Søgeresultater: 23

Store Kongensgade 23 er Søren Ulrik Thomsens reflekterede erindringsessay fuldt af minder om hans pubertet og moderens depression og langvarige ophold på sindssygehospitaler, om klasselærer Bodil, morfar Henning og skønne Jane fra Sølvgade Skole, men også af tanker om, hvorfor man skriver, om frygten for alderdommens rædsler, om efteråret, hvor alting på én gang flammer op og dør ud. Og om en lejlighed i Store Kongensgade 23, hvor forfatteren kun boede et enkelt år, men alligevel er stedet, hvorfra fremtiden altid vil udstråle.

Det fantastiske værk Skilleveje har solgt 30.000 eksemplarer og fået stormende anmeldelser. I Skilleveje åbner 28 kendte danskere både deres hjerter og private familiealbummer og tager læserne med tilbage til barndommens gade. I hudløst ærlige samtaler fortæller de om deres opvækst som børn og unge. Om dæmonerne og englene. Om ilden i hjertet og smerten i sjælen. Om jagten på identitet. Og om alle de sten, de frivilligt eller ufrivilligt samlede op og tog med i tilværelsens rygsæk.

Under åben himmel foregår på Bornholm, hvortil familien flyttede fra København. Den før lidt svagelige Martin bliver stærkere af livet "under åben himmel". Ganske vist skal han som andre fattigfolks børn arbejde og hjælpe til med at holde hjemmet oven vande, men det er oftest udendørs ved havnen, stranden og på vogtermarken. Her var drengen heldigere end mange: hans husbond var skikkelig, og somrene på marken lærte ham meget. Han tænkte, fantaserede og læste.

Et lille kræ fortæller om den tidlige barndom i København, indtil familien med den otte-årige Martin rejste til Bornholm, faderens fødeø. 1870ernes København opleves på nært hold - set nedefra, fra flertallets side. Fattigdom, perioder med usikkert arbejde, begyndende socialisme, drukkenskab, sammenhold. Familien boede i Lægeforeningens Boliger, faderen arbejdede i stenene på kalkbrænderihavnen, og på fællederne nærved var der vagabonder og vilde kvier. Den lille skrøbelige Martin strejfede om, når han ikke skulle passe sine små søskende, tjene lidt ved at jagte hugspåner på byggepladserne eller gå i skole på Sankt Hans Torv, hvor terperi, angst og prygl florerede.

"En skribent skal ikke være ret gammel før folk begynder å spørre til hans erindringer. Da det første gang hændte míg var jeg endnu kun i begyndelsen af 40’rne. En kendt skuespiller og instruktør lagde en arm rundt om mig og bemærkede:
"Nu må du snart komme med dine memoirer!"
Siden har den udtalelse været fast replik på mine omgivelsers repertoire. Ikke mindst i dag hvor jeg nærmer mig de 70. Hver gang jeg fortæller venner og bekendte at jeg føler mig udskrevet får jeg dét fortrinlige råd: skriv dit livs historie."

Selvom Soya kun blev visere med årene, så mistede han aldrig sin ungdoms vildskab og humor. Her møder vi ham i slutningen af hans liv, hvor han deler ud af brudstykker af sine minder og meninger om stort og småt. Carl Erik Martin Soya (1896-1983) var en dansk forfatter og dramatiker, der skrev en perlerække af skuespil og romaner, som vandt stor popularitet hos publikum såvel som anmeldere. Soya var en stor satiriker og samfundsrevser, og med sin revykomedie "Umbabumba skrifter forfatning" fra 1935 udstillede han gennem det fiktive afrikanske land Umbabumba nazisternes angreb på demokratiet i 1930‘erne. Stykkets egen skæbne kom til at understrege, at også den danske ytringsfrihed var under pres, da den danske regering under pres fra Tyskland tog stykket af plakaten, inden det nåede at få premiere. Soya var en af de største og mest produktive danske forfattere i det tyvende århundrede, og han blev i løbet af sit liv hædret med en lang række priser og legater.

Peder Frederik Jensen tager os med gennem de rum, der har formet hans tro. Husene, haverne, kirkerne. Farverne, duftene, kompostbunken. Smerten, fryden, besynderligheden.

