Søgeresultater: 5

"Dodie Dunstan døde i nat," sagde hun. br Mærkeligt nok var det første, jeg tænkte på, at Dodie havde et efternavn. Altså, ud over Dum-som-en-dør. Dodie Dunstan. Var det sådan, man talte om en, der var død? Brugte man hendes fulde navn? br Ms. Samuels’ stemme rystede, men hun fortsatte. "Politiet tror ikke, der er tale om en forbrydelse." br "Betyder det ..." sagde Jaz. br Ms. Samuels nikkede. br "Betyder det hvad?" spurgte jeg forvirret. br "Hun ordnede det selv. Selvmord," sagde Jaz og så på mig for første gang den dag med sit gennemborende blik. Han spidsede læberne og tænkte sig om et øjeblik. "Jeg vil vædde med, at hun er pille-typen. Ville nok ikke kunne klare at se blod." br br "Mit liv som taber" en en del af Carlsen EKKO, en serie af korte, lettilgængelige ungdomsromaner.

Pressen skrev:

Det er ganske simpelt en fornøjelse at læse Mette Vedsø. Hendes sprog bobler … Hygge med kant.
***** - Steffen Larsen, Politiken

**** - Palles Gavebod

Vera og hendes mor er flyttet til en lille by, fordi Veras far har fået en ny kæreste. Mor er gået i stå, og det nye hjem føles ikke som et rigtigt hjem. Vera drømmer om, at mor og far finder sammen igen, om at få en hundehvalp og om at få gode venner. Da det ser allermest trist ud, begynder tingene at forandre sig, mor bliver gladere og Vera begynder at tro på, at mirakler kan ske.

Bogen er både være velegnet som højtlæsning og som selvlæsning.

Pressen skrev:

»Folkekomedie for fuld og hjertevarm udblæsning.«
**** – Steffen Larsen, Poltiken

»En fantastisk bog om et barns følelser, tanker, drømme og ønsker i forbindelse med forældrenes skilsmisse … Jeg tabte virkelig mit hjerte til bogen og sad med tårer i øjnene de sidste mange sider.«
- Charlotte Højlund, Ude & Hjemme

John blev tit drillet i sin gamle klasse. Nu er han startet i en ny klasse - i 3.c. John er bange for at blive drillet igen, så han begynder at drille Pia i stedet for. Så er der nemlig ingen, der tør drille ham. Pia bliver rigtig ked af det. Hun har det svært i skolen. Hun er ikke så god til at læse og skrive, hendes forældre er skilt, og hun savner sin far, og nu bliver hun også drillet af John. Så Pia beslutter sig for at pjække... Bent Faurby (f.1938) er en dansk fag- og børnebogsforfatter og folkeskolelærer. Han voksede op i en lærerfamilie i Kolding og følte det derfor naturligt selv at gå lærervejen. Han blev uddannet i 1960 og flyttede få år efter til Grønland, hvor han underviste i Upernavik i Nordvestgrønland. Mødet med det smukke land og den barske natur inspirerede Bent Faurby til at skrive to fagbøger om Grønland. Men også hans store interesse for sport har sat sine spor i forfatterskabet, hvor flere af bøgerne kredser om sport, spænding og konkurrence og de følelser, det vækker i børn og unge. Bent Faurby har i tidens løb udgivet mere end 70 bøger, hvoraf en del er letlæsningsbøger for børn. Bent Faurby debuterede i 1977 og er især kendt for sin bogserie om drengen Tom og hans mange hverdagseventyr.

Veronika er flyttet til et nyt sted sammen med sin mor og sin lillesøster Josefine. En ny by, en ny skole, en ny flok idiotiske klassekammerater. Det er ikke første gang, og Veronika ved, at det ikke er sidste. For mor vil få en ny kæreste, og Josefine vil få en ny veninde, men Veronika har bare fået nok.

Bogen er illustreret af Stian Hole.

Veronika lyder som harmonika er en poetisk og fortættet fortælling om den nye pige i klassen, der har været ny så mange gange, at hun ikke længere ved, hvem hun er og hvor hun hører hjemme. 

»Jeg giver bogen 6 ud af 6 stjerner fordi den er anderledes. Måske er det Veronikas nåde at tænke på.« - Etienne, 10 år

Pressen skriver:

***** "Den tabte uskyld og den deraf følgende ensomhed, samt barnets forsøg på at bygge sig et værn, rammer Bach-Lauritsen klokkeklart og usentimentalt, og Stian Holes up fronttegninger gør det til en fornem helhed." – Mai Misfeldt, Berlingske

***** "En stilfærdig og smuk og sprogligt opfindsom historie." Steffen Larsen, Politiken

"Rebecca Bach-Lauritsen debuterer med dette fine portræt af en stærk og følsom pige og en historie, der med sit tema kunne have været socialrealistisk på den kedelige måde, men bestemt ikke er det, fordi sproget er præcist og poetisk igennem hele fortællingen, indtil Veronika ikke længere bare kan hives i og presses sammen som en harmonika, men begynder at finde sin egen melodi." - Sara Nørholm, Kristeligt Dagblad

"Yderst forfriskende og tiltrængt børnelitteratur." Amrit Marie Pal Hansen, Bogmagasinet Arnold Busck