Søgeresultater: 10

„…jeg havde følelsen af at befinde mig i et krigsområde, hvor fjenden lå på lur og kunne dukke op, hvornår det skulle være. Og selv om de ikke kunne gøre os noget, når lærerne var der, var vi jo alligevel i fare hele tiden. I gjorde ikke noget særligt ved det, og I kunne jo heller ikke være alle steder hele tiden … Jeres regler var ugyldige, når I ikke selv var der. Og i øvrigt tror I jo aldrig på, at det er alvorligt, hvis vi ikke ligefrem bryder sammen og græder, eller hvis vores forældre klager. Så prøver I at snakke fornuftigt med os om tingene, som om I tror på, at man kan snakke alle problemer væk.“

Det er sådan man laver krig er ikke en håndbog i revolution. Det er en bog om ganske almindelige mennesker som du og jeg, der begynder en krig, egentligt uden at vide det! Men det er jo også ganske almindelige mennesker, der fører krig rundt om i verden!

"Min far spurgte engang, hvem af os der var kæreste med Astrid? Var det Ulrik eller mig? Eller os begge to? Og så havde han rullet med øjnene.

Mor havde dysset ham ned. Men min søster havde jublet, fordi jeg blev rød i kammen.

"Du tager fejl, du gamle," sagde jeg. "Det er Ulrik og mig, der kommer sammen. Astrid er til piger.""

Jakob, Ulrik og Astrid er altid sammen. De har været venner i mange år, men da de rammer de 15, begynder det hele at blive lidt mere kompliceret. Astrid bliver nemlig vild med Jakob, men han er vild med Katinka. Og Katinka er kun vild med sin kæreste, Max. Samtidig bliver Ulrik syg, og pludselig er intet som før. Daniel Zimanoff (f. 1965) er en dansk forfatter og bibliotekar. Han har blandt andet skrevet spændende science fiction-romaner til unge og står bag fodboldserien "FC Mezzi".

Jeg har slået én ihjel. Næsten. Han hedder Omar. Jeg hakker hånden i sendgekanten. Nu gør det også ondt i fingeren. Jeg skubbede ham nedad trappen, da han glemte at høre efter. Han var fandme selv ude om det. Nu ligger han som en levende mumie.
Her ligger jeg, fladt på ryggen på en institution. "Utilpasset ung" kalder de mig. Mor kalder de andre, der bor her, for uvorne unger. Vi bor på herrens mark for enden af en grusvej. Til højre er der noget sø, til venstre en skov. I skoven er det farligste dyr en flåt. De er så skide bange. Bange fo, hvad jeg kan finde på ...
Visti bor på en institution. Men her har han ikke tænkt sig at blive ...

Andet bind i den roste serie af rå, realistiske ungdomsbøger til læsemæssigt udfordrede børn og unge skrevet af eksperter på området. Danmarksgården er fortællinger fra blokken, fortalt med udgangspunkt i det sprog og den kultur, som de unge selv lever i hver dag i de udsatte boligområder. Igennem fortællingerne fra Danmarksgården kan de unge reflektere over deres egne valg og dilemmaer, mens de spejler sig i unge, som ligner og taler som dem selv eller nogen, de kender. Danmarksgården er skrevet i et simpelt og letforståeligt sprog med afsæt i det sproglige univers, som de unge selv benytter i deres hverdag i form af slang og ”ghettodansk”. Bogen er særligt henvendt til drenge, som mangler relevant litteratur til at afspejle deres livsverden, hvorfor de ofte forlader skolen med dårlige læsekundskaber sammenlignet med deres jævnaldrende. Historierne i Danmarksgården er rå og bedst egnet til udskolingen eller de første år af gymnasiet. Ishockey har altid været Niklas’ kald, men da en knæskade sender ham på bænken, bliver han rastløs. Han savner holdet og suset. Han gider ikke babysitte sine små søstre, og skolen har han givet op på. Han hænger ud med Kerem og de andre shababs fra Danmarksgården, men en dag er der pludselig noget nyt, der byder sig til: et nyt hold. Fra fængslet har Niklas’ far trukket i nogle tråde, og Niklas tilbydes en plads i et supporter-fællesskab bundet sammen af fodbold, stoffer og vold. Niklas er splittet: Er han en af Gårdens shabs eller en af farens rocker-supportere? Om DANMARKSGÅRDEN 1: ”En velskrevet, letlæselig, rå, men realistisk fortælling om at være ung i et ikke altid gunstigt miljø. En super vigtig bog, som både kan læses af læsesvage unge, men også af unge, der har brug for at kunne spejle sig i Daniel og Ardits verden og reflektere over deres dilemmaer og valg.” – Dansk Bibliotekscenter

