EREBOS – ungdomsbog om computerspils manipulation med spillerne!
Nick er blevet fanget ind af et computerspil – EREBOS – som spredes på hans skole.
Reglerne er meget klare: Man har en og kun en chance for at være med i EREBOS. Man skal være alene, når man spiller, og man må ikke tale med nogen om spillet. Den, som bryder reglerne eller ikke udfører de pålagte opgaver, ryger ud og kan ikke starte spillet igen.
Og så er der noget virkelig mærkværdigt: EREBOS pålægger opgaver, som ikke skal udføres i den virtuelle verden, men i virkeligheden.
Fiktion og virkelighed væves sammen på en helt igennem uigennemskuelig måde. Og da det går op for Nick, pålægges han en særdeles ubehagelig opgave af spillet … EREBOS har et mål: Det vil dræbe.
En roman om manipulation af computerspillets udøvere, så deres personlige integritet og dømmekraft gradvis ophæves.
Thriller for 12år+.