Søgeresultater: 5

Veronika er flyttet til et nyt sted sammen med sin mor og sin lillesøster Josefine. En ny by, en ny skole, en ny flok idiotiske klassekammerater. Det er ikke første gang, og Veronika ved, at det ikke er sidste. For mor vil få en ny kæreste, og Josefine vil få en ny veninde, men Veronika har bare fået nok.

Bogen er illustreret af Stian Hole.

Veronika lyder som harmonika er en poetisk og fortættet fortælling om den nye pige i klassen, der har været ny så mange gange, at hun ikke længere ved, hvem hun er og hvor hun hører hjemme. 

»Jeg giver bogen 6 ud af 6 stjerner fordi den er anderledes. Måske er det Veronikas nåde at tænke på.« - Etienne, 10 år

Pressen skriver:

***** "Den tabte uskyld og den deraf følgende ensomhed, samt barnets forsøg på at bygge sig et værn, rammer Bach-Lauritsen klokkeklart og usentimentalt, og Stian Holes up fronttegninger gør det til en fornem helhed." – Mai Misfeldt, Berlingske

***** "En stilfærdig og smuk og sprogligt opfindsom historie." Steffen Larsen, Politiken

"Rebecca Bach-Lauritsen debuterer med dette fine portræt af en stærk og følsom pige og en historie, der med sit tema kunne have været socialrealistisk på den kedelige måde, men bestemt ikke er det, fordi sproget er præcist og poetisk igennem hele fortællingen, indtil Veronika ikke længere bare kan hives i og presses sammen som en harmonika, men begynder at finde sin egen melodi." - Sara Nørholm, Kristeligt Dagblad

"Yderst forfriskende og tiltrængt børnelitteratur." Amrit Marie Pal Hansen, Bogmagasinet Arnold Busck
 

Alma har fået en fjende i sin nye klasse. Det er Alberte. Det skyldes måske, at det var Alma, der startede med at kalde Alberte for Luderhår. Så begynder Alma pludselig at modtage nogle ret ubehagelige sms´er. Hun er sikker på, at de kommer fra Alberte. For at hævne sig laver Alma og hendes veninde en falsk profil på Facebook. Her giver de sig ud for at være Felix, der gerne vil være gode venner med Alberte. Og så er det, at det går helt, helt galt ...

"Fortæl mig, hvordan det hele begyndte?"
Konflikt-Kisser lænede sig ind over katederet og så fra mig til Josefine og tilbage igen. Klasselokalets vægge rykkede nærmere, og mit hjerte begyndte at hamre helt vildt.

For tusinde gang så jeg Alberte for mig. Hendes spinkle skikkelse, der forsvandt ind
i opgangens mørke sammen med manden. Hvad kaldte man den slags typer? En børnelokker? Men faktisk var det Josefine og mig, der havde lokket Alberte derhen. Jeg så ned i bordet. Ingen af os sagde noget.

Da Alma begynder at modtage truende hade-sms’er, udtænker hun og veninden Josefine en plan, der skal afsløre gerningsmændene. Det kan helt sikkert ikke gå galt. Eller kan det?

"Forfatteren har et røntgenblik for de små detaljer, forkerte ord, forsmåede følelser og en alt for livlig fantasi. Anbragt i en ærkenormal hverdag. Sikke meget der kan siges i korthed." - Steffen Larsen, Politiken (4 hjerter)

"Hele forløbet er skildret spændende og medrivende, og alle skolepiger fra 9-14 år vil sluge bogen. Sprogtonen og jargonen er perfekt ramt." - Folkebibliotekernes Lektørudtalelse

Bogen er en selvstændig fortsættelse af Almas mareridt.

Allie Finkle, der i bog 2 i serien var den nye pige i klasse, bliver i bog 3 glad for at høre, at der kommer en ny pige i klassen, for så er Allie ikke den nye pige længere. Men hendes store forventninger ændres til forfærdelse, da den ny pige viser sig at være fuld af drama og bliver den, der vil bestemme over alle i klassen!Snart tror alle i klassen, også Allies nye veninder, at hvis de ikke gør, som Cheyenne siger, så er de bare en flok småpiger. Men Allie er faktisk ikke sikker på, at hun er så voksen, som de andre piger i klassen tror, de er. Især ikke, hvis det indebærer at jagte drenge, ikke lege dronning og ikke være sig selv længere.

Fortsat en godt skrevet serie om de 10-årige pigers tanker og bekymringer. Seje og kreative Allie klarer sig som regel ud af det, hun får rodet sig ind i.

"Dodie Dunstan døde i nat," sagde hun. br Mærkeligt nok var det første, jeg tænkte på, at Dodie havde et efternavn. Altså, ud over Dum-som-en-dør. Dodie Dunstan. Var det sådan, man talte om en, der var død? Brugte man hendes fulde navn? br Ms. Samuels’ stemme rystede, men hun fortsatte. "Politiet tror ikke, der er tale om en forbrydelse." br "Betyder det ..." sagde Jaz. br Ms. Samuels nikkede. br "Betyder det hvad?" spurgte jeg forvirret. br "Hun ordnede det selv. Selvmord," sagde Jaz og så på mig for første gang den dag med sit gennemborende blik. Han spidsede læberne og tænkte sig om et øjeblik. "Jeg vil vædde med, at hun er pille-typen. Ville nok ikke kunne klare at se blod." br br "Mit liv som taber" en en del af Carlsen EKKO, en serie af korte, lettilgængelige ungdomsromaner.

Louise tager ikke sin telefon, og hun svarer heller ikke på de sms`er, Emma har sendt hende. Og Lasse er bare en spade. En virkelig sød og lækker spade. Det er håbløst. Farvel, fest, farvel, Lasse, farvel Louise. De taber garanteret også kampen på lørdag. Emma tegner Lasse med hugtænder og Louise med horn i panden. Pis og Lort!

Emma vil være den bedste til håndbold, hun vil være sejere end de andre - og så vil hun vildt gerne være kærester med Lasse, som slet ikke ser hende. Emma er en fighter, men indimellem er kampen bare ret hård.

Emma og kampen er femte bind i serien om klassen fra Rosenmarkskolen. Læs også Thea og chatten, Mike og talenterne, Simone og de andre og Ramish og hærværket.