Mor er på kursus. Far er på rejse med arbejdet. Alle andre er på ferie, så 8-årige William ender hos tante Gunvor. Han kender hende ikke så godt, men han ved, at hun IKKE bryder sig om børn (og vistnok heller ingen andre). Og dér skal han være en HEL uge – måske den værste uge i Williams liv.
Men sådan går det slet ikke, for tante Gunvor er nemlig vild med videnskab! Hun får vakt Williams nysgerrighed, så ugen går med fantastiske historier om planeter og stjerner, videnskabsfolk og teleskoper, tøvende lys og faldende æbler.