Søgeresultater: 22

Dødssejleren sætter atter kløerne i dig, og hvis du troede at alt endte lykkeligt, og at heltenes kvaler var slut, var du desværre naiv. At være forbundet med et skib af den kaliber giver en skrøbelig frihed, og hvad sker der egentlig når en zigzaggende vilje kommer i konflikt med en uafsluttet kode? Viser Names dystre varsler sig så tilmed at være sande, er det hele næsten ubærligt. Næsten, for vi har med et sejt og kløgtigt slæng at gøre, men kan de alle slippe med sjælen i behold? Det blodrøde træ danner ar, og får du mange … ja, så er det sket med dig. Men skibet fortsætter hvor det slap, og imens splejses de løse ender sammen. Vi er langtfra færdige med Alex og vennerne, men galleriet udvides kraftigt, så gå ikke glip af gadedrengen Lucas, flaben Silas, vikingen Atom, budbringeren Maya og deres pyjamasklædte lærling, Asmus. Hylerne bør du derimod undgå, men hold kæft hvor er det svært når deres anfører svælger i andres smerte. Det vil nu vise sig om han kan tåle sin egen medicin, for han er ikke den eneste som leder efter en hobby. Ingen undgår ar, men har de skårede brikker overhovedet en chance?

Carina på 15 år har mistet sin mor for nogle år siden. Hun vil ikke forstå tabet, men bruger i stedet sin energi på andre ting, for at holde det hele lidt på afstand. Der er skolen, klasseturen til Spanien, som skal reddes, hendes arbejde i boghandelen og ikke mindst; Jan, som arbejder på en kafé inde i København, og som Carina er ved at blive forelsket i.

Men det er svært at undgå problemerne, og da Carina en aften bliver overfaldet, begynder det først at gå skævt.

Mette Winge debuterede med Skriver-jomfruen. En guvernanteroman i 1988 efterfulgt af yderligere fire romaner for voksne. Skyggen på hjørnet er hendes anden ungdomsbog.

SLUTNINGEN PÅ LIVET ER KUN BEGYNDELSEN. Man siger, at historien skrives af dem, der overlever. Men jeg ved, det ikke er sandt. Mit navn er Tenley Lockwood, og snart er jeg død. Dette er min historie ... Tenley ”Ten” Lockwood er en helt almindelig 17 årig pige – bortset fra én ting. Hun har tilbragt de sidste tretten måneder låst inde på en anstalt. Hvorfor? Fordi hun nægter at lade sine forældre bestemme, hvor hun skal bo – efter hun er død. I den virkelighed, hvor Tenley Lockwood bor, kender alle sandheden: Førstelivet er kun en generalprøve, og det virkelige liv begynder efter døden. I Det evige liv findes der to virkeligheder: Trojka og Myriaderne - livslange fjender og dødelige rivaler. Begge vil gøre hvad som helst for at rekruttere Ten. Snart er hun på flugt, fanget i en styrkeprøve mellem to virkeligheder, som begge vil have hendes ånd. Hvem kan hun stole på? Og hvad sker der, hvis den virkelighed, hun havner i, ikke er det sted hendes livs kærlighed bor? Hun må ganske enkelt holde sig i live længe nok til, at hun kan træffe beslutningen selv…

Hele livet har Yaxhiri søgt efter de forældre, der satte hende i en kurv, da hun var spæd, og lod hende flyde ned ad floden. Nu er hun blevet gammel og beslutter sig for at forsøge en sidste gang at finde dem, i håb om at de ikke allerede er døde.

"Fra stjernernes hav" er den syvende og sidste bog i serien om Yaxhiri.

Den danske forfatter Anne Lilmoes (f. 1945) debuterede i 1988 med fantasyromanen "Rejsen til de hæse skyggers land". Sidenhen er det blevet til en lang række bøger for både børn og voksne. Anne Lilmoes er særligt kendt for fantasyserien "Yaxhiri", der primært henvender sig til de 12-14-årige. Anne Lilmoes‘ eventyrlige fortælling om pigen Yaxhiri strækker sig over syv bøger og fortæller om hittebarnets liv fra fødsel til død og om hendes søgen efter sit rigtige hjem.

Den 5. september lidt efter midnat ringer Dødsrådet til Mateo Torrez og Rufus Emeterio. Dødsrådet kan se ud i fremtiden: Både Mateo og Rufus vil dø i dag.

De to kender endnu ikke hinanden.

Spørgsmålet er, om de kan nå at finde hinanden, kærligheden og en mening med livet på den tid, de har tilbage.

Kan man leve et helt liv på kun et døgn?

