Søgeresultater: 13

Den 9. april 1940 blev Danmark besat af Tyskland. Efter nogle få korte kampe i Sønderjylland opgav danskerne modstanden mod tyskerne. I stedet besluttede den danske regering sig for at samarbejde med tyskerne for at få Danmark lettest gennem krigen. Samarbejdspolitikken varede ind til 29. august 1943, hvor den danske regering gik af efter et tysk krav om at indføre dødsstraf. Danmark var nu for alvor i tyskernes vold, hvilket bl.a. sabotører fik at mærke, hvis de blev fanget. Der var også danskere, der gik i tysk krigstjeneste og kom i krig mod Sovjetunionen på Østfronten. De blev sammen med andre danskere, der havde samarbejdet med tyskerne, straffet efter befrielsen i et retsopgør, hvor der bl.a. blev dømt efter love, der var lavet med tilbagevirkende kraft.

Jesper beundrer sin storebror, der er frivilligt soldat på Østfronten. Men alt forandres, da Jesper en dag snyder sig til at læse et uhyggeligt brev fra broren, som ikke har været igennem den tyske feltcensur. Jesper far er nazist, og derfor er de blevet nødt til at flytte til en lille provinsby, hvor ingen kender dem. I Jespers nye skole møder han en flok spejderdrenge, der gerne vil være modstandsfolk. Og med en pistol fra en tysk officer kan meget pludselig lade sig gøre. Jesper har fået nok af løgn, afmagt og drengesteger. Han vil gøre noget, men hvad?

Året er 1940, og nazisterne har erobret Polen. Den dansk-polske pige Anita er kun ni år gammel, da hendes forældre beslutter, at familien skal flygte fra Polen til Danmark, hvor faren kommer fra. Men nazisterne og krigen hersker også i Danmark, og i afmagt og trang til at gøre noget involverer Anitas far og storebroren Marc sig i modstandsbevægelsen. Gennem barnets øjne ser vi, hvordan krigen splitter alting ad. Anita indser tidligt, at hun må forme og holde fast i sin identitet, hvis hun ikke også skal blive ødelagt af krigen.
Marianne Dybbroe (f. 1932-2015) var en dansk forfatter. Hun har blandt andet skrevet ungdomsbogen "Ravklumpen" om at være barn under anden verdenskrig.

"Pludselig lyder der nogle høje brag inde fra byen. Bragene er så høje, at det ikke kan være langt borte. "Gud, hvad var det?" Jeg går over til vinduet og linder lidt på mørkelægningsgardinet. "Væk fra vinduet," hoster Knud, "Vi får bøde, hvis man kan se så meget som en lysstribe. Alle vinduer skal være fuldstændig sorte, så englænderne ikke kan se os fra luften." Så ser jeg på uret. Mor skulle have været her for længe siden..."

Tolvårige Lotte bor midt i København under besættelsen sammen med sin bramfri og modige mor og morens syge ven Knud. Lottes far er i Tyskland for at tjene penge, hvilket hverken er nemt for ham eller for hans familie i Danmark. "Lotte og krigen" er en spændende hverdagsskildring fra Anden Verdenskrig set igennem en halvvoksen piges øjne. John Nehm (f. 1934) debuterede som forfatter i 1975. Han har siden skrevet en lang række romaner, noveller, digte, børne- og ungdomsbøger samt skuespil, primært inden for den socialrealistiske genre. Romanerne "Man går ind ad en port" og "Ståsted søges" dannede grundlag for Morten Arnfreds film "Johnny Larsen", og romanen "De frigjorte" blev i 1993 filmatiseret af Erik Clausen.

I romanen "Tusmørkebørn" skildres dagligdagen for to piger: Tilde, på 5 år og Maja på 7 år. De to piger er på mange måder hinandens modsætninger. Tilde er fyldt med liv, mens Maja er mere tænksom og bekymrer sig over skolen, krigen, sin fars opførsel og ikke mindst hans opfindelser... Romanserie i to dele, der følger børnene Tilde og Maja under og efter anden verdenskrig. Gerd Rindel (f. 1941) er en dansk forfatter, der primært har skrevet romaner for børn og unge. Rindel debuterede i 1981 med romanen "Øretævens vej", der er første af fire bind om børns liv i 1870’ernes Danmark. Rindel er kendt for ofte at hente sit materiale i historiske konflikter. nnI 1984 modtog Gerd Rindel Kulturministeriets Børnebogspris for "Øretævens vej", "Slagsmål og silkebånd" og "Brændevin og vokseværk".

Jesper beundrer sin storebror, der er frivilligt soldat på Østfronten. Men alt forandres, da Jesper en dag snyder sig til at læse et uhyggeligt brev fra broren, som ikke har været igennem den tyske feltcensur. Jesper far er nazist, og derfor er de blevet nødt til at flytte til en lille provinsby, hvor ingen kender dem. I Jespers nye skole møder han en flok spejderdrenge, der gerne vil være modstandsfolk. Og med en pistol fra en tysk officer kan meget pludselig lade sig gøre. Jesper har fået nok af løgn, afmagt og drengesteger. Han vil gøre noget, men hvad?

En samlet fortælling om Danmark under besættelsen 1940-1945. Fortalt for børn og voksne.

