Søgeresultater: 19

Nu udkommer tidl. borgmester Poul-Henrik Pedersens længe ventede erindringer endelig. Forfatteren har selv udtalt, at det næppe er en bog, der udvider ens venskabskreds. Det får han nok ret i, for det er en bog, der går tæt på og som ikke er tilbageholdende med kradse bemærkninger om et politiske liv. Et langt liv i provinsen er ikke ensbetydende med en kedelig og begivenhedsløs tilværelse. Det er denne erindringsbog et fuldgyldigt bevis på. Flere forsøg på bestikkelse, korruption, plat og svindel og anonyme mord- og bombetrusler er sammen med politisk konspiration i høj-potens bare nogle eksempler på, hvad der blotlægges af begivenheder i bogen. Den forhenværende journalist og borgmester i Nykøbing F. har med en skarp pen portrætteret en by i provinsen på godt og ondt. Der uddeles drøje hug til højre og venstre i denne åbenhjertige selvbiografi: til politikere, journalister, præster og andet godtfolk, til den danske intolerance, det ulidelige åndssnobberi og til vores truede demokrati. Men det er samtidig en munter og ironiserende bog med masser af gode anekdoter, bl.a. om en lokal biskops dommedagstrusler, om gravskænderi til glæde for tv, om køb af en privat ø uden byrådsgodkendelse og om et lykketræf på en tankstation, der reddede sommerrevyen og ikke mindst om Poul-Henrik Pedersens dramatiske brud med Socialdemokratiet og stiftelsen af en ny borgerliste.

Det er ikke utænkeligt, at en række fodbold- og håndbolddommere på Lolland-Falster får tics ved øjet, når de hører om Per Jørgensen fra Stubbekøbing. Hans eksplosive adfærd satte gang på gang de neutrale opmænd på prøve, hvilket resulterede i et hav af gule og røde kort. Men Per Jørgensens overophedede og uregerlige temperament har også været en positiv drivkraft for ham. I 2004 overtog han driften af en konkursramt sæbefabrik, og fra første dag slog hans vindergen igennem. Spørg bare medarbejderne. De husker, at deres nye chef sparkede til skraldespande, slog til lamper og vendte det hvide ud af øjnene, når han fandt tegn på slaphed. I dag beskæftiger SæbeFabrikken A/S 50 ansatte, der skaber en omsætning på 75 millioner kroner. I Jeg gi’r aldrig op får læseren et indblik i Per Jørgensens stærke personlighed, som trods succesen i erhvervslivet også har budt på nederlag.

Denne personlige mindebog om prins Henrik følger ham fra ankomsten til Danmark til tiden efter hans død, der var præget af manges fortrydelse over den til tider hårde behandling, han fik. Journalist Elisabeth Saugmann trækker på egne og andre journalisters oplevelser med prinsen med smil på læben. Og landet rundt har hun talt med mange forskellige mennesker om deres personlige møder eller langvarige samarbejde med prinsen: musikere, sangere, kunstnere, bridgespillere, erhvervs- og militærfolk, sportsfolk og ledere i kulturlivet, som prins Henrik var en aktiv del af. Hun har også haft samtaler med prinsens personlige kammertjener, Anker Andersen, der fortæller, at prins Henrik få dage inden sin døde ringede og sagde farvel til ham. “Kan De nu have det godt, Andersen.” Vi følger prins Henrik i alle livets aldre og lægger vægt på folks personlige udsagn og erindringer. Om alt fra hans store kærlighed til hunde til turene på knallert efter fisk rundt om i Danmark. Bogen giver også andre nye oplysninger fra folk, der stod prinsen nær i årevis. Vi hører om hans bridgespil i København med skuespilleren Omar Sharif og hans trommespil med Michala Petri på blokfløjte. Som pianist spillede han med sin svigerfar Frederik 9., og på sin egen måde var han en respekteret del af musiklivet. Naturligvis slår bogen også et slag hen over de mange ”skandaler”, han var leveringsdygtig i, og som gang på gang bragte ham på formiddagspressens forsider. Han får broderparten af mindebogens opmærksomhed som den intelligente, særprægede og dybt poetiske pilot, der søgte op i himlens stilhed, da han som ung prins fløj rundt over vore hoveder, uden at vi anede det, og tilegnede sig det lille grønne land fra oven. Helt deroppe, hvor han til gengæld ikke kunne høre vores langvarige folkelige diskussioner fra Gedser til Skagen om landets nye franskfødte svigersøn. Det kan man kalde at se det hele lidt fra oven. Og det kunne han. Om forfatteren Elisabeth Saugmann er forfatter og selvstændig kulturjournalist. Hun har tidligere været ansat i DR og på Berlingske Media og Morgenavisen Jyllands-Posten. Hun har skrevet biografien Lidt hippie er man vel altid (2015) og børnebogen Super Mouse (2016) samt redigeret Musikkens førstedamer (1992) og bidraget til bøger om operasangeren Aage Haugland og cykelrytteren Jesper Skibby.

