Søgeresultater: 8

Det første år af det 21. århundrede får den 13-årige Karoline farfar til at fortælle om sin barndom og ungdom. Sammen med farfar besøger hun nogle af hans gamle "steder" og genoplever episoder fra de første år af hans liv. Men det er i sine breve, farfar afslører hemmelighederne om sig selv og familien. Vi hører om hverdagens små hændelser, om leg, skolegang, kammeratskab og kærester i 1930'ernes, -40'ernes og -50'ernes Danmark. Men vi får også indblik i "den store historie" - besættelsestiden og Anden Verdenskrig. Farfar beretter om farverige personer og muntre episoder. Og om tragiske skæbner, drama og heltemod.
Handlingen bevæger sig i skift mellem fortid og nutid - fra perioden 1930-60 til det nye årtusinds begyndelse.

På flugt fra en forladt landsby når Tue og en gruppe børn en vinterdag ind til byen ved fjorden. De anbringes i en flygtningelejr. Snart melder sulten sig. Under kampen for at skaffe mad sker der pludselig noget helt uventet, som får afgørende betydning for Tue.

Tue og drømmen er den tredje bog om Tue. De to tidligere hedder Tue og oprørerne og Tue og børnene i den forladte by.

Bøgerne om Tue udgør til sammen en helhed, men de kan læses hver for sig.

De sidste måneder af det 20. århundrede mødes den 12-årige Karoline med sin oldemor. Minderne vælter ud fra oldemors hatteæske, som er fyldt med gamle fotografier, udklip og breve. Sammen genoplever de oldemors barndom og ungdom og de første år af hendes ægteskab. Oldemor fortæller om sin familie, sine lege- og skolekammerater og sine første kærester. Vi oplever hendes møde med oldefar Christian og er med til deres bryllup. Og vi hører om livet i den danske provins. Om rejser med hestevogn og damptog, om de første biler og flyvemaskiner. Om Første Verdenskrig og om krigens frygtelige følgesvend, døden. Når oldemor tryllebinder Karoline med sin fortælling, bliver historierne levende som film. Oldemors hatteæske er ikke blot en bog om livet i Danmark i de første årtier af 1900-tallet. Den fortæller også om at være barn ved årtusindskiftet.

Oldemors hatteæske er den første af tre bøger om at være barn og ung i det 20. århundrede. Samlet giver de en levende skildring af Danmarkshistorien, oplevet gennem en families liv i fire generationer fra århundredets begyndelse til i dag.

Tue lever i en tid, hvor der er krig og hvor fremmede folk har besat landet. De røver, plyndrer, slår ihjel og efterlader sig kun afbrændte landsbyer.

Tue bliver midtpunkt, da nogle oprørere får den idé at bruge ham til at lokke de fremmede soldater i baghold.

Hvordan klarer Tue det – og mange andre spændende og barske situationer?

– Nils Hartmann tegner med barskhed og i knappe billeder et miljø uden for tider og steder, men om evige menneskelige vilkår. Det er spændende, godt fortalt …

– Steffen Larsen, Aktuelt

– … her er skrevet en helt usædvanlig historisk roman for børn.

– Jacob Gormsen, Jyllands-Posten

Straks efter det danske skib Oldenborgs ankomst til Bantam i Ostindien opstår der en farlig situation, da skibsdrengen Søren forsøger at svømme i land …

Den 12-årige Jørgen fortæller spændende om sine oplevelser i Bantam. Om mødet med pigen Ellen. Om et dramatisk besøg hos troldkvinden Adinda. Om festerne hos den lille, tykke sultan. Om sygdommen, der hærger blandt Oldenborgs mandskab. Og om hjemrejsen, der starter med, at skibet strander på et undersøisk skær. Men det er samtidig en skildring af venskab og kampen for frihed og retfærdighed.

»Tusind dage hjemmefra« er en selvstændig fortsættelse af romanen »Rejsen til Bantam«. Tilsammen udgør de beretningen om en lang og umenneskelig rejse, der kom til at vare fra 1672-75.

12-årige Jakobs liv ændres for altid, da han rejser tilbage til middelalderen gennem et gammelt kalkmaleri. Jakob møder drengen Jeppe, der fortæller ham om sin bror Tejs, der er slavearbejder på opførslen af en katedral. Jakob beslutter sig for at hjælpe Jeppe med at finde og befri sin bror, og det bliver starten på et farligt eventyr og et helt særligt venskab. Den danske forfatter Nils Hartmann blev født i 1941 i København og voksede op på Præstø. Han debuterede som skønlitterær forfatter i 1982 med "Rejsen til Bantam", og ved siden af sit arbejde som forfatter arbejder han som oversætter, primært fra svensk og engelsk til dansk.

»Og så, med et øredøvende brag satte mølleværket i gang.

Der lød et skrig af rædsel. Ikke fra Grip, for ham kunne ingen høre. Men fra børnene, der skræmt så, hvordan møllevingerne langsomt begyndte at bevæge sig.

»Spring, Grip! Spring!« råbte de i munden på hinanden.

Men stemmerne druknede i larmen.

Grip drejede med rundt.«

Efter et blodigt, men mislykket oprør forsøger den 10-årige Tue og en gruppe børn at overleve i en forladt landsby. Der opstår problemer, da drengene og pigerne bliver uvenner. Først da vinteren kommer opstår der nye muligheder …

Tue og børnene i den forladte by er en selvstændig fortsættelse af Tue og oprørerne. Yderligere et bind under forberedelse.

Seriens bøger kan læses uafhængigt af hinanden.

Nils Hartmanns to bøger fra 1982 og 1983 er her naturligt samlet i ét bind, da handlingen er fortløbende. Det er en historisk roman, en søfortælling og en udviklingshistorie, hvis kvaliteter stadig gør den meget læseværdig fra ca. 12 år og opefter. Bogen bygger på skibslægen Cortemündes dagbog fra en Ostindiensfart i 1672 og er forsynet med Cortemündes egne tegninger. Bogen er skrevet i jegform i et nøgternt sprog. Den har et realistisk præg med mange detaljer. Synsvinklen er den 11-årige Jørgens. Han er med som skibslægens medhjælper. Bogen giver et fint indtryk af forholdene ombord, klasseforskellene, den rå disciplin, sygdommene, den fordærvede mad, men også Jørgens venskab med en jævnaldrende skibsdreng. Den skildrer farerne undervejs, truslen fra kapere, voldsomt uvejr, forlis, men også de eksotiske lande med deres særlige natur, farverige miljø og mærkelige skikke. Flot og dramatisk omslagsillustration. Jytte Kjær Schou
© IBC