Søgeresultater: 18

Thit Jensens dagbøger, som hun skrev helt fra 15års alderen og næsten 40 år frem, giver et unikt indblik i det indre liv hos en kvinde, som ikke blot var en elsket forfatter, men også en aktiv og ofte provokerende kvindeforkæmper - en valkyrie blev hun på sin egen tid kendt som! I dagbøgerne beskriver Thit Jensen den indre trang til at skrive, og de udfordringer som denne trang giver, når man er en kvinde i et mandsdomineret samfund. Dagbøgerne var også en måde, hvorpå Thit Jensen holdt styr på et ofte modsætningsfyldt sind og en dobbelt natur, som også kommer til udtryk i hendes romaner, bl.a. den tidlige To Søstre. Dagbøgerne giver på den måde indsigt i et af Danmarks helt store kvindelige forfatterskaber.



Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retskrivning. Thit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig især over historiske og samtidsromaner, men udover de mange populære værker huskes Thit Jensen i dag også for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper.

Det er ikke alle forfattere, der får genrer eller stemninger opkaldt efter sig, men 'det Morten Korchske' skaber for mange billeder på nethinden af idyllisk landsbyliv og menneskelige dramaer. Morten Korch var en af det tyvende århundredes mest læste forfattere, og hans eget liv var ikke ren idyl. Via efterladte dagbøger og private papirer tegner historiker Maria Rytter et fascinerende portræt af Morten Korch, hans opvækst og vej imod forfattergerningen, hans temperament og hans kvinder. Selvom forfatteren ikke selv betegner bogen som en biografi, så efterlader den læseren med et langt mere nuanceret billede af Danmarks mest læste og mest forkætrede forfatter.

De søde piger er Thorkild Hansens dagbøger fra årene 1943-47. Optegnelserne omfatter begivenhederne omkring en stikkerlikvidation, befrielsen, de første år på universitetet, de første forelskelser, den første bog. Holdningen er selvironisk, tonen følsom og fræk. Sådan er det at være ung. Læseren rives med af den åbenhjertige beretning. Genfinder en bevæget tid. Genkender måske sig selv.

Senere udkom også Et atelier i Paris og Mellem Brøndkjær og Nørholm.

Skriv for satan, skriv! Sådan begynder Mit år, der består af optegnelser fra sommeren 1999, hen over årtusindskiftet til sommeren 2000; en periode, Ib Michael tilbringer i stadig fart mellem ude og hjemme: fra Kikhavn til Sydafrika, fra New York til Yemen og Polynesien, fra Ladakh og Japan til Italien, hvor han skriver digtsamlingen Rosa Mundi. Det er et bevægende dokument om op- og nedture, og samtidig en hyldest til hans nærmeste, til billedkunsten og til den litteratur, han føler, han står i gæld til.

Kim Malthe-Bruun tog i 1940 realeksamen fra Stenhus kostskole og blev derefter ungmand på en tremastet skonnert. Han kom ind i illegalt arbejde, blev taget af tyskerne og dømt til døden. Han blev henrettet 6. april 1945. Hans dagbogsnotater og de lange breve til kæresten Hanne Kampmann tegner et billede af en ung mand, der vidste, hvad han gjorde og var rede til at betale prisen for det.

Forfatterens (f. 1929) personlige bekendelser, hans litterære og filosofiske overvejelser og inspirationer, samt om arbejdet med og færdiggørelsen af essaysamlingen "Hverken-eller".

I "Kontrapunkt" fortæller forfatter Ole Wivel spredte erindringer fra perioden 1960-1989, hvor han blandt andet havde to perioder som direktør for Gyldendal. Derudover introduceres vi for Wivels oplevelser i forbindelse med lærervirksomheden på Krogerup højskole, og der gives et indblik i de oplevelser, som forfatterlivet har medbragt sig.

Romance for valdhorn

Romance for valdhorn er navnet på Ole Wivels fortælling om sit eget liv lige fra sin opvækst og frem til 1989. Trilogien består af "Romance for valdhorn", "Tranedans" og "Kontrapunkt".

Ole Wivel (1921-2004) var en dansk forfatter, der i høj grad var med til at præge det danske kulturliv efter Anden Verdenskrig. Wivel brød igennem med digtene ”I Fiskens Tegn” i 1948, udsendt af Wivels Forlag, som han grundlagde i 1945 og ledede frem til 1953. Herefter var han af to omgange direktør for Gyldendal. Wivel var en kendt debattør og anerkendt for sit talent som både digter, tidskriftsredaktør og debattør.

13/4

Det falske, kontinuerlige forår afløst af mere normalt vejrlig. Vinden står i øst, som den skal, kold blæst og højt stratus. Planlægningen af „den rigtige“ tur er allerede i gang. Man stirrer ind i perioden og spørger sig selv: hvad er der brug for? Svaret er altid mere forvirrende og omfattende, end man havde tænkt sig. Tror aldrig jeg vænner mig til det og oplever sikkert her en reminiscens fra gamle dage, hvor alting var lagt til rette og der kun var ventetiden at få has på. I mit eget liv ser billedet anderledes ud. Jeg har stadig fornemmelsen af, at når man har taget en beslutning, så er det bare med at komme op af stolen og af sted. Bogstaveligt talt. Jeg ved selvfølgelig godt, at der skal pakkes kuffert og at man skal have „et eller andet“ med, men jeg har svært ved at koble ind på detaljerne og er meget dårlig til at organisere, så der bliver bund i tingene. „En route, en route!“ siger det inden i hovedet allerede før skjorterne er strøget. Og gæt, hvem der stryger dem! Måske er grunden til at jeg har kunnet flytte mig så meget i mit liv, at jeg ikke har flyttet mig en tomme, jo, nok ladet mig transportere og tit meget langt, men aldrig med den udmarvende fornemmelse af opbrud, der altid har plaget I. og som bliver mere og mere udtalt som årene går…

Forfatterens (f. 1929) personlige bekendelser, hans litterære og filosofiske overvejelser og inspirationer.

