Søgeresultater: 114

En samling af Jane Aamunds livsnære bidrag til Berlingske Tidende igennem årene 1970-1997. Om de smukke og de sjove og de sunde, tryghed og tradition og ”Ska' vi ikke lige ha' en bajer?” Fra succesfamiliens supermarked, håndbog i køb af drømmehus og til det daglige sidespring. Når mor er den værste i verden og om rejsen til kræftland. Jane Aamund kigger om bag masken og lader den falde.

"Jamen, altså!" er en bog bestående af artikler og anekdoter om sex og alt, hvad det indebærer: forhold mellem mennesker, kærlighed, forelskelse, politik, fordomme og et utal af spørgsmål.

Sten Hegeler (f. 1923) er en dansk forfatter og psykolog, der var med til at revolutionere seksualoplysningen i Danmark. Dette gjorde han blandt andet ved udgivelser såsom "Hvordan, mor?" og "Kærlighedens ABZ". Sammen med sin hustru, Inge Hegeler (1927-1996), redigerede han i 1960‘erne og 70‘erne dagbladsbrevkasse om seksuelle spørgsmål.

"Den arabiske Prinsesse" er en række vedkommende portrætter, skitser, iagttagelser og refleksioner fra en kunstners hånd. En kunstner udi skrivningen, men også udi menneskets genvordigheder. Samlingen indeholder: Mennesker mellem Grave ; Mit møde med Bogen ; Det grønne Bridgebord ; Mine Modeller ; "De finder ikke en Maria igen" ; Fjern Erindring ; Paa en Bar i rue Duphot ; Sent paa Dagen ; At Kærlighed er ikke Had ; Monolog i Parken ; Uindfriet Løfte ; Uden Dobbeltgænger ; Linedansersken ; Den arabiske Prinsesse ; Stjernekasterne og Damen fra Elche ; Slaveringen.

Aage Dons (1903-1993) var dansk forfatter. Han blev født på Svanholm Gods i Hornsherred. Allerede som barn følte han sig fremmed i sit miljø. Dons forsøgte sig som både sanger og skuespiller, inden han i 1935 debuterede med den delvist selvbiografiske roman "Koncerten".
Helt fra starten af Dons' forfatterskab, ses hans interesse for outsideren, samtidig med, at han hurtigt fik slået sine kompositionsfærdigheder og kosmopolitiske orientering fast. Dons' interesse for psykoanalysen ses tydeligt i romanen "Brænde til mit bål" (1965), der betragtes som et af forfatterskabets hovedværker.

Efter sin død blev alle Dons' dagbøger, efter ønske i testamentet, destrueret.

Baudelaire i udvalg er anden udvidede udgave af vores populære Udvalgt prosa af Baudelaire der fik seks stjerner i Politiken ved udgivelsen i 2009. Bogen indeholder stadig Udstillingssalonen 1846, Fanfarlo, Parisisk spleen, Det kunstige paradis, Det moderne livs maler, Om latterens essens, essays om Edgar Poe og Théophile Gautier foruden de såkaldte dagbøger Mit nøgne hjerte og Gnister & forslag samt et større udvalg af Baudelaires private korrespondance. Bogen er udvidet med en biografisk introduktion og et større udvalg af digte fra Baudelaires hovedværk Blomster af det onde. Anmeldelse i Politiken: Baudelaire var 1800-tallets rockpoet (2009)

Villy Sørensen (f. 1929) på Frederiksberg. Han har med sine moderne eventyr og fantastiske fortællinger skabt noget af det væsentligste i 1950’ernes og – 60’ernes danske prosa og har desuden som essayist i høj grad præget disse årtiers åndsliv og debat, bl.a. som medredaktør af Vindrosen 1959–63. Har skrevet

Sære historier

(1953)

(Bekkasinbog),

Ufarlige historier (1955) (Bekkasinbog), Hverken-eller (1961), Nietzsche (1963), Formynderfortællinger (1964) (Bekkasinbog), Kafkas digtning (1968), Mellem fortid og fremtid (1969) (Uglebog) og Schopenhauer (1969). 1973 udkom Uden mål – og med. Moralske tanker, 1976 Seneca samt 1978 Oprør fra midten (s.m. Niels I. Meyer og K. Helveg Petersen).

Den gyldne middelvej

indeholder 10 artikler og enkelte politiske radiokommentarer fra 70’erne og ligger således i forlængelse af Uglebogen Mellem fortid og fremtid fra 1969. Krisestemningen efter 1973 er baggrund for bogens politiske betragtninger, der fører op til Oprør fra midten. Titelessayet fører „oprørets" tankegang videre og skitserer dets åndshistoriske baggrund, som også belyses i foredraget om Stoicisme og kristendom og i essayet om Sprogets vurderinger. I et par afsnit skriver forfatteren ud fra egne erfaringer om sygehusvæsen og skattevæsen, og om tendensen til at mennesket i det moderne samfund gøres til genstand for behandling og beslutning – og mister ansvaret for sin egen skæbne.

