Søgeresultater: 7

Sofie, der er 15 år gammel, føler det, som sidder hun pludselig i orkanens øje. Hun har tit drømt om at blive lidt mere synlig, at blive genstand for klassekammeraternes interesse, men slet ikke på den måde, som det sker, da hendes højt beundrede storebror, Nikolaj, en nat ikke kommer hjem fra en gymnasiefest. Hvor er Nikolaj? Er der sket ham noget? Er han stukket af, eller … I løbet af en uge forandres alting. Sofies mor er ved at bukke under for presset. Lag efter lag skrælles af familiens facade og efterlader dem nøgne og sårbare. Sofie søger hjælp hos Nikolajs bedste ven, Emil, og hos veninden Julie. Sofie må for altid sige farvel til barndommens uskyld, da hun kastes ind i en voksenverden, der er alt for barsk. På forskellige måder forsøger hun at takle situationen, mens hun skiftevis hader og elsker den storebror, der er forsvundet.

"Sne" er en del af Hip-serien, der består af letlæste bøger til unge, hvor der er fokus på venskab, kærlighed og andre temaer, som optager målgruppen. Serien er inddelt i tre sværhedsgrader. “Sne” er en Hip 10-bog.

En død mor og en kunstnerfar: Jonas på 16 år er indstillet på at få det bedste ud af at flytte til Jylland med sin far efter moderens død. Men faderen arbejder om natten og forsvinder i arbejde og depression. Da han alligevel finder en kæreste, reagerer Jonas' lillesøster Oline med dyb sorg. Noget er nødt til at ske!

Jens Peder Larsen (f. 1952) er børne- og ungdomsbogsforfatter. Han debuterede med "Den er dupra!" (1984) og er siden blevet kendt for sine realistiske historier fra provinsen, som fx "Paradistræet", "En loppe kan også gø" og "Brønden".

På verdenskortet når de grønne nåle hele vejen ned langs Europa, igennem Gibraltarstrædet, omkring Afrikas nordkyst. Den røde nål sidder netop nu i Berbera, en kystby i Somalia. Men 12-årige April skal ikke sætte flere nåle i kortet, for hun har lige mistet sin far, der var sømand. Nu prøver hun at hale oplysninger ud af sin sørgende, ustrukturerede kunstnermor, men den mest informative er nok snarere den nye nabodreng – der er virkelig god at snakke med, men også har noget quite quirky over sig. Flyvefisk og døde vande er en stemningsfuld roman om sorg, fortielser, fantasi og vilde sømandseventyr – med et strejf af kærlighed og spøgelseshistorie.

Martha Flyvholm Todes debut På Bornholm må man græde overalt er en intens og fortættet kortroman om en ung pige i sorg.

Maria går på gymnasiet og har lige været udsat for det værst tænkelige, nemlig, at hendes stedfar Tore dør. Det værst tænkelige er en abstrakt størrelse at forholde sig til, især for Maria, der har svært ved at mærke noget som helst. I et forsøg på at få styr på sig selv, stykker hun verdenskort, minder og oplevelser sammen, så både hendes mor, hendes papbrødre, Tore, hendes kæreste i England og hun selv, kan rykke tættere sammen og skabe mening på ny.

Pressen skriver:

»Det er en livsbekræftende roman, for den er i sig selv ikke perfekt. Sproget er råt, ærligt og spot on […]Jeg glæder mig meget til at læse mere af Martha Flyvholm Tode.«
9/10 – Bookeater

»Debut-forfatter imponerer med klog roman om følelser og fiskefrikadeller […] Det er meget smukt beskrevet, hvor meget der kan ske, når der ikke sker noget.«
***** – Steffen Larsen, Politiken

»Historien om Maria og hendes sorg er velskrevet, vedkommende og flot komponeret […] En rigtig fin udgivelse som jeg med begejstring kan anbefale.«
–  Helle Laursen, Lektør

»Det er en kort, velskrevet og engagerende bog, og det lykkes fint for Martha Flyvholm Tode at tegne et portræt af en ung kvinde, som har vanskeligt ved at håndtere sine følelser i mødet med døden«
**** – Svend Skriver, Kristeligt Dagblad

