Søgeresultater: 15

Nina på 7 år har et nært forhold til sin Bedstemor, som hun ofte besøger efter skoletid. Bedstemor havde en hjerteveninde, der også hed Nina, men som hun ikke har set siden krigen. En eftermiddag falder Bedstemor ned ad trappen og forstuver sin fod. Af frygt for at hun skal havne på plejehjem, "flygter" de ned ad kældertrappen og havner i Bedstemors baggård, der er forvandlet til krigstidens København. Her møder de Bedstemor og hendes jødiske hjerteveninde som skolepiger.

Med Bedstemor i tidens labyrint handler om Anden Verdenskrig set med et moderne barns øjne. Den fortæller om relationer mellem mennesker på tværs af generationer, hvor fortid og nutid forenes. F. 1959. Debut 1985. Hans romaner er udkommet i over 30 lande og er på bestsellerlister verden over. Har modtaget mange litterære priser i ind- og udland. Har udgivet 18 romaner, en selvbiografi, essays m.m.

„Kesses krig“ giver et billede af besættelses-tiden – sådan som to halv-store drenge oplever den. Store og små begivenheder omtales: sortebørs-handel, flåden der sænkes, jøde-transporter over Sundet – og Lange-bro der bliver sprængt i luften. På denne baggrund fortælles om venskabet mellem de to drenge – et venskab der langsomt smuldrer, jo nærmere freden kommer …

I andet bind i serien "Øretævens vej" følger vi Bernhards søster, Lise Marie. Lise Marie oplever på egen krop og eget sind, at det ikke er særlig nemt at bevare sin selvrespekt, når man som fattig i 1870'ernes København bliver sendt ud som tjenestepige - og særligt ikke, når man som Lise Marie kun er 12 år.

Gerd Rindel (f. 1941) er en dansk forfatter, der primært har skrevet romaner for børn og unge. Rindel debuterede i 1981 med romanen "Øretævens vej", der er første af fire bind om børns liv i 1870‘ernes Danmark. Rindel er kendt for ofte at hente sit materiale i historiske konflikter.

Rikke bor sammen med sin adoptivfamilie i 1830’ernes København. Far er kommandant ved flåden, og familien bor derfor i gamle, gule Nyboder. Men selv om der er lavt til loftet, er der fuld af liv og glade dage. Rikke er en rigtig spasmager og sammen med sine søskende skal hun nok sætte fut i gamle Nyboder.

Læs også "Ungerne i Bjørnegade 5" om tiden inden Rikke kom ind i familien.

Ældre retstavning.

Gudrun Eriksen (1894-1967) var en dansk forfatter og dansklærer. Hun boede i Roskilde, hvor hun også underviste ved Sankt Josef Skolen. Gudrun Eriksens fascination af lokalhistorie mærkes tydligt i bogserierne om "Kommandantens børn" og "Nyboder-bøgerne", hvor Københavns historie har en afgørende betydning for handlingen.

Gudrun Eriksen færdiggjorde tredje og sidste del af den berømte serie om pigen Tudemarie, da forfatter Maria Andersen døde.

Den fattige dreng, Bernhard, er kun 11 år, da han bliver sendt ud for at arbejde og derved forsørge sin familie. Livet som børnarbejder i 1870'ernes København er uden nåde og fyldt med dårlig løn, drillerier og øretæver.

"Øretævens vej" er første bind i serien af samme navn.

Gerd Rindel (f. 1941) er en dansk forfatter, der primært har skrevet romaner for børn og unge. Rindel debuterede i 1981 med romanen "Øretævens vej", der er første af fire bind om børns liv i 1870‘ernes Danmark. Rindel er kendt for ofte at hente sit materiale i historiske konflikter.

Bernhard er fyldt 13 år og har sommerfri fra sit arbejde på glasværket. Men den sommer, som han har set frem til at nyde, bliver pludselig langt fra, hvad han havde forestillet sig, da Bernhards far pludselig vender tilbage til familien...

Gerd Rindel (f. 1941) er en dansk forfatter, der primært har skrevet romaner for børn og unge. Rindel debuterede i 1981 med romanen "Øretævens vej", der er første af fire bind om børns liv i 1870‘ernes Danmark. Rindel er kendt for ofte at hente sit materiale i historiske konflikter.

I midten af 1800-tallet vokser en flok livlige unger op i Nyboder i København. "Ungerne i Bjørnegade 5" giver et sjovt og spændende indblik i hverdagslivet i København i 1830‘erne.

Obaldo bor i Nyboder i København med sin mor, far og tre søstre i 1830’erne. Sammen laver de fire unger en del ballade i kvarteret, men det er heller ikke let at være stille og artig, når man forestiller sig, at man er en vild pirat eller gerne vil lege kanonkrig med lyd på!