Dessau på vanlig slentrende, underholdende og tankevækkende vis om nogle af de temaer, der optager ham mest: tidens træk og trends, identitet og forandring, rejselyst og alderdom og historiens gang. Det er nemlig Dessaus pointe, at historien ikke gentager sig, men fortsætter. Alt er under stadig forandring, ved nærmere eftertanke.

Krarup ude med endnu en essaysamling/debatbog. Den byder næppe på de store overraskelser for nogen, men den er en fortræffelig indføring i det krarupske univers med dets hoveddeterminanter: kristendom og nationalitetsfølelse. National værnepligt er Krarups betegnelse for hans politiske virke som folketingsmedlem siden valget i 2001, Systemskiftet, som han insisterer på at kalde det. Han skriver her om Danmark før og efter Systemskiftet; han skriver om Dansk Folkeparti, om dets mission og om den dårlige behandling dets politikere, ikke mindst Pia Kjærsgaard, og medlemmer er udsat for i offentligheden, han skriver om politikere som Jens Otto Krag og Anders Fogh Rasmussen, ud fra hhv. Bo Lidegaards store biografi og statsministerens læsning af Jens Smærup Sørensens roman  "Mærkedage", en læsning, hvorudfra Krarup mener at kunne udlede, at statsministeren er en mand uden rodfæste; han skriver om Danmark til Ejderen. Og meget, meget mere. Det falder ikke Krarup let at lægge fingre imellem nogen steder. Han går ikke stille med sine synspunkter, sine sympatier og antipatier. Der er nok at diskutere i denne bog, og uanset om man er enig med Krarup eller ej, må man indrømme, at hans bog er både veloplagt og velskrevet, og at han argumenterer godt for sine synspunkter.

Den danske radiovært Hemming Hartmann-Petersen fortæller i korte essayistiske nedslag om barndommen på Amager, om tiden på DR og om alt det, der ellers rører og har rørt på sig gennem et langt og spændende liv. Fælles for de mange erindringsglimt og småhistorier er, at de er skrevet "På given foranledning". Hemming Hartmann-Petersen (1923-2004) var en dansk musiker, lærer, programsekretær, radiovært og forfatter. Han blev ansat på DR i 1962, hvor han var med til at skabe det, vi i dag kender som P3, og gennem de næste knap 30 år hørte han til blandt radioens mest skattede studieværter. Hemming Hartmann-Petersen skrev derudover en række bøger – blandt andet tre essaysamlinger og erindringerne "En røst fra orkestergraven".

14 udvalgte essays, artikler, klummer og kronikker om vidt forskellige emner skrevet i perioden 1993-2017 og udgivet i vidt forskellige sammenhænge.

"Orion over Assisi" er et udvalg af Johannes Jørgensens efterladte arbejder, poesi og prosa fra Italien, fra København og Fyn skrevet gennem hele livet – fra journalisttiderne i hovedstaden til den sidste tid i Assisi – samt et udvalg af europæisk litteratur og digtning.

Også de litterære essays om sine danske samtidige, Pontoppidan, Drachmann og Rode, har en plads i samlingen ligesom kritiske artikler om Johannes V. Jensen og Georg Brandes, som havde stor indflydelse på den unge Jørgensen. Omend på trods.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som en kendt kunstner. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især nu kendt i Italien for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var han en kendt digter og journalist/debattør og opnåede at blive æresborger både i Assisi og i Svendborg. Var han ikke den moderne litteraturs mand, udgav han dog kønne senromantiske digte og rejsebøger. Et hovedtema i det katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdrift og higen efter Gud og evigheden.

Jeppe Aakjær var bonde, digter og samfundsdebatør. Denne kombination resulterede i en lang række artikler og taler, som her er præsenteret i et udvalg, der trækker en rød tråd gennem forfatterskabet. Fra hjemstavnens hedemuld og jyske natur bevæger vi os ind i en socialkritik, der sætter bøndernes hårde vilkår under lup – og en socialkritik, der med årene udviklede sig til en mere omfattende civilisationskritik. Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Søren Kierkegaard – lige til at læse og bruge. Udvalgte citater, korte og lidt længere, sjove, overraskende og dybt alvorlige, om emner, som berører enhver i dagligdagen. Lidelse og lyst, kærlighed og politik, natur og digtereksistens, psykologi og kristendom – tænksomme og provokerende formuleringer præsenteret, så nye læsere kan begynde her og forhåbentlig derefter gå videre med Kierkegaards egne bøger, og så erfarne Kierkegaard-læsere også kan have udbytte af bogen. Med en fyldig tidstavle, der rummer de fakta, man kan have brug for at få sat på plads.

Dr. phil. Johan de Mylius (f. 1944) har skrevet talrige bøger og artikler om blandt andre Sigurd Hoel, Morten Korch, H.C. Andersen, Thomasine Gyllembourg, Søren Kierkegaard og Karen Blixen samt om ældre dansk litteraturhistorie og retorik.