Søgeresultater: 6

Rasmus savner sine venner og vil tilbage til København. Han har ingen penge, så han må tomle. Det er et problem, fordi rockerne stadig er på jagt efter ham.
Det er vigtigt, at de ikke fanger ham. Hvis de gør det og har ham som gidsel, kan hans far ikke vidne mod dem i en retssag.
Men rockerne jager ham konstant. Han forstår ikke, hvordan de hele tiden ved, hvor han er. Er der noget på ham, de kan spore? En chip?

Jørn Jensen, født 1946, yderst produktiv og prisbelønnet børnebogsforfatter, uddannet guldsmed og lærer. I sin tid som skolelærer mødte Jørn Jensen mange børn med læsevanskeligheder og fandt, at der var mangel på læsemateriale til de små nye læsere, der kunne vække ægte læseglæde. Hans tanke var, at læseglæde og indlæring går hånd i hånd, og at kun den gode historie og appetitlige bog kan fange børnenes interesse, og derfor gik han selv i gang med at skrive. Han står nu bag flere hundrede letlæselige bøger til børn, hvoraf især genrer som mystik og gys skal fremhæves. Alle hans bøger er illustrerede.

På verdenskortet når de grønne nåle hele vejen ned langs Europa, igennem Gibraltarstrædet, omkring Afrikas nordkyst. Den røde nål sidder netop nu i Berbera, en kystby i Somalia. Men 12-årige April skal ikke sætte flere nåle i kortet, for hun har lige mistet sin far, der var sømand. Nu prøver hun at hale oplysninger ud af sin sørgende, ustrukturerede kunstnermor, men den mest informative er nok snarere den nye nabodreng – der er virkelig god at snakke med, men også har noget quite quirky over sig. Flyvefisk og døde vande er en stemningsfuld roman om sorg, fortielser, fantasi og vilde sømandseventyr – med et strejf af kærlighed og spøgelseshistorie.

Carina på 15 år har mistet sin mor for nogle år siden. Hun vil ikke forstå tabet, men bruger i stedet sin energi på andre ting, for at holde det hele lidt på afstand. Der er skolen, klasseturen til Spanien, som skal reddes, hendes arbejde i boghandelen og ikke mindst; Jan, som arbejder på en kafé inde i København, og som Carina er ved at blive forelsket i.

Men det er svært at undgå problemerne, og da Carina en aften bliver overfaldet, begynder det først at gå skævt.

Mette Winge debuterede med Skriver-jomfruen. En guvernanteroman i 1988 efterfulgt af yderligere fire romaner for voksne. Skyggen på hjørnet er hendes anden ungdomsbog.

Klokken to om natten bliver Rasmus vækket af sin far. Lidt efter sidder de begge i en politibil på vej til en ny lejlighed

i en lille by.

Hans far har været rocker, men har besluttet at fortælle politiet alt, hvad han ved om dem. Derfor skal de flytte. Det betyder, at Rasmus skal gå i en ny skole. Han må aldrig mere kontakte sine gamle venner. Hvis han gør det, vil rockerne kunne spore ham.

Det værste er, at politiet har bestemt, at han ikke længere må hedde Rasmus. Hans navn er nu Mathias.

Jørn Jensen, født 1946, yderst produktiv og prisbelønnet børnebogsforfatter, uddannet guldsmed og lærer. I sin tid som skolelærer mødte Jørn Jensen mange børn med læsevanskeligheder og fandt, at der var mangel på læsemateriale til de små nye læsere, der kunne vække ægte læseglæde. Hans tanke var, at læseglæde og indlæring går hånd i hånd, og at kun den gode historie og appetitlige bog kan fange børnenes interesse, og derfor gik han selv i gang med at skrive. Han står nu bag flere hundrede letlæselige bøger til børn, hvoraf især genrer som mystik og gys skal fremhæves. Alle hans bøger er illustrerede.

Martha Flyvholm Todes debut På Bornholm må man græde overalt er en intens og fortættet kortroman om en ung pige i sorg.

Maria går på gymnasiet og har lige været udsat for det værst tænkelige, nemlig, at hendes stedfar Tore dør. Det værst tænkelige er en abstrakt størrelse at forholde sig til, især for Maria, der har svært ved at mærke noget som helst. I et forsøg på at få styr på sig selv, stykker hun verdenskort, minder og oplevelser sammen, så både hendes mor, hendes papbrødre, Tore, hendes kæreste i England og hun selv, kan rykke tættere sammen og skabe mening på ny.