»Martha Flyvholm Tode skriver sig ind i en ny tradition af debuterende unge stemmer, der fatter sig i korthed og alligevel skriver store eller vigtige historier om livet, døden og det midt imellem […] Selvom temaet for bogen er at miste en man elsker, blev jeg glad, da jeg læste bogen. Den er skrevet så enkelt og fint, at den fortjener at blive læst højt. Og det er ikke nemt at skrive enkelt!«
– Jane Andersen, Bogblogger.dk

»Hvis man nogensinde har mistet eller kommer til at miste i sit liv bør man læse denne lillebitte bog […] Martha Flyvholm Tode rammer plet med hvordan det føles. Følelsesløsheden, sorgen, samtalerne. Selvom det ikke var min egen situation, beskrev hun alligevel min egen situation, for sorg er, trods det at den er meget individuel også meget ens.«
***** –  Kathrine Packniuk, Bibliokattens bøger

»Den bog er et lille mesterværk […] og så skriver hun på en måde, der viser, at hun er sat i verden for at fortælle historier og arbejde med sprog. Hendes debut-fortælling dufter af talent […] Og bogen er så begavet og stilrent komponeret, at det vil være en underdrivelse at betegne den som en ungdomsroman. Det er en kortroman for mennesker i alle aldre. Det er en dejlig fortælling for alle, der holder af livet og af mennesker. Jeg glæder mig allerede til Martha Flyvholm Todes næste bog.«
– Arne Mariager, Fredericia Dagblad

»På Bornholm må man græde overalt fremstår som en velorkestreret oktet i mol, instrumenteret uden mislyde og falske toner, med monologer og dialoger, bogcitater og mails, stramt opbygget af otte forskellige tekstelementer […] En blændende debut«
***** – Kari Sønsthagen, Berlingske

»Martha Flyvholm Tode har skrevet en lille smuk roman om overlevelse. Den er lige til at tage med i baglommen og tage frem, når det værst tænkelige sker.«
– Anita Brask Rasmussen, Information

»[E]n stærk og ikke mindst veludført roman. På Bornholm må man græde overalt minder os på smuk vis om, at livet både indeholder glæde og sorg - og til tider fiskefrikadeller i H. C. Ørstedsparken.«
– Rikke Schmidt Maltesen, Litteraturmagasinet StandArt

»Den bog skal man læse.«
– Julia Lahme, Go'morgen Danmark

Os to til på fredag er den første roman i en helt ny Young Adult serie fra Abbi Glines, der foregår i en lille by i det sydlige USA fyldt med smarte fyre i pickup trucks, fodboldkampe og masser af skøre fester smækfyldt med dramaer og store følelser. Os to til på fredag fortæller historien om "the Golden Boy" West Ashby, der er skolens populære fyr og en stjerne på fodboldholdet. Han er den store skinnende stjerne, men ingen kender til hans store hemmelighed. Ingen ved, hvad der er ved at ske derhjemme i familien.

»Jeg er ligeglad, jeg hader december. Det er den værste måned. Når andre tæller ned til jul, tæller jeg ned til katastrofe. Og jeg behøver ikke engang at vente til den 24.«

– Citat fra bogen

Lucia hader december. Især den 13. december, Luciadag. Dagen hun er født og opkaldt efter, og dagen det unævnelige skete. I skolen er hun en freak. Hendes eneste ven er Ghita, og det er kun, fordi solo er no go, medmindre man har et seriøst dødsønske. Alligevel går Lucia med på sin fars ide om, at hun skal holde en stor fødselsdagsfest for klassen.

Sort Lucia er en stærk fortælling om sorg, savn og svigt, men også om tilgivelse, håb og en totalt latterlig ønskeliste, der får større betydning, end man skulle tro.

Sort Lucia indgår i forlagets Zoom serie. Stærke ungdomsbøger, der er lette at læse.

Pressen skriver:

»Sort Lucia er en smuk roman, som ikke kun sætter fokus på det at være ung, men også de mange dele af det: sorg, tab, savn, svigt, accept, tilgivelse og et håb om at det hele nok skal gå. «
9/10 – Bookeater

»Om venskaber og kærlighed, og om at vælge at åbne sit hjerte og finde glæden igen. For dig, der godt kan lide at tude over en god bog.«
– Johanne Elvers Madsen, Lektør

»Sort Lucia er velskrevet feel-good i den øvre ende af humørskalaen.«
Fire hjerter – Steffen Larsen, Politiken