At beskrive livet på kortform er ikke det samme som at afkorte livsindholdet. At afgrænse sine ytringer og udtryk er ikke ensbetydende med, at man formindsker den åndelige rigdom. Faktisk er det ganske berigende at kunne læse livsfilosofi i mindre bidder og store refleksioner i små sætninger. Det er denne bestræbelse, der ligger bag Lise Søelund lille aforismesamling. De er tænkt som appetitvækkere, provokationer og opfordringer til at tænke videre over de eksistentielle spørgsmål, som vi alle konfronteres og bombaderes med livet igennem.

Jørgen Leth kan det hele: Han er digter, filminstruktør, tv-kommentator, cykelsportsekspert, enfant terrible, levemand og æstetiker. At han også skulle være etiker, vil nok overraske mange, men det er faktisk lige det, filosoffen Finn Janning påstår i sin nye bog. Finn Janning argumenterer i sit essay for, at Leth er en gavmild etiker. Han viser, at digterens skrift og liv hænger sammen i kroppen. Og kroppen er det sted, hvor digterens erfaringer sætter sig og spreder sig. Leth er en atletisk og sanselig digter, der konstant afsøger eller udforsker grænserne for det levende. Finn Janning går ind i en personlig og forpligtende dialog med Leths værker og virke, hvilket naturligt fører til en undersøgelse af almene eksistentielle spørgsmål. Hvilket liv er værd at leve? Hvilken betydningen har døden for vores måde at leve på? Hvordan er det muligt at dele personlige erfaringer som noget upersonligt? Bogen er en original læsning af Leth, som henvender sig til en bred gruppe af læsere, hvad enten disse holder af Leth, cykelløb og etik – eller blot vil vide, hvorfor kunst er et spørgsmål om liv eller død.

Livsvisdom udtrykt i en fyndig sentens er en af verdenslitteraturens ældste genrer, men den synes dog aldrig at miste sin friskhed og aktualitet. Det hænger måske sammen med, at den pointerede formulering ofte kan udtrykke sandheden bedre end nok så mange tykke bind. I Filosofus prøver Kim Lee kræfter med den ældgamle genre i en bestræbelse på at få sagt noget om den svære kunst at være menneske. Det er der kommet en underfundig og tankevækkende samling aforismer ud af, med indsigter, de fleste nok vil kunne genkende sig selv i. Som livet selv er de fulde af paradokser, men den forløsende humor er heldigvis aldrig langt væk. Så læs med og bliv lidt klogere på dig selv og livet.

