Søgeresultater: 22

Der er ballade på kirkegården. Nogen graver de døde op ... og æder dem. Mathias og farfar må gribe armbrøst og strømpistol før de undersøger sagen. Alt godt fra graven er andet bind i serien Nekromathias.

Gyserserie med et glimt i øjet af Per Østergaard til indskolingen.

"Da vi ankommer til stranden, flyder det med menneskelig. Blikket i de stivnede øjne er chokeret. De var ikke forberedte. De troede, de var i sikkerhed her. Deres kroppe er fyldt med bidmærker. Kød er flået af knoglerne. Hjernemasse er pillet ud med fingrene …"

Alo og de andre zombie-krigere er flygtet til Matsu. Menneskerne jagter dem stadig, men da de rigtige zombier går til angreb, må mennesker og zombie-krigere stå sammen side om side i kampen mod den sande fjende.

DEN SANDE FJENDE er fjerde bog i serien "Zombie-jæger - Den nye verden", en gyserserie for de 10-13-årige.

Sebastian og Tobias er inviteret til Brejninggård af Sebastians bedstefar. De skal hilse på Den hvide dame. Hun holder til oppe i tårnværelset. På bestemte nætter går Den hvide dame ned ad vindeltrappen med en blodig kniv i hånden. Hun går ned til voldgraven og vasker blodet af kniven. Bagefter går hun tilbage til tårnværelset. Nogle gange går hun ad en hemmelig gang over til kirken. Indgangen ligger ved stien på den anden side af søen. Der er mange, der har set Den hvide dame, så det er ikke bare en historie. Drengene går op i tårnværelset. Det er lidt uhyggeligt, selv om der er lyst uden for. Drengene spiser frokost med murersvendene, der arbejder på herregården. Svendene indgår et væddemål med lærlingen. Han får 300 kr, hvis han sover i tårnværelset en hel nat. Det er lettjente penge for sådan en gang overtro. Han tager grueligt fejl. Begivenhederne tager fart, og der sker noget helt uventet. Uddrag fra bogen:
 Da vi var i færd med at få ål nummer otte ned i spanden, så vi Den hvide dame. Hun stod måske 50 m fra os midt på stien. Vi fik begge et chok. Jeg kunne mærke nakkehårene rejste sig. "Se," sagde jeg. "Hun har en kniv i hånden. Måske vil hun stikke os i maven, som hun gjorde med Alvina." "Cyklerne," hviskede Tobias. Vi for hen til dem.

Lix: 13En kæmpe sten stikker op af græsset. „Jeg var overbevist om, at det var en kæmpe,“ siger far med et nik. „Og at den kunne vågne, når som helst!“ Simon kigger i skjul på far. Laver han sjov? Simons far siger, at man skal lægge en gave, når man har rørt stenen. Simon ved ikke, hvad han skal tro. Men da far lægger gaver fra dem begge, bliver Simon irriteret. Han tager gaven, uden far ser det. Men var det nu en god idé?  

I Enigma - Yetien er Andys mor og far rejst ud i verden for at løse en gåde. Sammen med butleren Jones, beslutter Andy sig for at finde sin mor og far. Men for at finde dem, må han først løse den samme gåde, som sendte dem ud i verden.

I Yetien finder Andy et foto af sine forældre på deres efterladte kontor. De ser glade ud. Men da Andy ser grundigt efter, opdager han, at der er nogen bag dem. Det er en yeti. En afskyelig snemand!

Enigma - Yetien er udkommet i Alineas Blå Læseklub, der er letlæsningsbøger til de letøvede læsere i indskolingen og på mellemtrinnet.

Menneskene kæmper med at holde stand mod de nye super-zombier. Alo og de andre zombie-krigere bliver sendt på endnu en mission for at rense naboøen Matsu, og Ava tager ud for at finde flere bevidste zombier. Et projekt, der hurtigt viser sig at være livsfarligt.

Et sjovt gys til de yngre læsere, om drengen Oskar, der bliver tvunget til at gå ud midt om natten for at tage et billedet af det spøgelse, der huserer på Slotsbakken. Spørgsmålet er, om han tør ...

Der er lyde i mørket. Væsner strejfer omkring, og Mathias og farfar må drage ned i en gasfyldt kælder for at lede efter svar. Men måske var det ikke en særlig god idé ... Gas og gespenster er tredje bind i serien Nekromathias.

Mathias er en ret almindelig dreng med et ret almindeligt liv. Lige indtil farfar Poul beder ham om at hjælpe i butikken. Farfar Poul er bedemand, og Mathias opdager snart noget vigtigt ... de døde bliver ikke altid liggende. Bedemandens hemmelighed er første bind i serien Nekromathias.

Malte har ligget længe på hospitalet men er endelig frisk nok til at besøge sin gamle tante Dot. I hendes lille gule hus foregår der dog en masse mystiske ting og naboen Josiassen advarer Malte mod at gå derhen. Da Malte næste dag igen vil besøge tante Dot, får han at vide, at hun er død. Han går hen på kirkegården for at besøge hendes grav, og nu begynder der at ske mærkelige ting ...

Ole Henrik Laub (f. 1937) er en dansk forfatter, der har udgivet både noveller, romaner, børnebøger, hørespil og skuespil. Hans forfatterskab er præget af en realistisk stil, og mange af hans værker er blevet oversat til fremmedsprog. Ole Henrik Laub har modtaget en lang række prestigiøse stipendier og legater heriblandt Statens Kunstfonds store legat og treårige stipendium.

Den hvide dame, Hedevig, spøger stadig i tredje og sidste selvstændige historie i den lille serie om spøgeriet på herregården Brejninggård. Hedevig var en adelsfrue, der angiveligt slog sin kokkepige, Alvilda, ihjel med en kniv. Var det i virkeligheden et uheld? Faktum er i hvert tilfælde, at hun ikke kan finde hvile i sin grav. Hun er blevet set med en blodig kniv ved voldgraven, og hun benytter hemmelige gange. Der er mange, der har set Den hvide dame, så det er ikke bare en historie. Så er der jo det med rubinsmykket og den gamle dagbog. Uanset hvad Tobias, Sebastian og de to unge, der ejer herregården, finder på, så fortsætter spøgeriet. I tredje bog bliver Tobias og Sebastian endnu engang draget ind i de mystiske begivenheder. De lægger en plan for at få afsløret, hvad der virkelig skete for mange år siden, da Alvilda blev stukket ned. Hvad betyder kniven og rubinhalskæden, og hvordan får Den hvide dame fred i graven? Planen involverer et fotografiapparat, en vinkælder, rubinhalskæden og en udstilling på museet. Har de held med planen denne gang? Uddrag fra bogen Langsomt svævede hun hen imod os. Igen kunne jeg føle den kulde, der kom fra hende. Det var, som om tiden gik i stå. Mine øjne var fastnaglet til hende. Jeg fulgte hendes mindste bevægelse. Nu standsede hun foran Mette. ”Åh, nej. Jeg vil ikke. Du må ikke gøre mig noget,” fik hun fremstammet.