Søgeresultater: 6

Jeg hader, når nogen fløjter handler om Oliver.

Men også om hans mor.

Og det handler om Olivers lillesøster, som er forsvundet; men det taler de ikke om.

De taler heller ikke om Olivers venner eller om det voldelige overfald, han er med til at begå.

De taler ikke om Olivers forelskelse, og de taler ikke om de løgne, de fortæller sig selv og hinanden.

De taler slet ikke om morens desperate planer eller om den joint, som Oliver bliver nødt til at ryge hver aften for at kunne falde i søvn.

Men de er gode til at skændes. Om hvem der skal hente smøger, hvem der skal betale for dem og om den fjernbetjening, som Olivers mor ikke kan finde.

Jeg hader, når nogen fløjter er en fortælling om en mor og en søn og deres meget forskellige håndtering af en fælles sorg, om venskaber og relationer, fordomme og fornægtelser, om forbrydelse, fortrydelse og forelskelse, om nye venskaber og om at opdage sider af sig selv, som det er svært at acceptere. Og så er det en fortælling om at finde sin helt egen mening i en tilsyneladende meningsløs tilværelse.

Pressen skriver:

»En bog som tager mange alvorlige emner op og meget fint beskriver, hvordan livet kan gå i stå når tragedien rammer.«
- Kirstine Louise Grøngaard, Lektør

Bea er 15 år og bor i Brønshøj. En dag lægger hun denne besked ud på sexsitet, hvor hun har en profil: ”Sugarbabe er med på den værste, er du også?” Bea får mange svar, men et af dem skiller sig ud fra de andre: ”Jeg er ikke en drengerøv, som alle de andre, men en voksen mand, som ved, hvad jeg skal gøre ved en pige som dig, John567.” Bea svarer ”John567”: ”Hvad er det, du kan, som de andre ikke kan?” ”John567” svarer hurtigt tilbage: ”Jeg kan få dig op at flyve.” Inden Bea ser sig om, mailer hun dagligt med ”John567”. En dag aftaler de at mødes ved Torvehallerne ved Nørreport Station i København.

David Piper har altid stået udenfor. Hans forældre tror, han er bøsse. I skolen synes klassens konger, at han er en freak. Kun hans to bedste venner kender sandheden: David er i virkeligheden en pige. På første skoledag på Leo Dentons nye skole har han et eneste mål: at være usynlig. Og at tiltrække sig klassens smukkeste piges opmærksomhed var helt klart ikke en del af planen. Da Leo tager Davids parti i en slåskamp, opstår et overraskende venskab, men der venter en masse rod lige om hjørnet – for på Eden Park School forbliver hemmeligheder ikke hemmelige ret længe. Kunsten at være normal undersøger i en let, sjov og fordomsfri tone, hvad det vil sige at være en transkønnet teenager i en verden, hvor mange kæmper for at passe ind så godt som muligt. Bogen udgives i Danmark samtidig med Copenhagen Pride i august. I forbindelse med udgivelsen samarbejder Politikens Forlag med Amnesty International om at gøre opmærksom på emnet. Aldersgruppe: 13-18 år.

Arvidsjaur har et navn han helst vil holde hemmeligt, en hund, Waldo, han helst vil holde indenfor og en far som har opført sig meget mærkeligt, siden hans mor stak af med sin lidt for personlige træner. Og som om det ikke var nok: i år må han og faren tilbringe ferien i et gammelt lig af en campingvogn et dødssygt sted langt ude på landet, hvor der kun er én attraktion: Skandinaviens mest berømte udendørs lokum.

Den 5. september lidt efter midnat ringer Dødsrådet til Mateo Torrez og Rufus Emeterio. Dødsrådet kan se ud i fremtiden: Både Mateo og Rufus vil dø i dag.

De to kender endnu ikke hinanden.

Spørgsmålet er, om de kan nå at finde hinanden, kærligheden og en mening med livet på den tid, de har tilbage.

Kan man leve et helt liv på kun et døgn?

Adam Silveras tredje YA-roman er en gribende undersøgelse af, hvad vi lever for: dem vi elsker, oplevelser og chancen for at efterlade et meningsfyldt bidrag, uanset hvor småt.

Caroline går i 9.klasse og har mistet sin mor. Nogle gange ville hun meget hellere dø, så hun ikke skal savne hende hele tiden. Da der starter en ny dreng, Kimmy, i klassen, får Caroline nyt mod på livet. Men Kimmy bærer på en hemmelighed.

Cecilie Rosdahl (f. 1975) er uddannet billedkunster, skolelærer og manuskriptforfatter. Som forfatter har hun udgivet flere romaner og haft bidrag i tidsskriftet Hvedekorn, og hun har modtaget flere legater for sit litterære virke, bl.a. fra Statens Kunstfond.