Bagsidetekst
Eva er ni år, og hun vil ikke blive ældre. Da hun er på ferie hos sin farmor, som bor i en lille landsby, møder hun Oliver, der er tolv år. Han vil heller ikke blive ældre. Men heldigvis har han en opskrift. En opskrift på, hvordan de kan blive ved med at have den alder, de har nu. Det er lidt farligt, men begge to følger opskriften.
Det bliver også farligt, da savværket i landsbyen brænder, for Olivers bedste ven, Torben, bliver beskyldt for at have påsat branden. Sammen med Olivers to søstre beslutter de, at de vil lave en klub. En detektivklub, der skal finde den rigtige brandstifter. De ved nemlig, at det ikke kan være den sære, men rare Torben, der er den skyldige.