Charlotte Lytton Kejser er mor til realitystjernen Amalie Szigethy, og siden er hun selv blevet et kendt ansigt efter sin deltagelse i tv-programmet Amalies Verden. I Scenen er din fortæller Charlotte historien om sit liv både før og efter berømmelsen og om at være mor til Amalie. Vi får den ærlige historie om Charlottes opvækst og vilde ungdom, hendes liv som alenemor og ikke mindst beretningen om hendes farverige liv med Amalie. Som kendis lever man et offentligt liv, og det har sine omkostninger. Lotte fortæller om, hvordan det føles, når alle har en mening om én, uden at man kan svare igen. Det gælder i høj grad også kritik af den måde, man opdrager sit barn på. I denne bog får vi Charlottes egen version af historien samt detaljer fra hendes begivenhedsrige liv med alle de personlige anekdoter, som medierne ikke fortæller.

Hvorfor kan man kun åbne de øverste vinduer på den lukkede afdeling? Er det muligt at holde sig vågen i over en uge? Og kan man virkelig købe gule King’s i alle butikker i Danmark? Martin stifter bekendtskab med psykisk sygdom i sine sene teenageår og må erkende, at hans liv nok ikke kan blive præcis, som han havde forestillet sig. Denne bog er en rejse gennem tre årtier sammen med ham. En rejse, hvor manier, psykoser, misbrug og tvangsindlæggelser spiller en stor rolle, og hvor der stiftes indgående bekendtskab med det psykiatriske system, skiftende kærester og en nærværende familie som ledsagere. En rejse gennem jobmæssige udfordringer og nederlag frem til en accept af tingenes tilstand. Men også en rejse, hvor kærligheden til livet atter fæstner rod, og hvor den – alle begrænsninger og fravalg til trods – finder en ny begyndelse i takt med, at de små sejre indfinder sig. En vigtig bog om at leve med bipolar lidelse. Om jagten på job, kærlighed og lykke. Historien er fortalt med ærlighed og humor og kan anbefales til patienter, pårørende og sundhedspersonale. – Kasper Reff, overlæge

Gøgeungen er historien om Karen Zimsens begivenhedsrige liv. Kun tre timer gammel giver lægen i 1930 Karen til sin barnløse rengøringskone. Hun vokser op i en familie nær samfundets bund, hvor hun lærer livets alvor og klasseskel at kende. Efter lange skoledage med mobning skal hun hjælpe sin adoptivfar med at hente våben, som modstandsbevægelsen skal bruge. Karen kommer i skole i Gentofte Kommune i 1937, hvor hun møder børn fra en anden samfundsklasse. Hun prøver at passe ind, for Karen er en fighter. Som voksen uddanner hun sig til socialrådgiver og ansættes i Mødrehjælpens abortafdeling i København, hvor hun er fra 1954-62. I sit private liv har hun nok at se til med store sorger, for efter hendes mands pludselige død står hun alene med to små børn. Karen må igen mobilisere al sin indre styrke, og trods utallige udfordringer lykkes det hende at få realiseret det indholdsrige liv, hun altid har drømt om.

Hvordan ser et meningsfyldt liv ud – set i bakspejlet? Alle aldre kræver af os, at vi tør foretage nogle spring. Vaner og traditioner må udvides for at undgå stagnation. Holder vi fast i, hvad vi kunne, dengang vores hud var glat, vores syn bedre og vores muskelmasse kraftigere, kan vi have svært ved at acceptere de eksistentielle livsvilkår, det indebærer at være menneske. Bogen giver værdigheden tilbage til ældre mennesker ved at fokusere på, hvad de kan bidrage med. Når ældre deler ud af deres livshistorier, kan vi andre få sat vores eget liv i perspektiv. Vi har alle gennemgået en barndom, ligesom vi alle dør til sidst. Læs den, hvis du er ældre. Læs den, hvis du er ung – før du bliver gammel. Læs den, hvis du har forældre, der er på vej til at blive eller er gamle.