I Den grønne by fortæller 25 tidligere og nuværende beboere af Elementbyen om deres opvækst i boligforeningen i Hjortekær – om de sociale lag beboerne imellem og de naturfyldte omgivelser samt de betydninger, som opvæksten har haft for dem.

"En velopdragen ung piges erindringer" er en medrivende og øjenåbnende, øm og vred selvbiografi af en af det 20. århundredes mest indflydelsesrige litterære stemmer, Simone de Beauvoir.

"En velopdragen ung piges erindringer" er på en gang et intimt og eksistentielt portræt af, hvordan det er at vokse op i en borgerlig fransk familie og som ung pige gøre oprør mod de sociale konventioner for til sidst at bryde ud af de stramme bånd.

Simone de Beauvoir beskriver sit liv fra fødslen i 1908 til studentertiden på Sorbonne, hvor hun møder Jean-Paul Sartre og drives af en ukuelig frihedslængsel og eksistentielle og intellektuelle ambitioner.

"En velopdragen ung piges erindringer" er en klassiker inden for erindringslitteraturen og en fængslende fortælling om en ung, intellektuel piges udvikling fra at være dybt religiøs til at blive en af de mest frihedssøgende kvinder i sin generation.

Nyoversat af Lilian Munk Rösing og Birte Dahlgreen.

I selvbiografien Ama'rkaner fortæller Leif Sylvester Petersen om barndommen og ungdommen på Amager i en verden, der ikke længere eksisterer.

"Breve fra en barndom" giver et brutalt, men også smukt, rørende, humoristisk og eventyrligt indblik i den afdøde colombianske kunstner Emma Reyes' barndom og opvækst under meget trange kår i Bogotá, Colombia. I bogen gengives dele af en brevudveksling som Reyes havde med sin tætte og betroede ven Germán Arciniegas over en længere årrække (1969-1997). I mange år forblev Reyes' treogtyve breve til Arciniegas private. Arciniegas besluttede sig dog for på et tidspunkt at vise dem til vennen Gabriel García Márquez. Márquez blev meget begejstret og så en særlig litterær kvalitet i dem, men havde ikke held med at overbevise Reyes om at fortsætte med at skrive. Brevene forblev derfor privateje indtil 2012, hvor de posthumt blev udgivet under titlen "Memoria por correspondencia" (da. "Breve fra en barndom") på det colombianske forlag Laguna Libros i samarbejde med Arciniegas' familie og Fundación Arte Vivo Otero. I kølvandet på udgivelsen blev bogen hurtigt udråbt til en klassiker i colombiansk og latinamerikansk litteratur.

Afhængighed i form af alkoholisme, stofmisbrug, ludomani osv. er et velkendt og velbeskrevet fænomen.

MEDafhængighed er derimod et mindre kendt begreb, og VI MEDAFHÆNGIGE er den første danske bog, der i jegform beretter om et liv i medafhængighed.

En kvinde, der har valgt at være anonym, fortæller uden omsvøb historien om et liv i medafhængighed: hvordan den grundlægges i barndommen, udvikles og vedligeholdes i senere relationer i voksenlivet og til sidst kulminerer i ægteskabet med en stærkt alkoholiseret mand. Men det er også en beretning om at erkende og bryde ud af mønstret.

Bogen er således en hjælp til andre - en hjælp til ikke at ende i medafhængighed eller til at bryde ud af den.

Bogen er forsynet med et efterord af en ekspert, der forklarer fænomenet medafhængighed.

Bogen er stærk læsning, og der er næppe kommet noget lignende på dansk siden Märta Tikkanens forfatterskab, der sikrede hende et stort dansk publikum.

Mor skal dø, for at Henning kan leve. En søn tynget af morens skam, en stikirenddreng i forældrenes stillingskrig og et forsømt barn, der suges tomt for selvværd. Morens ambitioner på sønnens vegne er så stærke, at hun nægter ham adgang til farens kærlighed.

Henning Jensen har efter GENNEM GLASVÆGGEN med samme unikke sproglige kraft og samme hudløse ærlighed skrevet et erindringsbind om en barndom, der bliver nøglen til at forstå det voksne sinds dybe huller.

Han skåner ingen, slet ikke sig selv. EN SKIDT KNÆGT er et flot komplekst dobbeltportræt af forældrene, hvor ikke mindst morens skyggesider foldes skånselsløst ud.