Søgeresultater: 209

Vi er nået til slutningen af 1950‘erne, og Birger Møller fortsætter sine erindringer med at fortælle om gymnasietiden, om kampen for at mestre den svære lancier, om udviklingen af en af de første knallerter i Danmark og om mødet med universitetsbyen Aarhus. Den danske læge Birger Møllers erindringer består af de tre bøger "Mens mine børnebørn er børn", "På vej" og "Godthåbsgade 10, 8000 Aarhus C". Birger Møller (f. 1941) er en dansk læge og forfatter. Han er født og opvokset i Fredericia, har læst medicin i Aarhus og var i 25 år overlæge på Odense Universitetshospital. Da han gik på pension fik han tid til at skrive bøger, og han har blandt andet udgivet en række erindringsbøger samt flere børne- og ungdomsbøger, som han har skrevet i samarbejde med sin søn, Andreas Møller.

I "I aften udsolgt" ser en af det tyvende århundredes største teaterpersonligheder tilbage på et langt og farverigt liv ved teatret. Peer Gregaard beskriver tiden på Danmarks største teatre, samarbejdet med nogle af Danmarks bedste skuespilforfattere som Kjeld Abell og århundredets største skuespillere som Ghita Nørby, der i sin egen erindringsbog beskrev ham således: "Peer Gregaard er og bliver teaterdirektøren i mit liv. Hans klogskab over for os skuespillere, hans klogskab med at finde de stykker til os, som befordrede og udviklede vores talent, i det hele taget hans satsning på os, hans medarbejdere".

"I aften udsolgt" er spændende læsning for alle, der interesserer sig for dansk teater og dets største skikkelser.

I Ghita Nørbys erindringsbog "Mine egne veje. Ghita Nørby i samtale med Niels Birger Wamberg" (1995) siger fru Nørby om Peer Gregaard (side 143): "Peer Gregaard er og bliver teaterdirektøren i mit liv. Hans klogskab over for os skuespillere, hans klogskab med at finde de stykker til os, som befordrede og udviklede vores talent, i det hele taget hans satsning på os, hans medarbejdere".

Jens Kistrup (sammen med Frederik Schyberg utvivlsomt det 20. århundredes betydeligste teaterkritiker) skriver i artiklen i Dansk Biografisk Leksikon (1979-84) om Peer Gregaards cheftid på Det Ny Teater: "Det er et spørgsmål om noget dansk teater nogensinde har præsteret så mange fremragende forestillinger .."

I nekrologen i Weekend-avisen 24.-30. juli 1998 skriver samme Jens Kistrup om Peer Gregaard: "dette århundredes største og mest progressive danske teaterleder"

Lotte Bichel skrev i nekrologen i Berlingske 20. juli 1998 om Peer Gregaard: "et af dette århundredes betydeligste teaterledere".

På YouTube bringer teaterhistorikeren, mag.art. Hans Bay-Petersen et ældre DR-interview medPeer Gregaard og skriver som ledsagetekst (2016): "Det ny Teater var under Gregaards ledelse 1950'ernes og 1960'ernes centrum for teaterkunsten i Danmark, hvor der skabtes forestillinger af internationalt format. Det er en periode der hverken før eller siden har været overgået i dansk teater" Peer Gregaard (1913-1998) var en af det tyvende århundredes største danske teaterpersonligheder. Han startede sin livslange kærlighedsaffære med teatret, da han kom i lære på Folketeatret, hvor han senere blev inspektør. I 1944 blev han direktør for Det ny Teater, og i løbet af de 22 år, han stod i spidsen for det, udviklede det sig til en af landets førende scener. I 1953 blev Peer Gregaard tildelt Teaterpokalen for sin enestående indsats for dansk teater, og i 1966 blev han direktør for Det Kongelige Teater.

Frode Jakobsen har altid været kæmpet to krige: den indre og den ydre.
Den indre omhandler Jakobsens værdigrundlag, hvor etikken og menneskeligheden altid har været i højsæde. Den ydre kom særligt til syne under anden verdenskrig, og udgjordes af kampen mod nazismen.
I "Om to krige" reflekterer politikeren og modstandslederen dog også over det faktum, at selvom den oprindelige ydre fjende (nazismen) er overvundet, bliver den ved med at dukke op i nye former for trusler, der terroriserer samfundet. Frode Jakobsen (1907-1997), dansk politiker, modstandsleder og forfatter. Medstifter af foreningen Dansk Studiering, som i 1943 blev omdannet til en illegal organisation, der spillede en stor rolle i modstandsbevægelsen under anden verdenskrig. I 1945 blev han valgt for Socialdemokratiet, hvor han var MF indtil 1973. Jakobsen har desuden udgivet en række bøger, der fortæller om hans erindringer og erfaringer fra sine mange år i politik.

