Søgeresultater: 17

essays om køn psykoanalyse og filosofi

Søren Kierkegaard – lige til at læse og bruge. Udvalgte citater, korte og lidt længere, sjove, overraskende og dybt alvorlige, om emner, som berører enhver i dagligdagen. Lidelse og lyst, kærlighed og politik, natur og digtereksistens, psykologi og kristendom – tænksomme og provokerende formuleringer præsenteret, så nye læsere kan begynde her og forhåbentlig derefter gå videre med Kierkegaards egne bøger, og så erfarne Kierkegaard-læsere også kan have udbytte af bogen. Med en fyldig tidstavle, der rummer de fakta, man kan have brug for at få sat på plads.

Dr. phil. Johan de Mylius (f. 1944) har skrevet talrige bøger og artikler om blandt andre Sigurd Hoel, Morten Korch, H.C. Andersen, Thomasine Gyllembourg, Søren Kierkegaard og Karen Blixen samt om ældre dansk litteraturhistorie og retorik.

Introduktion til Nietzsches Zur Genealogie der Moral (Moralens oprindelse) - en af det nittende århundredes centrale filosofiske tekster. Et stridsskrift, hvor Nietzsche gør op med moralbegrebet, samt en studie i moralens herkomst og værdien af moral som sådan i et samfund.

Johannes Sløk er en af det 20. århundredes vigtigste danske tænkere, og få har kendt ham bedre end Kjeld Holm, hans elev og nære ven gennem mere end 30 år. Med "Mennesket er en misforståelse" tegner Kjeld Holm et personligt, kritisk og åndrigt portræt af vennen og tænkeren Sløk.

Carl Henrik Koch har skrevet flere bøger om Søren Kierkegaards banebrydende filosofi, men i denne bog tager han et skridt tilbage i tiden og ser på den mand, hvis filosofi havde en afgørende indflydelse på Kierkegaards religiøse tankegang. Adolph Peter Adler var både filosof og præst, men er langt mindre kendt end sin arvtager. Kierkegaard så ham imidlertid som så vigtig en tænker, at han i 1846-1847 skrev Bogen om Adler. Selvom bogen først blev udgivet efter forfatterens død, så han den selv som et skæringspunkt i hans eget forfatterskab.

Litteraturforsker F.J. Billeskov Jansens introduktion til Søren Kierkegaard, hvor analyse og tekstudgivelse går hånd i hånd og tilsammen skaber en tekstkritisk og original formidling af den store filosofs liv og tanker. F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, hvis litteraturforståelse var stærkt inspireret af strukturalisme. Dette kom til udtryk i hans litteraturformidling, der var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en art forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen, der afspejlede sig i hans evne til at forene nylæsning af klassiske tekster med historisk indlevelse. Dette gjorde ham blandt andet til grundlæggeren af det moderne studium af Ludvig Holberg. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer da også på ældre litteratur; særligt det danske 1700-tal og dets forudsætninger i europæisk og især fransk litteratur. For at udbrede kendskabet til dansk litteratur og litteraturforskning i det hele taget stiftede han blandt andet tidsskriftet Orbis litterarum, sad i bestyrelsen for flere litterære og kulturelle selskaber og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi. Talrige danske litteraturhistorier og antologier på de europæiske hovedsprog er blevet til under hans medvirken.

I "Nicolaus Cusanus og hans filosofiske system" undersøger Johannes Sløk en forsømt strømning fra renæssancen, nemlig den han kalder ‘tænkning‘. Den tyske teolog og filosof Nicolaus Cusanus (1401-1464) skrev en lang række tekster om kirken, Gud, mennesket og filosofien. Johannes Sløk har med støtte fra Statens humanistiske forskningsråd udgivet en analyse af Nicolaus Cusanus‘ filosofiske system på basis af hans epistemologiske afhandling "De beryllo" fra 1458. Bogen indeholder desuden en oversættelse af teksten til et let og forståeligt dansk.

Platon var en af de største filosoffer nogensinde, og for at forstå moderne filosofi bliver man nødt til også at have et grundlæggende kendskab til hans ideer. I "At læse Platon" beskriver professor Johannes Sløk Platons tanker om dialogen, sproget, ideerne, mennesket og staten. Platons ideer har haft indflydelse på idehistorie og filosofi i over to årtusinder og er stadig yderst relevante i dag.

"Forholdet til Gud kan aldrig træde i stedet for eller erstatte forholdet til ‘verden‘, thi det er slet ikke i den forstand af ordet noget forhold, men et forholds forudsætning og dermed gylddiggørelse."



I "Da Kierkegaard tav" undersøger Johannes Sløk Søren Kierkegaards eksistentialisme i forhold til Gud og verden og de grundlæggende problemer, der opstår mellem det kristne livssyn og det at være menneske.

PLATONS GÅDE er en fortællende bog om en af filosofihistoriens største skikkelser. Ivar Gjørup, der er kendt som både tegneserieforfatter og Platon-oversætter, introducerer i PLATONS GÅDE til både Platon og hans Sokrates, men også til det Athen og det Grækenland, som de levede, skrev og talte i. Bogen er skrevet i et levende og lettilgængeligt sprog med den ambition af placere læseren i Athen sammen med Platon.

Allerede i sin tidligste ungdom læste Johannes Sløk både Kierkegaard, Platon og Schopenhauer, og han var nærmest besat af dem alle tre. I sit efterfølgende forfatterskab har han gentagne gange skrevet om både Kierkegaard og Platon, men først i sin høje alderdom er han nået til Schopenhauer. Og i stedet for simpelthen at skrive en bog om Schopenhauer, besluttede han at konfrontere Kierkegaard og Schopenhauer med hinanden.

I "Livets elendighed" skaber Johannes Sløk en dialog mellem de to store filosoffer, der levede samtidigt – Schopenhauer fra 1788 til 1860 og Kierkegaard fra 1813 til 1854. På den måde søger han på egen hånd at finde ud af, hvad de er enige eller uenige om, uden i grunden at ane, om de selv ville sige det, han lader dem sige – en dialog altså, som man kunne forestille sig, at de ville have ført med hinanden, hvis de havde kendt hinanden og dermed havde haft lejlighed til det.

"Livets elendighed" er Johannes Sløks forsøg på – med udgangspunkt i deres personligheder og livsudfoldelse – at finde ligheder og forskelle mellem de to store tænkere. Hvad han ønsker, er at trænge ned til den vision, de hver for sig havde af menneskelivets grundlag og vilkår.

Professor Johannes Sløk er kendt som filosof og debattør, men med "Lidenskab og krise" har han kastet sig over et nyt projekt: filmmanuskript. Emnet er dog noget velkendt for professoren: Søren Kierkegaard.

Ideen bag projektet er, at Kierkegaards tankeverden ikke blot er livsfjern spekulation over abstrakte begreber, men at den helt konkret er udsprunget af hans egen livsskæbne og af hans lidenskabelige opgør med kulturelle og politiske strømninger i samtiden.

Netop den dramatiske fremstilling, hvor jordnær og vedkommende Kierkegaards tænkning er, og i hvilken grad den stadig angår os i vor kulturelle og politiske situation.