Med „Perioder“ afslutter Villy Sørensen udgivelsen af sin dagbog fra 1953 til 1974. Optegnelsene i dette tredje bind vidner om den samfundsengagerede forfatters og næsten for populære litterats travle udadvendte arbejde, artiklernes og foredragenes tidsrøvende strøm; og de fortæller om læsningen, det enorme pensum forud for bøgerne der blev til i tresserne, f.eks. introduktionen af Marx’s ungdomsskrifter og titler som „Nietzsche“, „Kafkas digtning“ og „Schopenhauer“. Billedet af arbejdsdagene viser refleksioner over det dagsaktuelle, politiske, indimellem for dybelsen i de latinske klassikere og Villy Sørensens eget hjerteværk, novellerne. Og det viser smerten ved at få det hele til at hænge sammen, ikke mindst med en ryglidelses stadigt tilbagevendende obstruktion af det hele, forsøgt behandlet med lige dele galgenhumor og filosofiske overvejelser der skærer til benet.

Vi citerer fra bogens forord: ”Det er gået op for mig, at jeg er i gang med at skrive en serie, som måske først stopper, når jeg holder op med at skrive - om forhåbentlig mange år. At skrive er det filter, jeg filtrerer livet igennem. Det er en nødvendig proces for mig – for at forstå mig selv og det liv, jeg lever. Lene – min kone, sagde en dag til mig, at hun havde læst et rigtigt godt ord for rynker i det svenske damemagasin M, nemlig livslinjer. Rynker er linjer i ansigtet og på kroppen, som fortæller om det liv, man har levet, livslinjerne. Jeg kan rigtig godt lide ordet – udtrykket, og det, som det dækker, så jeg har besluttet at kalde strømmen af dagbøger, der vil udkomme de kommende år, for livslinje-serien. Da Lene og jeg besøgte kunstmuseet Aros i Århus i slutningen af september måned sidste år, så jeg en tekst på en væg, som jeg har valgt som undertitel til serien, nemlig: At begribe verden ved at gribe verden. Denne dagbog er det andet bind i serien. Et år – som udkom i 2015, er det første bind i serien. Jeg har altid været optaget af, hvordan man lever det daglige liv så fuldt og helt som muligt. Hvordan gør man hverdagen eksotisk? Hvordan skaber man magi i dagligdagen? Hvordan gør man hver dag speciel? For hverdagen er der hver dag. Det er den, der fylder mest i det liv, man lever. Der er også det interessante ved det daglige liv, at det – forhåbentligt, fylder alt den dag, man lever lige netop den dag. Men dagen efter er den – om ikke glemt, så allerede fortid – historie, og frem for alt: Brugt tid, og som avisen fra dagen før, er den ikke længere interessant og vedkommende. Den kan allerhøjst bruges til at pakke noget ind i. Jeg forsøger gennem dagbøgerne i Livslinje-serien at gribe dagen, velvidende, at den allerede er fløjet, når den går på hæld. Denne bog består af dagbogsnotater fra 2015. Jeg har valgt at sløjfe datoerne, fordi det almindelige liv leves i en dagligdag, hvor dagene glider over i hinanden og opløser datoerne. Med mindre der er tale om særlige begivenheder, der skal markeres. Når man skriver en offentlig dagbog, som jeg har gjort her, så ved jeg, mens jeg skriver, at der er andre, som kommer til at læse det, jeg skriver. Det påvirker selvfølgelig den måde, jeg skriver på. Ligesom det påvirker det, jeg vælger at skrive om. Jeg har prøvet at finde en skrivebar balance mellem de tre parametre, jeg skriver ind i – det private, personlige og offentlige.”

Tredje del af Thorkild Hansens dagbøger, der begyndte med De søde piger (1974) og Et atelier i Paris (1990), omfatter tiden, hvor forfatteren arbejdede med det store kontroversielle værk Processen mod Hamsun (1978) om Knut Hamsuns bevægede år under og efter krigen. Vi følger Thorkild Hansens overvejelser og research under tilblivelsen af værket, den strålende modtagelse i Danmark og den bitre og meget personrettede debat, der opstod i Norge; og vi kommer tæt på privatmanden Thorkild Hansen. "En medrivende og lærerig beretning om en krævende arbejdsproces ... et afslørende indblik i Thorkild Hansens særlige psyke." - Information.

Imens 1. verdenskrig hærger i Europa fører H.P. Hanssen udførligt dagbog over sine oplevelser fra krigen som medlem af den tyske Rigsdag.

Første del af tobindsværket strækker fra august 1914 og frem mod maj 1917.

Hans Peter Hanssen (1862-1936) var en sønderjysk politiker og var én af de bærende kræfter i organiseringen af de danskere, der boede syd for den dansk-tyske grænsen i tiden inden genforeningen.

I værkerne "Krigstiden 1-2" og "Tilbageblik 1-4" ser H. P. Hanssen tilbage på sit liv som politiker i det sønderjyske folks tjeneste.