Nyheder på tre linjer er en samling af 1.210 notitser, der blev bragt anonymt i det parisiske dagblad Le Matin i 1906 under rubrikken »Forskellige hænderlser«. Bag dem stod kunstkritiker, tidsskriftsredaktør, forlægger, journalist, anarkist og gallerist Félix Fénéon. Notitserne, som stammer fra telegrambureauer, lokalaviser og personlige henvendelser, er alle virkelige hændelser, som Fénéon med stilistisk mesterskab og sproglig økonomi skrev om, så de blev til små historier i koncentreret form. Det er ofte grumme og tragiske historier om mord, selvmord og ulykker, men undertiden er det blot uanseelige hverdagstildragelser, det drejer sig om. Fælles for dem alle er, at de bliver leveret med sans for den overraskende pointe og med masser af kulsort humor. Medlidenheden og den sociale indignation ligger dog ofte lige under overfladen. Fénéon forvandlede den banale nyhed til raffineret litterær kunst og formåede på tre linjer at skrive moderne fabler, der udfolder hverdagens drama og tilværelsens ubarmhjertige ironi. Uddrag af bogen Kærligheden. Colas, væver i Mirecourt, anbragte en kugle i panden på mademoiselle Fleckenger og behandlede sig selv med samme strenghed. Bag en kiste vandrede Mangin, fra Verdun. Han nåede ikke kirkegården den dag. Døden overraskede ham på vejen. »Hvis min kandidat taber, så tager jeg mig af dage,« proklamerede monsieur Bellavoine fra Fresquienne (Seine-Inférieure). Han tog sig af dage. Scheld, fra Dunkerque, skød tre gange mod sin kone. Da han hver gang skød forbi, sigtede han på sin svigermor. Skuddet traf. »Av for den!« råbte en fiffig østersspiser, »en perle!« En ved nabobordet købte den for 100 francs. Pris: 30 sous i basaren i Maisons-Laffitte. Låsesmeden Bonnaut fra Montreuil stod og sludrede foran sin hoveddør, da apachen »Lortefjæs« stak ham to gange med en kniv. Om forfatteren Félix Fénéon (1861-1944) arbejdede en årrække som embedsmand i krigsministeriet, men plejede sine interesser som kunstkritiker, tidsskriftsredaktør og anarkist både i og uden for arbejdstiden. Han var dybt engageret i kredsen af neoimpressionistiske kunstnere og blev deres første egentlige teoretiker. Efter at have været anklaget og frifundet i en celeber anarkistretssag i 1894 forlod han ministeriet og helligede sig først tidsskriftarbejdet og blev siden en navnkundig kunsthandler. Da han i 1906 stod uden arbejde, tog han en stilling ved avisen Le Matin, og det var her, han skrev sine i dag mest læste tekster: Nyheder på tre linjer.

Erik Eriksen – den smilende reformator er en biografi om statsministeren og grundlovsreformatoren Erik Eriksen skrevet af hans søn. Erik Eriksen var en betydningsfuld figur i efterkrigsårenes politiske liv, og på baggrund af hans egne optegnelser får læseren et indblik i de udfordringer, han stod over for bag magtens mure. I 1950 dannede han den første regering af Venstre og De Konservative under omstændigheder, som hans hovedmodstandere på Borgen betegnede som kupagtige. Der berettes også om det turbulente arbejde i forbindelse med grundlovsændringen. Arveprins Knud følte sig uretfærdigt behandlet, idet hans gren af familien mistede arveretten. Også inden for partiet var der stærke kræfter, der modarbejdede grundlovsforslaget. Karrieren sluttede i 1965. Trods flere års fortrolige forhandlinger skabte forsøget på at danne en sammenslutning af Venstre og De Konservative splid i de to partier, og Venstre-høvdingen måtte tage konsekvenserne. Bogen er fuld af personlige anekdoter. Erik Eriksen bød bl.a. Nikita Khrusjtjov velkommen på familiegården i Ringe, og som landbrugsminister hilste han på Stalin i Moskva. Erindringerne er rigt illustreret med fotos, der viser både politikeren og privatmennesket Erik Eriksen.