Søgeresultater: 17

Den originale historie om Tudemarie og hendes liv som barn i en fattig familie i 1880'ernes København.

Tudemarie kommer altid galt afsted og lærer tidligt at hjælpe til. Hun og hendes mange søskende må hente gammelt brød hos bageren og spise levninger fra de riges bord og de kommer tidligt ud at tjene. De vokser op med hårdt arbejde, lange arbejdsdage og store sociale uretfærdigheder.

Bogen om Tudemarie udkom første gang i 1939. Historierne om Tudemarie fortæller om store sociale forskelle, men er fortalt med stort overskud og humør af en forfatter, der havde samme fattige baggrund som hovedpersonen.

"Tudemarie sprudler og spræller af fortællerglæde og et væld af spøjse, alvorlige og vidunderligt morsomme historier, der kilder og rører sin læser."
– Fortællingen.dk

"Dette er en bog for børn, eller ældre børn, men jeg holder stadig utroligt meget af den bog! Bogen handler om Tudemarie, som ofte kommer galt af sted, men bogen er hylende morsom, og perfekt til en regnvejrsdag, hvor man vil hygge sig med en god bog. Jeg kan varmt anbefale denne bog!"
– anmeldelse på Saxo.com

Rikke bor sammen med sin adoptivfamilie i 1830’ernes København. Far er kommandant ved flåden, og familien bor derfor i gamle, gule Nyboder. Men selv om der er lavt til loftet, er der fuld af liv og glade dage. Rikke er en rigtig spasmager og sammen med sine søskende skal hun nok sætte fut i gamle Nyboder.

Læs også "Ungerne i Bjørnegade 5" om tiden inden Rikke kom ind i familien.

Ældre retstavning.

Gudrun Eriksen (1894-1967) var en dansk forfatter og dansklærer. Hun boede i Roskilde, hvor hun også underviste ved Sankt Josef Skolen. Gudrun Eriksens fascination af lokalhistorie mærkes tydligt i bogserierne om "Kommandantens børn" og "Nyboder-bøgerne", hvor Københavns historie har en afgørende betydning for handlingen.

Gudrun Eriksen færdiggjorde tredje og sidste del af den berømte serie om pigen Tudemarie, da forfatter Maria Andersen døde.

I midten af 1800-tallet vokser en flok livlige unger op i Nyboder i København. "Ungerne i Bjørnegade 5" giver et sjovt og spændende indblik i hverdagslivet i København i 1830‘erne.

Karen er 13 år og bor på Hedegården. Hun og hendes søskende skal hjælpe til på gården. Karen er spændt på at komme i skole igen, men hun opdager, at hendes veninde Line må gå på bare tæer, selv om det er november. Mon Karen kan hjælpe Line med at finde et par sko? Vil der være mad nok til jul? Og kommer de på fattiggården, hvis far ikke kan betale terminen?
Der er nok at spekulere på for Karen.

I bogserien om 'Karen fra Hedegården' følger vi Karen, året inden hun bliver konfirmeret og skal ud at tjene på en stor gård. Bøgerne henvender sig til børn og unge, der interesserer sig for livet i gamle dage, og hvordan det var at leve i en tid, hvor børnene skulle arbejde hårdt, og hvor skolegang var en luksus. Hjørdis Varmer (f. 1936) er en dansk forfatter og foredragsholder, som debuterede i 1971 med børnebogen "Per og Torben pjækker den". Hun har skrevet over 100 romaner, novellesamlinger og biografier med særligt fokus på historiske børnebøger. Hjørdis Varmer vandt Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris i 1987, Martin Andersen Nexø Legatet i 1997 og Lise Louise Laura Volst Pris i 2000.

Serien om Anne fra Grønnebakken er en klassiker, der verden over læses i laser af både tweens, unge og voksne læsere.

Der er sket en del, siden Anne kom til Grønnebakken for fem år siden som en lille, fregnet forældreløs, og hun er elsket af mange. Men hun har stadig ry for at vikle sig ind i diverse mere eller mindre (u)heldige situationer.
Da Anne begynder at arbejde som lærer, får hun for alvor testet sin tålmodighed og karakterstyrke. Hun får til opgave at undervise både de søde og ikke mindst de uopdragne unger fra Avonlea, hvis forældre holder hånden over dem og ikke helt kan forstå Annes metoder. Samtidig kommer Anne til at blande sig i et gammel pars forhold, finder to nye forældreløse børn på Grønnebakken og undrer sig over Gilbert Blythes mærkværdige opførsel ... Der er nok at se til for Anne.
 