Selvom Jamal både har et godt hoved og er et empatisk menneske, bliver han sammen med sine venner alligevel fastholdt i kriminalitet i dette parallelsamfund, hvor man dyrker volden, æren og loyaliteten over for venner og familie.

Bent Hallers prisvindende og debatomsuste debutroman fra 1976 om et trøsteløst ungdomsliv i betonghettoen.

Som protest mod de voksnes verden fuld af håbløshed, arbejdsløshed, skilsmisser og opgivende forældre, beslutter Peter på 12 år og den lidt ældre Thomas at flygte til Sverige i en synkefærdig katamaran.

Torben Weinreich har skrevet om bogen: "Spørgsmålet er så, om Katamaranen holder vand, om værket kan læses i dag med udbytte som et litterært værk og ikke blot som et billede på, hvad der blev læst i en bestemt tidsalder. Jeg er ikke selv i tvivl om, at værket rummer sådanne kvaliteter, og at det kan læses med udbytte også her ved indgangen til det 21. århundrede. Det, der bærer værket igennem som netop litteratur, er dets vrede og insisteren på at være noget andet end det, der ellers skrives – sådan som det også var, da værket udkom første gang. Værket fremstår stadig råt og vredt og helstøbt. Som et råb – og samtidig en bøn – om forståelse."

Jonas er ubesejret i sit nye hood på Vestegnen, hvor der kæmpes med de bare næver, og Last Man Standing vinder kampen.

Efter farens død rykker Jonas med sin mor og dennes kæreste til Tåstrup. Hvad der skulle være en ny start på tilværelsen efter en voldsdom, udvikler sig til et farligt liv, hvor Jonas slås for penge i et råt rocker-miljø, der er svært at slippe ud af igen. Han scorer den attraktive Sonja og vinder sine fights, men angsten er en nådesløs skygge, og drømmen om at slippe væk fra Alting trækker i Jonas.

Der er meget få gode dage i 12-årige Pouls liv. Hans opvækst på et lille landbrug på Mors i 1950‘erne er af den barske slags, for han får tæsk af sin far. Ikke en ørefigen i ny og næ, men rigtige, alvorlige tæsk, der vil sætte mærker på krop og sjæl for livet.

"En god dag" udspiller sig på en enkelt dag i Pouls liv, og dagen skiller sig ud og bliver værd at fortælle om, netop fordi den ender med at blive god.

Romanen udkom første gang i 1993 – året efter forfatteren Jørgen Thorgaards tidlige død, og den bygger på nogle af hans egne oplevelser og erfaringer.

MESTERSKYTTEN og andre noveller består af fire historier, der udspiller sig i fire forskellige tidsaldre over næsten hundrede år, og som bevæger sig fra 2014 og tilbage i tid. Alle historier handler om unge drenge, der enten flirter med, fascineres af, eller tager afstand fra fascismens mange ansigter.

”Wauw!” Marius spærrede øjnene op. ”Må jeg prøve at holde den?”
Jeppe gav ham dolken med skæftet først, Marius tog imod med åbenlys ærefrygt.
”Hold kæft, den er tung!” udbrød han og lod fingrene følge kanten på skæftets rudeformede indfatning af hagekorset, han drejede våbnet, så lyset fra bålet ramte bladet. ”Ove, se … hvor vildt! Der står Blut und Ehre indgraveret i bladet!”
- Citat
 

„Voldsmand," kaldte de ham. I aviserne. Ja, selvfølgelig vidste de ikke, at det var ham, der havde gjort det. Og de ville heller aldrig finde ud af det. Det var helt sikkert! Ingen ville mistænke ham. Egentlig kunne han være bedøvende ligeglad!