Søgeresultater: 4

Anita elsker at lege med Tobias i baghaven. Det er sådan et sted, hvor man må alt. I skolen er det noget helt andet. Der gider Anita ikke lege med Tobias, for pludselig midt i spisefrikvarteret står han oppe på bordet mellem alle madpakkerne og synger. For Tobias elsker MGP!

Tomas Lagermand Lundme (f. 1973) er uddannet på Forfatterskolen og Det Kongelige Danske Akademi. Han skriver dramatik, lyrik, børnebøger og romaner for unge og voksne og arbejder derudover med maleri, tegning, grafik, film og keramik. Siden sin debut med romanen "Forhud" i 1998 har han udgivet en lang række bøger, blandt andet "Amager halshug" og "Alt er mit".

Had mig, elsk mig er en rørende ungdomsroman om identitet, seksualitet og hate crime af Tomas Lagermand Lundme.

"Bjørn ryster spraydåsen med den sorte maling. Så skriver han med store bogstaver ”BØSSE” på asfalten. Bøsse. Så går han lidt tilbage og betragter sit værk. Det var sådan, det skulle være. Det var sådan her, han skulle gøre det. Han tjekker sin mobil. Nej, der mangler noget. Så skriver han ”JOHAN ER“ foran bøsse. Nu har han gjort, som de sagde, han skulle. Snart er han ligesom dem."

Bjørn og Johan går i 9. klasse. Lige inden sommerferien sprang Johan ud som bøsse, og det har Bjørn virkelig svært ved at håndtere. For hvad betyder det for deres venskab, og hvad skal Bjørn stille op med de andre, som hader Johan og ønsker, han bare skal dø?

I en verden, hvor de voksne opfører sig som børn, må børnene være voksne. Det er storebroren i denne roman, trods sin spinkle skuldre og en tynd hud, der så let går hul på. Måske han kan flyve, hvis han spænder guitaren på ryggen som en faldskærm. Måske kan han flyve væk fra alt det med P: pædagoger, psykiatere, politi. Måske kan han skrige sin smerte ud, mens han spiller sine fingre til blods. ... Måske kan søskende elske hinanden så højt, at de voksnes kærlighed bliver overflødig.

Når man forveksler kærlighed med en saks er en ungdomsroman af Tomas Lagermand Lundme.

Jeg ser på tekanden. Jeg gør det ikke. Jeg gør det ikke. Alligevel gør mine hænder det. De kan ikke lade være. Det er ikke kærlighedens skyld, det her. Det er min egen. Av, siger jeg, men fortsætter alligevel lidt for længe. Smerten skal bo her. Den skal også bo her. Jeg har for længst lært at elske den.

Han bor ikke længere hos sin mor. Hun sagde, hun havde brug for lidt mere tid. Til at komme ovenpå. Men han kom aldrig hjem igen.