Adam Silveras tredje YA-roman er en gribende undersøgelse af, hvad vi lever for: dem vi elsker, oplevelser og chancen for at efterlade et meningsfyldt bidrag, uanset hvor småt.

Martins far og mor slår Martins hund ihjel med gift. En Lysengel fortæller Martin, at hunden bliver levende igen, hvis han finder dens sjæl. Og at sjælen er nede i den store by. Martin koger hundens skelet rent, samler de mange knogler til et skelet, som han monterer på en plade med legohjul under. Han sætter elektriske pærer ind i kraniet som øjne og begiver sig af sted for at finde hundens sjæl. Det bliver en lang rejse, til fods langs jernbanen og på stop med en trucker. Undervejs møder Martin en ung pige, Lise. Og en gammel dame med en næsten selvlysende paryk, en rockerbande og en direktør. Og Jacob der bygger mekaniske engle. Og mange andre.

Lene har mistet sin mor, og hendes far har fået en ny kæreste. Men Lenes hoved og hjerte kan ikke følge med. Hun er bange. Hvis bare nogen kunne redde hende. En som Uffe. Uffe fra hendes drømme. "Uffe min", som hun hvisker til sin pude om natten. Hans Hansen (f.1939) er forfatter, og han har tillige været Statens Børnefilmkonsulent ved Det danske Filminstitut. Frem til 1985 har Hans Hansen arbejdet som fuldtidsforfatter. Han debuterede med en novellesamling for voksne i 1965, og med tiden er det blevet til godt 40 bøger, mest for børn og unge – bl.a. er Hansen forfatteren bag "Vil du se min smukke navle?". Derudover har Hans Hansen skrevet en række noveller og mange manuskripter til spillefilm, teater, radio og TV.

Theis kan ikke forestille sig, at noget nogensinde bliver, som det var før det, der skete med hans bror, Martin. Hvordan kunne det, når alting nu er forandret? Men det er, som om de andre ikke forstår det – eller forstår, hvordan Theis har det. Som om de ikke kan forstå, at han savner Martin så meget, at det træder ham i hælene, tynger ham ned og gør ondt i hele kroppen.

Den danske forfatter Lotte Linck (f. 1940) bevæger sig i mange forskellige genrer og har udgivet bøger for både børn og voksne. Linck fik sin litterære debut i 1984 med digtsamlingen "Vi kan roligt være bange" og udgav samme år børnebogen "Det er bare Rita". Igennem sin lange forfatterkarriere har Linck blandt andet udgivet novellesamlingen "To gange Hansen" (1955), den historiske roman "Tiden der revnede" (1997) og den socialrealistiske roman "Krages skygge" (1999).

Jackie Stones far får konstateret en tumor i hjernen, og lægerne siger, han kun har kort tid tilbage at leve i. I sin desperation efter at passe på sin familie tager han en vild beslutning: Han vil sætte sit liv til salg på eBay. Flere byder, men Jackies far er ikke længere sig selv på grund af sygdommen, og i sin forvirring indgår han en aftale med en skruppelløs tv-producer. Pludselig er Jackie omgivet af kameraer i sit eget hjem, og det viser sig snart, at produceren vil gøre alt, hvad han kan, for at manipulere virkeligheden til sin egen fordel. Men så beslutter Jackie sig for at gøre op med løgnene og galskaben, og med hjælp fra sine onlinevenner prøver hun at genvinde kontrollen og få sandheden frem i lyset.

Martha Flyvholm Todes debut På Bornholm må man græde overalt er en intens og fortættet kortroman om en ung pige i sorg.

Maria går på gymnasiet og har lige været udsat for det værst tænkelige, nemlig, at hendes stedfar Tore dør. Det værst tænkelige er en abstrakt størrelse at forholde sig til, især for Maria, der har svært ved at mærke noget som helst. I et forsøg på at få styr på sig selv, stykker hun verdenskort, minder og oplevelser sammen, så både hendes mor, hendes papbrødre, Tore, hendes kæreste i England og hun selv, kan rykke tættere sammen og skabe mening på ny.

Pressen skriver:

»Det er en livsbekræftende roman, for den er i sig selv ikke perfekt. Sproget er råt, ærligt og spot on […]Jeg glæder mig meget til at læse mere af Martha Flyvholm Tode.«
9/10 – Bookeater

»Debut-forfatter imponerer med klog roman om følelser og fiskefrikadeller […] Det er meget smukt beskrevet, hvor meget der kan ske, når der ikke sker noget.«
***** – Steffen Larsen, Politiken

»Historien om Maria og hendes sorg er velskrevet, vedkommende og flot komponeret […] En rigtig fin udgivelse som jeg med begejstring kan anbefale.«
–  Helle Laursen, Lektør