Pressen skriver:

»Det er en livsbekræftende roman, for den er i sig selv ikke perfekt. Sproget er råt, ærligt og spot on […]Jeg glæder mig meget til at læse mere af Martha Flyvholm Tode.«
9/10 – Bookeater

»Debut-forfatter imponerer med klog roman om følelser og fiskefrikadeller […] Det er meget smukt beskrevet, hvor meget der kan ske, når der ikke sker noget.«
***** – Steffen Larsen, Politiken

»Historien om Maria og hendes sorg er velskrevet, vedkommende og flot komponeret […] En rigtig fin udgivelse som jeg med begejstring kan anbefale.«
–  Helle Laursen, Lektør

»Det er en kort, velskrevet og engagerende bog, og det lykkes fint for Martha Flyvholm Tode at tegne et portræt af en ung kvinde, som har vanskeligt ved at håndtere sine følelser i mødet med døden«
**** – Svend Skriver, Kristeligt Dagblad

»Martha Flyvholm Tode skriver sig ind i en ny tradition af debuterende unge stemmer, der fatter sig i korthed og alligevel skriver store eller vigtige historier om livet, døden og det midt imellem […] Selvom temaet for bogen er at miste en man elsker, blev jeg glad, da jeg læste bogen. Den er skrevet så enkelt og fint, at den fortjener at blive læst højt. Og det er ikke nemt at skrive enkelt!«
– Jane Andersen, Bogblogger.dk

»Hvis man nogensinde har mistet eller kommer til at miste i sit liv bør man læse denne lillebitte bog […] Martha Flyvholm Tode rammer plet med hvordan det føles. Følelsesløsheden, sorgen, samtalerne. Selvom det ikke var min egen situation, beskrev hun alligevel min egen situation, for sorg er, trods det at den er meget individuel også meget ens.«
***** –  Kathrine Packniuk, Bibliokattens bøger

»Den bog er et lille mesterværk […] og så skriver hun på en måde, der viser, at hun er sat i verden for at fortælle historier og arbejde med sprog. Hendes debut-fortælling dufter af talent […] Og bogen er så begavet og stilrent komponeret, at det vil være en underdrivelse at betegne den som en ungdomsroman. Det er en kortroman for mennesker i alle aldre. Det er en dejlig fortælling for alle, der holder af livet og af mennesker. Jeg glæder mig allerede til Martha Flyvholm Todes næste bog.«
– Arne Mariager, Fredericia Dagblad

»På Bornholm må man græde overalt fremstår som en velorkestreret oktet i mol, instrumenteret uden mislyde og falske toner, med monologer og dialoger, bogcitater og mails, stramt opbygget af otte forskellige tekstelementer […] En blændende debut«
***** – Kari Sønsthagen, Berlingske

»Martha Flyvholm Tode har skrevet en lille smuk roman om overlevelse. Den er lige til at tage med i baglommen og tage frem, når det værst tænkelige sker.«
– Anita Brask Rasmussen, Information

»[E]n stærk og ikke mindst veludført roman. På Bornholm må man græde overalt minder os på smuk vis om, at livet både indeholder glæde og sorg - og til tider fiskefrikadeller i H. C. Ørstedsparken.«
– Rikke Schmidt Maltesen, Litteraturmagasinet StandArt

»Den bog skal man læse.«
– Julia Lahme, Go'morgen Danmark

»Jeg er ligeglad, jeg hader december. Det er den værste måned. Når andre tæller ned til jul, tæller jeg ned til katastrofe. Og jeg behøver ikke engang at vente til den 24.«

– Citat fra bogen

Lucia hader december. Især den 13. december, Luciadag. Dagen hun er født og opkaldt efter, og dagen det unævnelige skete. I skolen er hun en freak. Hendes eneste ven er Ghita, og det er kun, fordi solo er no go, medmindre man har et seriøst dødsønske. Alligevel går Lucia med på sin fars ide om, at hun skal holde en stor fødselsdagsfest for klassen.

Sort Lucia er en stærk fortælling om sorg, savn og svigt, men også om tilgivelse, håb og en totalt latterlig ønskeliste, der får større betydning, end man skulle tro.

Sort Lucia indgår i forlagets Zoom serie. Stærke ungdomsbøger, der er lette at læse.

Pressen skriver:

»Sort Lucia er en smuk roman, som ikke kun sætter fokus på det at være ung, men også de mange dele af det: sorg, tab, savn, svigt, accept, tilgivelse og et håb om at det hele nok skal gå. «
9/10 – Bookeater

»Om venskaber og kærlighed, og om at vælge at åbne sit hjerte og finde glæden igen. For dig, der godt kan lide at tude over en god bog.«
– Johanne Elvers Madsen, Lektør

»Sort Lucia er velskrevet feel-good i den øvre ende af humørskalaen.«
Fire hjerter – Steffen Larsen, Politiken