong Christian sit præg ikke blot på sin samtid, men også på eftertiden bl.a. via en række smukke bygninger. Bogen ”Christian den 4.” fortæller historien om, hvordan kongen, der havde overtaget et velstående land i fremgang kunne efterlade det på fallittens rand.

Den 20 april 1908 blev en demokratisk milepæl plantet i dansk politik. Efter over 20 års følelsesladet diskussion blev det vedtaget ved lov, at kvinder kunne stemme til de kommunale råd. Året efter blev 127 kvinder stemt ind ved valget den 12. marts. Det var en banebrydende ændring i dansk demokrati, der åbnede op for vedtagelsen af den almindelige valgret til Folketinget i 1915. Før 1908 var det kun en begrænset del af befolkningen, der kunne stemme. Det var mænd over 25 år med egen husstand, som havde fast bopæl i kommunen og som betalte skat. Det var derfor ikke kun kvinderne, der var udelukkede, men også tjenestefolk og fattige. Kvinder hørte til i hjemmet, mente man, og valgret ville i værste fald skabe strid mellem mand og kone. Men tiderne var skiftet ude i den store verden, og langsomt nåede disse forandringer også til Danmark.

Den 8. juni 793 overfaldt en flok vikinger klostret i Lindisfarne. Angrebet var det første af en lang række angreb, og de næste 250 år skulle råbet ”Vikingerne kommer” brede sig til hele Europa. Men vikingerne var andet end blodtørstige vildmænd. De var også handelsmænd og landmænd. I den jyske by Jelling står en stor runesten. Den er rejst af Harald Blåtand og fortæller at kongen havde gjort danerne kristne. I denne bog fortælles historien om vikingerne, deres samfund og kristendommens indtog.

Danmarks Oldtid begyndte med en indvandring af rensdyrjægere sydfra og sluttede med vikingernes tab af England. Ind imellem opgav ”danskerne” det frie, omflakkende liv som jægere og samlere for i stedet at blive bofaste bønder. De byggede 1000-vis af storstensgrave og gravhøje, lærte at støbe lurer af bronze og drikke øl af fornemme romerske vinglas. Fremgang blev afløst af krise – og omvendt. Bogen ”Danmarks Oldtid” fortæller om den periode af Danmarkshistorien, der går fra ca. 12.500 f.Kr. til godt 1.000 e.Kr.

Den 9. april 1940 blev Danmark besat af Tyskland. Efter nogle få korte kampe i Sønderjylland opgav danskerne modstanden mod tyskerne. I stedet besluttede den danske regering sig for at samarbejde med tyskerne for at få Danmark lettest gennem krigen. Samarbejdspolitikken varede ind til 29. august 1943, hvor den danske regering gik af efter et tysk krav om at indføre dødsstraf. Danmark var nu for alvor i tyskernes vold, hvilket bl.a. sabotører fik at mærke, hvis de blev fanget. Der var også danskere, der gik i tysk krigstjeneste og kom i krig mod Sovjetunionen på Østfronten. De blev sammen med andre danskere, der havde samarbejdet med tyskerne, straffet efter befrielsen i et retsopgør, hvor der bl.a. blev dømt efter love, der var lavet med tilbagevirkende kraft.

Den 5. juni 1849 underskrev kong Frederik den 7. den første danske grundlov. Forud var gået et dramatisk forløb, der bl.a. havde kastet landet ud i en borgerkrig. Bogen fortæller historien om, hvordan Danmark fik en demokratisk grundlov, der kom i hus trods store interne stridigheder og modsætninger, og som stadig danner grundlaget for nutidens lovgivning.

I 1864 kæmpede danske soldater for sidste gang for hertugdømmerne Slesvig og Holsten mod de forenede hære fra Preussen og Østrig. Krigen kulminerede i Stormen på Dybbøl den 18. april 1864. I bogen "1864" fortælles ikke blot om slaget på Dybbøl Banke, men også om det, der var gået forud for slaget og ikke mindst resultatet af krigen i 1864, som satte dybe spor i den danske sjæl mange år efter krigens afslutning.

For mange år siden var Danmark og Sverige arvefjender, der udkæmpede en række blodige slag. I perioden fra 1563 til 1720 var der hele seks store krige. Nogle af krigene endte uden en egentlig sejrherre. De sluttede, fordi andre lande blandede sig og tvang parterne til at slutte fred. Men de fleste krige vandt Sverige, og Danmark måtte afgive store landområder.