»Det er en kort, velskrevet og engagerende bog, og det lykkes fint for Martha Flyvholm Tode at tegne et portræt af en ung kvinde, som har vanskeligt ved at håndtere sine følelser i mødet med døden«
**** – Svend Skriver, Kristeligt Dagblad

»Martha Flyvholm Tode skriver sig ind i en ny tradition af debuterende unge stemmer, der fatter sig i korthed og alligevel skriver store eller vigtige historier om livet, døden og det midt imellem […] Selvom temaet for bogen er at miste en man elsker, blev jeg glad, da jeg læste bogen. Den er skrevet så enkelt og fint, at den fortjener at blive læst højt. Og det er ikke nemt at skrive enkelt!«
– Jane Andersen, Bogblogger.dk

»Hvis man nogensinde har mistet eller kommer til at miste i sit liv bør man læse denne lillebitte bog […] Martha Flyvholm Tode rammer plet med hvordan det føles. Følelsesløsheden, sorgen, samtalerne. Selvom det ikke var min egen situation, beskrev hun alligevel min egen situation, for sorg er, trods det at den er meget individuel også meget ens.«
***** –  Kathrine Packniuk, Bibliokattens bøger

»Den bog er et lille mesterværk […] og så skriver hun på en måde, der viser, at hun er sat i verden for at fortælle historier og arbejde med sprog. Hendes debut-fortælling dufter af talent […] Og bogen er så begavet og stilrent komponeret, at det vil være en underdrivelse at betegne den som en ungdomsroman. Det er en kortroman for mennesker i alle aldre. Det er en dejlig fortælling for alle, der holder af livet og af mennesker. Jeg glæder mig allerede til Martha Flyvholm Todes næste bog.«
– Arne Mariager, Fredericia Dagblad

»På Bornholm må man græde overalt fremstår som en velorkestreret oktet i mol, instrumenteret uden mislyde og falske toner, med monologer og dialoger, bogcitater og mails, stramt opbygget af otte forskellige tekstelementer […] En blændende debut«
***** – Kari Sønsthagen, Berlingske

»Martha Flyvholm Tode har skrevet en lille smuk roman om overlevelse. Den er lige til at tage med i baglommen og tage frem, når det værst tænkelige sker.«
– Anita Brask Rasmussen, Information

»[E]n stærk og ikke mindst veludført roman. På Bornholm må man græde overalt minder os på smuk vis om, at livet både indeholder glæde og sorg - og til tider fiskefrikadeller i H. C. Ørstedsparken.«
– Rikke Schmidt Maltesen, Litteraturmagasinet StandArt

»Den bog skal man læse.«
– Julia Lahme, Go'morgen Danmark

Os to til på fredag er den første roman i en helt ny Young Adult serie fra Abbi Glines, der foregår i en lille by i det sydlige USA fyldt med smarte fyre i pickup trucks, fodboldkampe og masser af skøre fester smækfyldt med dramaer og store følelser. Os to til på fredag fortæller historien om "the Golden Boy" West Ashby, der er skolens populære fyr og en stjerne på fodboldholdet. Han er den store skinnende stjerne, men ingen kender til hans store hemmelighed. Ingen ved, hvad der er ved at ske derhjemme i familien.

»Jeg er ligeglad, jeg hader december. Det er den værste måned. Når andre tæller ned til jul, tæller jeg ned til katastrofe. Og jeg behøver ikke engang at vente til den 24.«

– Citat fra bogen

Lucia hader december. Især den 13. december, Luciadag. Dagen hun er født og opkaldt efter, og dagen det unævnelige skete. I skolen er hun en freak. Hendes eneste ven er Ghita, og det er kun, fordi solo er no go, medmindre man har et seriøst dødsønske. Alligevel går Lucia med på sin fars ide om, at hun skal holde en stor fødselsdagsfest for klassen.

Sort Lucia er en stærk fortælling om sorg, savn og svigt, men også om tilgivelse, håb og en totalt latterlig ønskeliste, der får større betydning, end man skulle tro.

Sort Lucia indgår i forlagets Zoom serie. Stærke ungdomsbøger, der er lette at læse.

Pressen skriver:

»Sort Lucia er en smuk roman, som ikke kun sætter fokus på det at være ung, men også de mange dele af det: sorg, tab, savn, svigt, accept, tilgivelse og et håb om at det hele nok skal gå. «
9/10 – Bookeater

»Om venskaber og kærlighed, og om at vælge at åbne sit hjerte og finde glæden igen. For dig, der godt kan lide at tude over en god bog.«
– Johanne Elvers Madsen, Lektør

»Sort Lucia er velskrevet feel-good i den øvre ende af humørskalaen.«
Fire hjerter – Steffen Larsen, Politiken