Søgeresultater: 5

Sebastian og Tobias er inviteret til Brejninggård af Sebastians bedstefar. De skal hilse på Den hvide dame. Hun holder til oppe i tårnværelset. På bestemte nætter går Den hvide dame ned ad vindeltrappen med en blodig kniv i hånden. Hun går ned til voldgraven og vasker blodet af kniven. Bagefter går hun tilbage til tårnværelset. Nogle gange går hun ad en hemmelig gang over til kirken. Indgangen ligger ved stien på den anden side af søen. Der er mange, der har set Den hvide dame, så det er ikke bare en historie. Drengene går op i tårnværelset. Det er lidt uhyggeligt, selv om der er lyst uden for. Drengene spiser frokost med murersvendene, der arbejder på herregården. Svendene indgår et væddemål med lærlingen. Han får 300 kr, hvis han sover i tårnværelset en hel nat. Det er lettjente penge for sådan en gang overtro. Han tager grueligt fejl. Begivenhederne tager fart, og der sker noget helt uventet. Uddrag fra bogen:
 Da vi var i færd med at få ål nummer otte ned i spanden, så vi Den hvide dame. Hun stod måske 50 m fra os midt på stien. Vi fik begge et chok. Jeg kunne mærke nakkehårene rejste sig. "Se," sagde jeg. "Hun har en kniv i hånden. Måske vil hun stikke os i maven, som hun gjorde med Alvina." "Cyklerne," hviskede Tobias. Vi for hen til dem.

Den hvide dame, Hedevig, spøger stadig i tredje og sidste selvstændige historie i den lille serie om spøgeriet på herregården Brejninggård. Hedevig var en adelsfrue, der angiveligt slog sin kokkepige, Alvilda, ihjel med en kniv. Var det i virkeligheden et uheld? Faktum er i hvert tilfælde, at hun ikke kan finde hvile i sin grav. Hun er blevet set med en blodig kniv ved voldgraven, og hun benytter hemmelige gange. Der er mange, der har set Den hvide dame, så det er ikke bare en historie. Så er der jo det med rubinsmykket og den gamle dagbog. Uanset hvad Tobias, Sebastian og de to unge, der ejer herregården, finder på, så fortsætter spøgeriet. I tredje bog bliver Tobias og Sebastian endnu engang draget ind i de mystiske begivenheder. De lægger en plan for at få afsløret, hvad der virkelig skete for mange år siden, da Alvilda blev stukket ned. Hvad betyder kniven og rubinhalskæden, og hvordan får Den hvide dame fred i graven? Planen involverer et fotografiapparat, en vinkælder, rubinhalskæden og en udstilling på museet. Har de held med planen denne gang? Uddrag fra bogen Langsomt svævede hun hen imod os. Igen kunne jeg føle den kulde, der kom fra hende. Det var, som om tiden gik i stå. Mine øjne var fastnaglet til hende. Jeg fulgte hendes mindste bevægelse. Nu standsede hun foran Mette. ”Åh, nej. Jeg vil ikke. Du må ikke gøre mig noget,” fik hun fremstammet.

En 9. klasse skal på lejrskole i Silkeborgskovene. Men da de er ankommet og skal i gang med deres projekt, viser det sig, at skoven gemmer på en uhyggelig og grusom hemmelighed fra fortiden. David, Anders, Eva og Linda bliver involveret i den mystiske sag, der involverer et spøgelse, en gammel vagabond - og et grusomt ritual, Khi-ritualet ... Det er godt nok spændende
Bjarne Dalsgaard Svendsen burde få en medalje. Han skriver de bøger, som ingen andre gider (eller kan) skrive. Oppe fra deres skinhellige himle må Jan og Kim nikke venligt ned til den unge mand fra Østjylland og hans mission. Bjarne Dalsgaard Svendsen blev forfatter, fordi han ville skrive videre på drengenes krudt, men i sin egen tid - og lidt mindre skinhelligt. /.../
I hovedrollerne ses David, Anders, Eva og Linda - de emmer af hverdag. Og de træder i karakter som mere end seriehelte, fordi Bjarne Dalsgaard Svendsen går den okkulte planke helt ud. Det er hans hemmelige forfattervåben, at gøre det overnaturlige betænkeligt naturligt. Han må selv have hoppet i stolen, da han skrev Khi-ritualet. De fire ca. 15-årige kommer op mod noget, der er urgammelt, ondt og værre end vandglas. Linda bliver besat, og David må til en anden dimension. En psykolog ville fryde sig over forfatterens raids i sindets dybder, men et eller andet sted giver han også sådan noget baghjul, fordi han selv var med, da det forfærdelige ritual skulle besejres. Han ved, hvad han så, da pigen var som "en luciabrud fra helvede".
Bjarne Dalsgaard Svendsen skriver altid ligetil, han er fremme på sprogbeatet og fuld af krudt. Han gider til den store guldmedalje. Steffen Larsen, Politikens netavis

Emil er på vej med toget til København for at holde efterårsferie med sin gode ven Otto. De to skal bare hænge ud, fyre den af på skateboardrampen, stene nogle gode film, drive ned ad Strøget, glo på lækre piger ...
Men i toget dør en gammel dame lige over for Emil; og hun viser sig ikke at være helt let at slippe af med.

Sebastian og Tobias tager med ned til herregården igen. De vil gerne fortælle ejerne om alle de oplevelser, de havde med Den hvide dame, sidste gang, de var der. Denne gang havde de dog ikke tænkt sig hverken at møde hende eller lede efter hende. Det går nu ikke helt som planlagt. Først ser drengene et maleri af en flot og stolt dame – den såkaldte hvide dame, så ser de herregårdens imponerende bibliotek, hvor der skulle være en dagbog skrevet af Den hvide dames mand, og så er beslutningen taget. De vil finde dagbogen. Eftersøgningen fører til mange ting – et gravkapel, en vinkælder, hvor Den hvide dame dukker op, en stor rubin og en livagtig drøm, der får dem til at beslutte sig for at hjælpe hende med at få fred i sin grav. Første skridt på vejen er at flytte kokkepigens gravsten ned på herregården. Så begynder der at ske ting og sager. Var det et uheld, at Den hvide dame stak kokkepigen med en køkkenkniv? Vil hun nogen sinde finde hvile? Uddrag fra bogen: For enden var der en dør med et lille vindue, så man kunne se ind i rummet med de to marmorkister. ”Ligger de begge to i kisterne?” ville Tobias vide. ”Det er der vist ingen tvivl om. Du har måske lyst til at se efter, om det passer?” sagde Erik med et stort smil. ”Nej, jeg skal ikke nyde noget,” Tobias rystede på hovedet. Jeg tog i håndtaget og prøvede at åbne døren, men den var låst.