Søgeresultater: 10

2. Verdenskrig er brudt ud, og tyskerne har besat Danmark. 9-årige Bente og hendes forældre prøver så godt som muligt at få hverdagen til at hænge sammen, men hele sommeren igennem lyder luftalarmen, der er ingen sukker til kagen, og det grålige stads, de kalder sæbe, kan ikke vaske rigtig rent. Og så er der fars mystiske arbejde. Mor er nervøs, hver gang far tager ud om aftenen, og da en tysk løjtnant en dag ringer på døren, ved Bente, at noget er galt. Far er sabotør og bliver nødt til at gå under jorden, og Bente og hendes mor må forsøge at skjule ham. I Det forår da far gik under jorden får vi en fin beskrivelse af, hvordan livet var under Besættelsestiden, set med et barns øjne. Hjørdis Varmer (f. 1936) er en dansk forfatter og foredragsholder, som debuterede i 1971 med børnebogen "Per og Torben pjækker den". Hun har skrevet over 100 romaner, novellesamlinger og biografier med særligt fokus på historiske børnebøger. Hjørdis Varmer vandt Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris i 1987, Martin Andersen Nexø Legatet i 1997 og Lise Louise Laura Volst Pris i 2000.

Bernhard er fyldt 13 år og har sommerfri fra sit arbejde på glasværket. Men den sommer, som han har set frem til at nyde, bliver pludselig langt fra, hvad han havde forestillet sig, da Bernhards far pludselig vender tilbage til familien...

Gerd Rindel (f. 1941) er en dansk forfatter, der primært har skrevet romaner for børn og unge. Rindel debuterede i 1981 med romanen "Øretævens vej", der er første af fire bind om børns liv i 1870‘ernes Danmark. Rindel er kendt for ofte at hente sit materiale i historiske konflikter.

Den fattige dreng, Bernhard, er kun 11 år, da han bliver sendt ud for at arbejde og derved forsørge sin familie. Livet som børnarbejder i 1870'ernes København er uden nåde og fyldt med dårlig løn, drillerier og øretæver.

"Øretævens vej" er første bind i serien af samme navn.

Gerd Rindel (f. 1941) er en dansk forfatter, der primært har skrevet romaner for børn og unge. Rindel debuterede i 1981 med romanen "Øretævens vej", der er første af fire bind om børns liv i 1870‘ernes Danmark. Rindel er kendt for ofte at hente sit materiale i historiske konflikter.

Som nykonfirmeret ung pige er Marie nødt til at forlade sin fattige familie, så hun kan tjene i et andet hus. Men det er ikke lige let at falde til i en ny familie for den følsomme pige, som altid blot er blevet Tudemarie, fordi hun har så let til tårer. Efter at have været hos adskillige familier, kommer Marie til sidst til den noget anderledes familien Tønnesen. Her passer hun tilsyneladende godt ind, men det er kun til familien pludselig bliver ramt af ulykke…

Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retskrivning.

Maria Andersen (1876-1941) skrev kun de tre bind om Tudemarie, som hører til denne serie, men de blev til gengæld hurtigt klassikere inden for børnebogslitteraturen. Forfatteren havde selv en opvækst under trange kår, og var i en årrække tjenestepige, inden hun senere blev ansat på et hospital.

Forfatterinden til de to første Heidi-bøger, Johanna Spyri, var schweitzer. Hun døde i 1901, men den schweitzisk fødte forfatter Charles Tritten, som havde oversat de to første Heidi-bøger til fransk, var ligesom Heidi-bøgernes millioner af læsere verden over skuffet over at måtte slippe Heidi af syne, mens hun var en lille pige, og derfor skrev han fortsættelserne Heidi på kostskole, Heidi og hendes børn og Heidis børnebørn, der er den sidste af dem alle.

Bøger i serien:
1. Heidi
2. Heidi får brug for, hvad hun har lært
3. Heidi på kostskole
4. Heidi og hendes børn
5. Heidis børnebørn. Bøger i serien: 1. Heidi 2. Heidi får brug for, hvad hun har lært 3. Heidi på kostskole 4. Heidi og hendes børn 5. Heidis børnebørn. Charles Tritten oversatte oprindeligt Johanna Spyris to originale bøger om Heidi til fransk og skrev selv – mange år efter Spyris død – i 1930’erne de efterfølgende bøger i serien om Heidi, som en slags fanfiction.

Idet jeg sætter i løb efter vognen, ved jeg, at jeg elsker Frej (…) Frej sidder i buret med hovedet nede mellem skuldrene og albuerne på knæene. (…) Vi får øjenkontakt. Han ved, at jeg er her. Og jeg kan se hans mund forme ordet "undskyld".

Hvorfor er vi stadigvæk hos Frejs farbror? Og hvorfor kommer han ikke i arbejde som falkoner? Vil han ikke? Til tider kommer jeg i tvivl om Frejs følelser for mig, og det gør det ikke lettere, at pigen Wilda, den mystiske dreng Belsko og min onde tvilling Katalin hele tiden rumsterer rundt i mit baghoved.

Den spændende fortsættelse af Herremandens datter.

