”Pludselig var de der bare,” siger en. Mens han rokker frem og tilbage.
Et skud har revet hans ene øre af.
Som dagen går, står det klart.
Dybbøl er stormet og hæren flygtet.
Flere tusinde er dræbt, sårede eller fanget.
Om aftenen kommer Astas far.
De kan næsten ikke kende ham.
Han er en skygge af sig selv.
Skuldrene hænger, og han er mager og grå. Han knuger dem ind til sig.
”Hvor er Max?” spørger Asta. Men han ryster bare på hovedet.