Læs også "Ungerne i Bjørnegade 5" og "Rikke fra Nyboder" om de selv samme unger bare lidt yngre.

Gudrun Eriksen (1894-1967) var en dansk forfatter og dansklærer. Hun boede i Roskilde, hvor hun også underviste ved Sankt Josef Skolen. Gudrun Eriksens fascination af lokalhistorie mærkes tydligt i bogserierne om "Kommandantens børn" og "Nyboder-bøgerne", hvor Københavns historie har en afgørende betydning for handlingen.

Gudrun Eriksen færdiggjorde tredje og sidste del af den berømte serie om pigen Tudemarie, da forfatter Maria Andersen døde.

I "Hvad der videre hændte Tudemarie" følger vi københavnerpigen Marie, der måske har let til tårer, men alligevel tager tilværelsen i stiv arm, og gladeligt søger nye eventyr. Hun bor inden for Københavns volde i 1880’erne sammen med sine familie bestående af far, mor – og 9 søskende, så det skorter ikke på underfundige finurligheder både i og uden for hjemmet.

"Hvad der videre hændte Tudemarie" er tredje og sidste bind i serien om Tudemarie.

Som nykonfirmeret ung pige er Marie nødt til at forlade sin fattige familie, så hun kan tjene i et andet hus. Men det er ikke lige let at falde til i en ny familie for den følsomme pige, som altid blot er blevet Tudemarie, fordi hun har så let til tårer. Efter at have været hos adskillige familier, kommer Marie til sidst til den noget anderledes familien Tønnesen. Her passer hun tilsyneladende godt ind, men det er kun til familien pludselig bliver ramt af ulykke…

Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retskrivning.

Maria Andersen (1876-1941) skrev kun de tre bind om Tudemarie, som hører til denne serie, men de blev til gengæld hurtigt klassikere inden for børnebogslitteraturen. Forfatteren havde selv en opvækst under trange kår, og var i en årrække tjenestepige, inden hun senere blev ansat på et hospital.

Under den voldsomme brænd i København i 1728 bliver to små tvillingedrenge adskilt. Den ene dreng vokser op på kongens slot, mens den anden forsvinder i armene på en sigøjnerkvinde. Sigøjnerdrengen Pietro vokser op uden at kende til sin fortid, og i 12 år flakkker han rundt i Europa med sin adoptivfamilie. Livet som sigøjner er hårdt, og Pietro, der aldrig helt er faldet til blandt gruppen, må gå for lud og koldt vand. Kun enkelte blandt sigøjnerne behandler ham med kærlige hænder, og da hans adoptivmor, den gamle sigøjnerkvinde, der reddede ham fra branden, pludseligt dør, flygter Pietro sammen med sin hund fra gruppen. Han slår følge med vandringsmanden Spille-Mathis, men livet på landevejen er heller ikke nemt, for overalt mødes de med foragt og mistro. Pietros tvillingebror, Christian Ulrich, er vokset op på dronningens slot, Clausholm, og en dag mødes de to drenge i skoven. Men vil omverdenen tro på Pietros historie? Første bind i serien om tvillingerne Pietro og Christian Herta J. Enevoldsen (1915-1997) er en dansk forfatter og debuterede i bogform i 1972 med "København brænder", men havde inden da fået udgivet utallige noveller i ugeblade som f.eks. Hjemmet. Hendes romaner om store figurer i verdenshistorien, hvor romantik og historieskrivning går hånd i hånd, skaffede hende hurtigt en stor læserskare og cementerede hendes plads som en af Danmarks største børnebogsforfattere.

Pludselig skete der noget. Først ganske svagt, så tydeligere. En meget skarp tone, næsten som en fin sirenetone, nåede Torbens ører. Det var, som om den trængte helt ind i hjernen og til sidst fyldte den totalt. Samtidig blev tingene omkring ham utydelige. Det er ligesom at blive bedøvet, nåede han at tænke.

Så var de to sæder tomme. Men sirenelyden fortsatte, og hovedtelefonerne svingede lidt frem og tilbage i spiralophænget. Der lød en svag knirken. Døren gik langsomt op, og en mand listede hurtigt ind.

Vandet drev fra hans frakke. Han tørrede regnen af ansigtet, lagde frakken på bordet og gik hen til det sæde, Torben havde siddet i. Hurtigt satte han sig, tog hovedtelefonerne på, trak hjelmen ned og følte, hvordan tågen lagde sig på hovedet.

Snart var han forsvundet. Professor Niels Bille og Torben havde fået følgeskab til året 1711. Kessel var rejst med!

Det lyder som en science fiction-gyser – og det er det da også, men helt, helt anderledes end det kunne ventes. I denne fantasifulde fortælling væves nutid, fortid og fremtid sammen i en serie forbløffende oplevelser, båret af en stigende spænding, der kulminerer i den overraskende afslutning!