Heidi er blevet voksen og har giftet sig med sin barndomsven Peter. I denne bog fortsætter historien med Heidis tre børn, som lever deres friske liv i alpebyen. En dag får de besøg fra Amerika. Heidis gamle skoleveninde kommer sammen med Georges og Margaret Rose for at holde ferie i bjergene, og de fem børn oplever en masse spændende og fornøjelige ting.

Heidi og hendes børn er nummer fire i rækken af Heidi-bøger, men de kan alle læses hver for sig.

Bøger i serien:
1. Heidi
2. Heidi får brug for, hvad hun har lært
3. Heidi på kostskole
4. Heidi og hendes børn
5. Heidis børnebørn. Heidi og hendes børn er nummer fire i rækken af Heidi-bøger, men de kan alle læses hver for sig. Bøger i serien: 1. Heidi 2. Heidi får brug for, hvad hun har lært 3. Heidi på kostskole 4. Heidi og hendes børn 5. Heidis børnebørn. Charles Tritten oversatte oprindeligt Johanna Spyris to originale bøger om Heidi til fransk og skrev selv – mange år efter Spyris død – i 1930’erne de efterfølgende bøger i serien om Heidi, som en slags fanfiction.

Den første bog af trilogien om Yrsa følger den unge pige i hendes hårde opvækst under 2. verdenskrig. Yrsa har seks søskende, og hele familien er stuvet sammen i en toværelseslejlighed på Islands Brygge. Hjemmet er præget af faderens utilregnelige temperament, der gør livet svært for hele familien, ikke mindst Yrsa. Der er ikke langt mellem lussingerne, og Yrsa drømmer ofte om den dag, hun kan flytte hjemmefra. Yrsa og hendes bedste veninde, Evy, løber hver dag hen til fælleden, selvom deres forældre har forbudt dem det. Der er nemlig børnelokkere derovre. Men helt fra barnsben har Yrsa været trodsig og selvstændig, og fælleden repræsenterer et mulighedernes paradis, så hun lader sig ikke skræmme væk. Iris Garnovs serie om Yrsa følger en ung pige fra en familie af beskedne kår. Bøgerne skildrer Yrsas personlige udvikling over en årrække og hendes kamp for selv at opnå selvstændighed og glæde. Yrsa forsøger gennem de tre romaner at hjælpe sin familie med at hæve sig over deres hårde tilværelse, samtidig med at hun både forsøger at finde sin egen plads i familien. Selvtilliden er ikke altid høj hos Yrsa, men hun er velsignet med både gåpåmod og en veludviklet fantasi, og dette får hende igennem de mange svære situationer, hun kommer ud for i løbet af serien. Iris Garnov er født i 1939, og gennem tiden har hun haft mange forskellige jobs, heriblandt fabriksarbejder, refrænsangerinde og sekretær. Herefter tog hun basisuddannelsen på Roskilde Universitetscenter, og i 1977 debuterede hun som forfatter. Efter hun udelukkende havde skrevet voksenbøger, bad et forlag hende om også at forsøge sig med et yngre publikum. Herefter har Iris Garnov beskæftiget sig med forskellige genrer lige fra billedbøger til ungdomsbøger. Fælles for bøgerne er, at de tager udgangspunkt i hverdagen og lader historien udspille sig der.

Under krigen i 1864 bliver 14-årige Maries far indkaldt til at kæmpe for den danske hær. Hans skæbne er uvis, og familien frygter det værste, mens de selv må flygte fra deres hjem i Sønderborg. Maries liv bliver aldrig det samme igen.

Den danske forfatter Claes Johansen (f. 1957) debuterede i 1986 med "Frygtelige Vera og andre noveller". Sidenhen er det blevet til et væld af bøger, der strækker sig over genrer som børnebøger, historiske romaner, noveller, voksenbøger og romaner.

I det store røde hus ved åen bor Madicken. Og så bor mor og far der og lillesøster Lisabet og en sort puddel, der hedder Sasso og en kattekilling, som hedder Pus. Ja, og så Alva. Madicken og Lisabet bor i børneværelset, Alva bor i pigekammeret, Sasso i en kurv i gangen og Pus foran komfuret i køkkenet. Mor bor i næsten hele huset, og det gør far også, undtagen når han er på avisen og skriver, så folk kan få noget at læse. Madicken hedder egentlig Margareta, men det er kun når hun har gjort noget forkert, at mor kalder hende det. Hun kalder hende ret tit Margareta, for Madicken finder på mange spændende ting - og hun tænker sig ikke om før bagefter ... Lisabet finder ikke på helt så meget - kun en lille ært i næsen og den slags. Hun følger Madicken i tykt og tyndt og derfor oplever hun også en masse. Indimellem slutter det med en hjernerystelse, men det er nu alligevel en lykkelig barndom de to har på Junibakken.

I denne anden af to e-bøger samles følgende historier, i nyoversættelse af Kina Bodenhoff:

Madicken mærker livet bruse i sig
Fattigdommens hjælpeløshed, hvad er det?
Mors fødselsdag
Mia
En sommerdag med lus
Livet på landet er ikke så farligt, som mor tror
Alva til bal
Min søn flyvebaronen
Madicken og Lisabet får en lyksalighedsting
Oh, den skønne, skønne maj!