Et nyt liv handler om 15-årige Thomas, der bliver mobbet i skolen. Efter farens selvmord for et par år siden er livet blevet svært. Han har problemer i skolen og problemer derhjemme, men han forsøger at finde trøst i Michael Strunges digtning, der udtrykker samme oprørstrang, som Thomas selv føler. Da han skal flytte til Ribe sammen med sin mor, tager han en beslutning: Han vil skabe sig en ny identitet, et nyt liv. Han vil ikke længere være den, det går ud over.
Et nyt liv er den anden udgivelse i Turbine Forlagets serie af letlæsningsbøger for unge mellem 14-17 år. Sproget er råt og virkelighedsnært – og let tilgængeligt for målgruppen med en lix på 14.