Anne bliver lærer er andet bind i serien om den rødhårede, ukuelige og fantasifulde Anne. Første bog i serien udkom oprindeligt i 1908, men med emner som feminisme, fordomme og mobning er bogen stadig aktuel i dag.

Obaldo bor i Nyboder i København med sin mor, far og tre søstre i 1830’erne. Sammen laver de fire unger en del ballade i kvarteret, men det er heller ikke let at være stille og artig, når man forestiller sig, at man er en vild pirat eller gerne vil lege kanonkrig med lyd på!

Læs også "Ungerne i Bjørnegade 5" og "Rikke fra Nyboder" om de selv samme unger bare lidt yngre.

Gudrun Eriksen (1894-1967) var en dansk forfatter og dansklærer. Hun boede i Roskilde, hvor hun også underviste ved Sankt Josef Skolen. Gudrun Eriksens fascination af lokalhistorie mærkes tydligt i bogserierne om "Kommandantens børn" og "Nyboder-bøgerne", hvor Københavns historie har en afgørende betydning for handlingen.

Gudrun Eriksen færdiggjorde tredje og sidste del af den berømte serie om pigen Tudemarie, da forfatter Maria Andersen døde.

I "Hvad der videre hændte Tudemarie" følger vi københavnerpigen Marie, der måske har let til tårer, men alligevel tager tilværelsen i stiv arm, og gladeligt søger nye eventyr. Hun bor inden for Københavns volde i 1880’erne sammen med sine familie bestående af far, mor – og 9 søskende, så det skorter ikke på underfundige finurligheder både i og uden for hjemmet.

"Hvad der videre hændte Tudemarie" er tredje og sidste bind i serien om Tudemarie.

Som nykonfirmeret ung pige er Marie nødt til at forlade sin fattige familie, så hun kan tjene i et andet hus. Men det er ikke lige let at falde til i en ny familie for den følsomme pige, som altid blot er blevet Tudemarie, fordi hun har så let til tårer. Efter at have været hos adskillige familier, kommer Marie til sidst til den noget anderledes familien Tønnesen. Her passer hun tilsyneladende godt ind, men det er kun til familien pludselig bliver ramt af ulykke…

Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retskrivning.

Maria Andersen (1876-1941) skrev kun de tre bind om Tudemarie, som hører til denne serie, men de blev til gengæld hurtigt klassikere inden for børnebogslitteraturen. Forfatteren havde selv en opvækst under trange kår, og var i en årrække tjenestepige, inden hun senere blev ansat på et hospital.

Verden er så stor, så stor, Lasse, Lasse lille ... synger mor, men Lasse ved skam godt, hvor stor verden er. Han har været helt nede for enden af Ødemarken og han har stået på toppen af Svimmelbakken og været med bussen ude i den anden ende af byen for at besøge mormor. Lasse har en storebror og en storesøster, Verner og Vipsen, som går i skole og er meget større end ham. De er ikke altid lige søde, men det er alligevel rart at have større søskende, når Freddy Blodtud dukker op i farvandet. Men Lasses allerbedste ven er nu gravhunden Miki, selv om de ikke altid er lige enige om, hvem der bestemmer. Og den aften, hvor onkel Henry peger mod den natsorte himmel på sputnikken deroppe mellem stjernerne, kan Lasse godt mærke, at verden måske alligevel er større, end han tror. I hvert fald er Lasse glad for, at det ikke er Miki, der er blevet skudt ud i rummet med en raket. Stakkels, stakkels Laika. Verdens ensommeste hund. Mon den spørger sig selv, hvad den laver så langt hjemmefra?

Anne fra Grønnebakken er en klassiker, der verden over læses i laser af både tweens, unge og voksne læsere.

Anne drømmer inderligt om at høre til. Så indsatsen er høj, da det gamle søskendepar fra Grønnebakken adopterer hende. Marilla og Matthew har egentlig brug for en dreng, der kan hjælpe til på gården, men det er Anne, der står på stationen. Rødhårede, ukuelige Anne, som er svær at komme udenom. Hun har fuld fart på, taler uafbrudt, drømmer og glemmer alt omkring sig. Ikke lige den hjælp, søskendeparret på Grønnebakken havde tænkt sig. Men Anne får hurtigt vendt op og ned på gårdens stille liv, og snart har Matthew og Marilla faktisk svært ved at forestille sig Grønnebakken uden Anne.

Anne fra Grønnebakken er første bind i serien om den rødhårede, ukuelige og fantasifulde Anne. Bogen udkom oprindeligt i 1908, men med emner som feminisme, fordomme og mobning er bogen stadig aktuel i dag.