Søgeresultater: 8

Pollis far er hjemløs. Han besøger hende tit foran deres hus, for Polli må bestemt ikke lukke ham ind, siger hendes mor. Polli tør ikke indrømme det, men hun skammer sig næsten over sin egen far. Han er uvasket og ubarberet. Hvorfor kan han ikke bare tage sig sammen og skrive nogle digte? Og så lige tage et bad, forresten.

Forfatteren til serien, Guus Kuijer, er vinder af ALMA (Astrid Lindgren memorial Award) 2012.

5-årige Anne og oldefar er gode venner. Selvom oldefar er meget gammel og bor på plejehjem, så er han sjov at lege med. Han fortæller sådan nogle spændende historier om deres slægt! Men en dag vil Annes forældre ikke længere besøge oldefar, og det bliver Anne rigtig ked af... Så hun tager da bare på besøg hos ham alene!

Den danske forfatter Marianne Hesselholt (f. 1943) er uddannet cand.mag. i fransk og dansk fra Aarhus Universitet og arbejdede efterfølgende som gymnasielærer. Marianne Hesselholt har udgivet en lang række novellesamlinger samt historiske og biografiske romaner. I sine noveller har hun blandt andet beskæftiget sig med sygdommen demens.

Lix: 12„Hvor er du heldig,“ siger jeg. Tænk at have ti søpindsvin. Og en sød morfar. Og en have. Og sit eget værelse. Bare det var mig. Naima er misundelig på sin veninde Lilja. Så misundelig, at hun kommer til at stjæle fra hende.Andre bøger i serien:Løgn og jordbær

Min morfar har også jordbær. De er lige ved at være røde,“ siger jeg. Selvom det ikke helt passer. Naima kigger hen på Asta og Alma. „Jeg plejer at være med, når de laver video,“ siger hun. Kom nu, Naima! Du kan altid danse og lave videoer. Men i dag skal du med mig hjem. Kom nu! Please!

Lilja ønsker sig en veninde. En, som vil med i morfars have. Hun ønsker sig en veninde så meget, at hun kommer til at lyve over for Naima.

Efter sit ophold i Frankfurt bor Heidi nu igen på alpen sammen med sin elskede bedstefar. Hun holder kontakt med Klara, der næste sommer kommer på besøg sammen med Bedstemamma. Klara nyder de nye omgivelser og den friske gedemælk, der hurtigt gør hende både sundere og stærkere. Men Gede-Peter, der er vant til at have Heidi for sig selv, er så jaloux på Klara, at han laver nogle ulykker, der får uventede følger for ham selv og for beboerne på alpen.

Jeg slingrer af sted gennem gaderne, hvor morgenduelige pensionister med hunde, fejekoste og bagerposer kigger langt efter mig.
Den nøgne Maia på cykel.
Ja, det er mig. Ganske rigtigt. Mig. Puds brillerne og tør jer om munden, for det er her, det er ting og sager. Hun er ganske nøgen. Inde under tøjet. Under huden. Under musklerne. Under…
Nå, for søren, så er der jo ikke mere.
Jeg er kommet igennem kroppen og ud på den anden side, og intet har standset mig.
Og hvad var der så, mine damer og herrer?
Hvad var der?
Ingenting. Vel?
Overhovedet ingenting.
Maia er så nøgen, som man kan blive.
Maia er luft.

Kære Anne Sofie

Jeg har pludselig fået tid til at tænke over tingene. Over den grænse, vi altid har så travlt med at trække mellem det håndgribelige og det fantastiske. Over far, Dolly, chefredaktør Ivarsen, ungdomskonsulenten, Fjolle og dig og alt det, vi kalder virkeligheden.
Og så farfar selvfølgelig.
Hans farver og streger sagde mig noget. Noget, der prikkede lidt inden i mig.
Og hvad var mit ærinde i København, i Diskontokassen, i Amtsavisen og i jeres selskab? Var det sorte stykke stof på hotel Metropole forhekset? Var det derfor?
Eller fuglen med den brudte vinge?
For hvad skulle jeg egentlig med Ingo, Jan Ole og dig? Dele jeres skyld og betale sammen med jer?
Nu venter jeg på verden.
Eller er den måske også en lille smule ligeglad. Med mig.

Kærlig hilsen
Maia

Forældreløse Heidi vokser op hos sin bedstefar i hans lille, men hyggelige hytte på bjerget. I Alpernes friske natur er hun fuldstændig lykkelig. Men efter nogle år bliver hun hentet af sin tante og kommer til at bo hos den rige familie Sesemann i Frankfurt, hvor hun slet ikke trives. Hun længes efter sin bedstefar og bjergene, men hvordan skal hun komme tilbage?

Lone bor hos sin mormor, men det er ikke altid lige let. Mormoren vil nemlig bestemme det hele, selvom Lone er 18 år. En dag kommer mormoren ud for en ulykke og må på hospitalet. Nu skal Lone bo på en ungdomspension. Det er skræmmende at skulle klare sig selv, men heldigvis får Lones veninde Tina hende til at føle sig tryg. Den danske forfatter Kirsten Mejlhede Krog (f. 1925) er uddannet sygeplejerske med speciale i børnepsykiatri. Kirsten Mejlhede Krog har skrevet en lang række børne- og ungdomsbøger, hvoraf mange sætter fokus på børn, der på den ene eller den anden måde har det svært. På den måde hjælper Kirsten Melhede Krogs bøger med at bryde tabuer om for eksempel spiseforstyrrelser, udviklingshæmmede børn, mobning og psykiske lidelser hos børn.