Følg besættelsen år for år. Læs om den tyske invasion i 1940. Få historien om, hvordan det var at leve i Danmark i en tid med mørklægning, rationering og varemangel. Hør om sabotage, illegale blade og om, hvordan danske nazister hvervede danske drenge til deres ungdomskorps. Læs om aktionen mod jøderne, og om frihedskæmperne, som satte deres liv på spil. Og få skildringen af den længe ventede befrielse i maj 1945.

Bogen bygger på et fyldigt kildemateriale, breve, bøger, øjenvidneskildringer og fotografier fra tiden.

"Kom, hurtigt her!" En høj og kraftig mandsstemme lyder igennem rummet. I døren til næste kælderrum skimter Elisabeth gennem støvskyerne omridset af en stor mand i arbejdstøj. Hun springer hurtigt ned fra bordet og løber, alt hvad hun kan, gennem vandet hen imod ham. Imedens hun løber, undgår hun igen at snuble. Han griber hende, løfter hende op og smider hende gennem luften til en ny mand, der står i det næste kælderrum. Her er helt lyst, for væggen ud til den smalle havestrimmel mod benzintanken har fået et stort hul (...) Manden, hun er smidt over til, rækker hende ud gennem hullet til en ny mand. Hun misser mod lyset. Hun er ude!

Jeg var der! 21. marts 1945 er historien om den 6-årige Elisabeth, der oplevede fejlbombningen af Den Franske Skole på Frederiksberg i 1945. Elisabeth overlever bombningen, men mister samtidig sine nærmeste kammerater, da mere end 80 børn mister livet denne dag. Det siges at tiden læger alle sår, men kan sådan et sår nogensinde læges?

Elisabeth Lyneborg (f. 1939). Debuterede i 1979 med Præster er osse mennesker og har siden da skrevet en række voksen- og børnebøger, bl.a. erindringsbogen Jeg var der! 21. marts 1945, og bombardementet på Den Franske Skole på Frederiksberg. Lyneborg som forfatter lader sig ikke begrænse, og hun spænder vidt over humor, gys, historie, erindring og børnebøger - alt skrevet med en varme og en nerve, som vidner om at her en forfatter, med meget på hjerte.

I denne fagbog, som er beregnet til supplerende læsnnig i historieundervisningen i folkeskolen og gymnasiet, når man har temaet "2. verdenskrig. Danmark. Frihedskæmper", fortælles historien om den danske frihedskæmper Kim Malthe-Bruun.

Johan havde så tit leget krig med de andre drenge. Han skød dem, de faldt døde om, og så rejste de sig igen. Derfor tog han det ikke så tungt, da krigen kom til Danmark. Nu er han blevet voksen og vender tilbage til sin fødeegn. Han tænker tilbage på det sidste halve år af besættelsestiden og hvor uvirkelig krigen virkede for ham som barn. Først nu, hvor krigen er slut, kan han mærke, at han selv voksede op under krigen. Jørn Birkeholm (f. 1937) har skrevet en lang række populære børnebøger og har endvidere været medforfatter til julekalenderen Jul i Gammelby fra 1979. Ved siden af sit virke som forfatter har Birkeholm blandt andet arbejdet som skoleinspektør og musiker.

Mange bøger fra besættelsesårene handler om helte – om tapre modstandsfolk og sabotører. "Taberen" går lige i den modsatte retning. "Taberen" er historien om en ung mand, der – også på grund af sin opvækst – vokser ind i landsforræderens foragtede situation. Hvad får Albert til at gå tyskernes ærinde? Hvorfor udsætter han sig selv for al den angst, tvang og tortur fra Gestapos side – og for at blive håndlanger i jagten på sine egne landsmænd, når han alligevel ikke kan leve med samvittighedskvalerne, hadet og foragten? Jens Toldstrup (1915-1911) var en dansk forfatter og modstandsmand. Han var reserveofficer og fik derfor hurtigt efter besættelsen i 1940 kontakt til modstandsbevægelsen, hvor han spillede en stor rolle. I 1944-45 blev han leder af modstandsbevægelsen i Nordjylland, Region 1. Han skrev efterfølgende bogen "Kamp og sejr" (1976), der er en beretning fra Danmarks besættelse 1940-45.

"Modstanden mod tyskerne 1940-45" er historiker Aage Trommers korte men detaljerige skildring af den danske modstandskamp under besættelsen.

Modstandskamp er ikke blot modstandskamp, for måden, der kæmpes på og dét, der kæmpes for, siger en hel del om de kæmpende. Bogen giver derfor ikke blot et billede af modstandsfolkene, men også af det Damark som de kæmpede for.

Bogen egner sig som undervisningsmateriale for folkeskolens ældste klasser. Aage Trommer (1930-2015) var en dansk historiker og dr. phil. Aage Trommer gjorde sig særlig bemærket med din disputats fra 1971 om jernbanesprængningerne under den tyske besættelse af Danmark. Noget som skabte stor debat i samtiden. I løbet af sin karriere arbejdede han både som gymnasielærer og universitetslektor, inden han i 1974 indtog stillingen som rektor for Odense Universitet (nuværende Syddansk Universitet), hvor han blev indtil 1983. nAage Trommer blev slået til Ridder af Dannebrog i 1989 og modtog også Den Islandske Falkeorden. Han arbejdede efter sin afgang fra universitet i flere bestyrelser og var desuden tilknyttet Center for Koldkrigsstudier frem til sin pension i 2000. n