Den svenske forfatter Selma Lagerlöf fortæller om sin barndom på familiegården Mårbacka i 1860‘erne og 1870‘erne. Hun beskriver den tidligste barndoms svære sygdom og halthed, forholdet til familien og religionen samt livet i det sammentømrede landsbysamfund, der var præget af fastlagte klasser og traditioner. Selma Lagerlöfs erindringer giver hendes romaner et endnu mere realistisk skær, da mange billeder og indtryk fra hendes eget liv går igen i hendes fiktion. Selma Lagerlöf har skrevet et væld af romaner og noveller om bondeliv i Sverige. Hendes debutroman "Gøsta Berlings Saga" fik først for alvor opmærksomhed, da den blev udgivet i Danmark og fik ros af den kendte danske litteraturkritikker Georg Brandes. Selma Lagerlöf vandt i 1909 nobelprisen i litteratur, og i en årrække prægede hendes ansigt endda den svenske tyvekroneseddel.

De fem forbandede år kalder man besættelsestiden mellem 1940 og 1945. Tiderne var hårde i Danmark med rationering, restriktioner og mørklægning i både bogstavelig og overført betydning. Storm P. var en af de danske kunstnere, der var med til at holde modet oppe hos den undertrykte befolkning. Han besad en enestående evne til at skildre dagligdagen under besættelsen på en måde, så danskerne forstod de vigtige pointer og vittigheder, der gik hen over hovedet på tyskerne. Poul Carit Andersen (1910-1982) var en dansk forfatter og forlægger. Han debuterede som forfatter i 1933 med bogen "Små træk af den classenske legatskole historie" og stiftede i 1940 Carit Andersens Forlag, som udgav en lang række bøger om kulturhistorie og humaniora samt skønlitteratur. Poul Carit Andersen var en flittig forfatter hele livet igennem og udgav over ti bøger hovedsageligt om litteraturhistorie.

I Marie Tetzlaffs bog kommer syv russere mellem 20 og 30 år til orde. De er vokset op med Gorbatjov og Jeltsin, glasnost og perestrojka, politisk frihed og statsbankerot, rå forretningsmetoder og nye muligheder. De syv livshistorier i " – men det er jo Rusland!" giver et nærgående billede af, hvordan det har påvirket dem.



Ilja kører på Ural-motorcykel – uden kørekort – og arrangerer heavy metalkoncerter. Vanja læser klassisk litteratur. Manja fik sit første barn som 17-årig og skriver speciale i historie. Grisja arbejder i reklamebranchen og bruger 14 timer i døgnet på internettet. Julia har boet i Tyskland og Canada, men har ingen uddannelse og søger en rig mand. Jurij er omsider faldet til ro som ansvarsfuld far og ægtemand, og Nadja, der er den ældste af seks børn, har gjort oprør mod sin ortodokse, patriarkalske far. Marie Birgitte Tetzlaff (f. 1954) er en dansk journalist, anmelder og forfatter. Tetzlaff er uddannet cand.phil. i russiske litteratur. Efterfølgende arbejdede hun som underviser på Slavisk Institut frem til 1987. I 1988 blev hun ansat på Weekendavisen, hvor hendes hovedområde var Rusland, og i 1995 skiftede hun til Politiken. Hun har desuden arbejdet som oversætter og konsulent for en række forlag, bl.a. Lindhardt og Ringhof.

Historien om den franskfødte Carl Johan Bernadotte (1763-1844) er historien om en ganske almindelig ung mand, barnebarn af en skræder, søn af en jurist, der tog skæbnen i sine egne hænder og skabte en tilværelse uden lige.
Carl Johan Bernadotte blev selv først marskal af Frankrig, dernæst prins af Ponte-Corvo, efterfølgende kronprins og til sidst konge af Sverige.
Men som det ellers var tilfældet med mange af Napoleons brødre og svogre, var han ikke blot regent for en stund - tværtimod. Carl Johan endte med at blive stamfader til huset Bernadotte i Sverige; en slægt, der senere også spredtes til Danmark og det danske kongehus.

Else Moltke (1888-1986), dansk forfatter. Else Moltke engagerede sig i kvinders vilkår og var sammen med forfatterkollegaen Thit Jensen med til at etablere Københavns kvindelige diskussionsklub i 1941. I sit forfattervirke var Moltke inspireret af det adelige ungdomsmiljø, som hun selv voksede op i, og Moltkeslægtens historiske betydning.

