Letlæsning for drenge og piger fra 8 år: »Jeg keder mig!« Emil er sur. Ferien er lang og trist. De bor i sommerhus. Der er ingen at lege med. Men så får han besøg. »Hej, jeg hedder Mia! Jeg vil ned og fange en krabbe! Eller to!« Skrevet og illustreret af Sussi Bech. Bogserien om Emil og hans lillesøster emmer af dansk sol og sommer. Lix 5 (Let 12).