Niels Bohr (1885-1962) er en af de mest berømte videnskabsmænd, Danmark nogensinde har fostret. Han modtog Nobelprisen for sit banebrydende arbejde med at kortlægge brintatomet, og han bidrog desuden til forståelsen af atomets struktur og udviklingen af brintatomet. Under Anden Verdenskrig spillede han en afgørende rolle i udviklingen af den første atombombe, ligesom han hjalp jødiske videnskabsfolk ud af Nazi-tyskland.

Portrættet af Niels Bohr er en del af en ny serie med korte, velresearchede og velfortalte portrætter af kendte danskere. Serien har fået titlen Danske legender, og der udkommer foreløbig 12 bøger i serien i 2018 og 2019. Du kan allerede nu også læse om Tove Ditlevsen og Kaj Munk.

"En almuekvindes liv" er husmandskonen Karoline Graves selvbiografiske fortælling om sit liv på Kalundborgegnen og om almuens slidsomme tilværelse. Trods mangelfuld uddannelse besad Karoline Graves et stort skriftligt talent, som kommer levende til udtryk – blandt andet i hendes gengivelser af almuens gængse talesprog. Det lå ikke i kortene, at husmandskonen Karoline Graves (1858-1932) skulle blive forfatter. Hun voksede op under fattige kår i den danske almue, hendes uddannelse var mangelfuld, og hun kom tidligt ud at tjene. Men lysten til og talentet for at udtrykke sig på skrift var til stede, og fra 1909 begyndte hun at nedskrive fortællinger om gammelt folkeliv i omegnen af Tissø på Sjælland til brug for Dansk Folkemindesamling. Senere udgav hun den selvbiografiske bog "En almuekvindes liv", og fra 1924 blev hun sikret en årlig understøttelse på finansloven.

I "Vi gjorde aldrig oprør" har forfatter og teaterkritiker Jens Kistrup samlet et udvalg af tekster, der alle sammen beskæftiger sig med livet, samfundet, mennesket og kulturen.

Det er tekster om alder, det at gå med hat, om dovenskab og forholdet til andre mennesker. Sagt med andre ord: tankestreger om de små ting i livet, der betyder uendeligt meget. Den danske forfatter og teaterkritiker Jens Kistrup (1925-2003) gjorde kulturlivet til centrum for sit liv. Allerede i 1946 begyndte han at skrive anmeldelser for Berlingske Tidende, i årene 1956-1964 var han kronikredaktør, og fra 1992 og frem til sin død arbejdede han som teaterkritiker for Weekendavisen. Kistrup har desuden udgivet flere bøger om teatrets verden og samlinger af klummer i bøgerne "Forvirringens tid" (1965) og "Vi gjorde aldrig oprør" (1973).

Journalist, teateranmelder og forfatter Jens Kistrup præsenterer i sin bog "Jens Kistrup med det hele" en række udvalgte tekster, artikler og essays om både stort og småt.

Kistrup skriver blandt andet om det kulturliv, han hele sit liv omgav sig med, om teaterverdenen, om samfundet, dets udvikling og tendenser på godt og ondt, men også om det nære, der betyder så uendeligt meget i den simple og samtidig dybt komplicerede hverdag. Den danske forfatter og teaterkritiker Jens Kistrup (1925-2003) gjorde kulturlivet til centrum for sit liv. Allerede i 1946 begyndte han at skrive anmeldelser for Berlingske Tidende, i årene 1956-1964 var han kronikredaktør, og fra 1992 og frem til sin død arbejdede han som teaterkritiker for Weekendavisen. Kistrup har desuden udgivet flere bøger om teatrets verden og samlinger af klummer i bøgerne "Forvirringens tid" (1965) og "Vi gjorde aldrig oprør" (1973).

Digterpjalten kaldte man lidt nedladende den danske digter Carl Andersen, om hvem vi ved så lidt i dag. Han boede for sig selv i egnen omkring Råbjerg i Vendsyssel og opnåede først kort før sin død anerkendelse for sine værker i form af tredive rigsdaler og en kasse bøger fra kong Christian IX.

I "Digterpjalten" spørger Bent Haller, der selv er født og opvokset i Vendsyssel, hvem Carl Andersen egentlig var. Der, hvor de historiske kilder mangler, finder Bent Haller selv på, så vi får et spændende – men ikke nødvendigvis korrekt – billede af, hvordan digteren Carl Andersen måske var skruet sammen.

Den danske forfatter Bent Haller (f. 1946) er oprindeligt uddannet som maler og grafiker fra Det jyske Kunstakademi, men har desuden skabt sig en spændende karriere som forfatter. Bent Haller debuterede som forfatter, da han i 1972 vandt forlaget Borgens konkurrence for den bedste samfundskritiske ungdomsroman med romanen "Katamaranen". Bent Hallers forfatterskab favner bredt og rummer både børnebøger, ungdomsromaner, digte og voksenbøger.