Søgeresultater: 18

Med tekster af Hanne Richardt Beck, Mogens Blom, Knud Foldschack, Maria Helleberg, Pia Fris Laneth, Lars Lilholt, Camilla Plum, Isabella Smith, Jes Stein Pedersen, Villy Søvndal og Jesper Theilgaard. Bogen er et portræt af et turbulent årti, som de fleste har en mening om. En række fremtrædende danskere, der alle er født i årene 1950-1960, skriver om deres barndom i 1960’erne – et årti, hvor fænomener som ungdomsoprør, kvindebevægelse, hippier, stoffer, rock’n’roll, Beatles, p-piller, månelanding og James Bond ser dagens lys for første gang.

14 kendte danskere fortæller levende og med historisk indsigt om deres liv under Den Kolde Krig. Fra Anden Verdenskrigs afslutning til Berlinmurens fald. Gennem nye og unikke samtaler tager de læseren med på en rejse i en splittet verden, der flere gange stod på kanten til en atomkrig mellem USA og Sovjetunionen.

Hvordan var det at vokse op midt i denne verdenskonflikt, og hvilke spor trak Den Kolde Krig ind i deres voksenliv?

De personlige fortællinger er et vidnesbyrd fra en dramatisk tid fortalt af nogle af Danmarks mest markante personligheder.

Medvirkende: Ulla Terkelsen • Uffe Ellemann-Jensen • Leif Davidsen Suzanne Brøgger • Mogens Lykketoft • Bo Lidegaard Marianne Jelved • Eva Smith • Per Stig Møller Frank Aaen • Bo Tao Michaëlis • Stine Bosse Peter Aalbæk Jensen • Lotte Heise

Søren Ryge Petersen, som vi kender ham, med hans glæde ved at opspore folk, der har en historie og ved at fortælle den.

Derudover fortæller han om sin egen barndom som lærersøn, om skolegang, kammeraterne og livets gang i den lille landsby, han boede i.

Vidste du, at man kan kurere jalousi over at have fået en ny lillesøster med lyst rugbrød? Det lykkedes i hvert fald for den tidligere DR-radiovært Monica Krog-Meyer. I Barndomsfortællinger får du hendes og fjorten andres levende, morsomme og rørende fortællinger om at vokse op. Blandt andet to søskende, hvis barndomsminder viser, hvor forskelligt man kan opleve den samme familie. Fortællingerne strækker sig fra det hårde slid i mark og stald på Mors i 30’erne til at vokse op i Albertslunds progressive nybyggeri i 80’erne. Tilsammen tegner de et billede af et samfund i hastig forandring og viser, hvordan barndommen præger os som voksne og ikke mindst hvor forskellige livsvilkår, vi hver især har. Og så er ”de gode gamle dage” måske ikke altid så gode endda? Læs blandt andet om, hvordan det er som barn: At se en mand hænge på hovedet i et træ og spille trompet At kede sig til døde i en sønderjysk landsby At vokse op i et alkoholikerhjem At få fødderne skrubbet med en hård børste som straf for at have udforsket seksualiteten sammen med en anden dreng At have en far, der var psykopat – eller en far, der led af traumer fra 2. verdenskrig At blive mobbet, fordi ens far er borgmester At have en far, der pludselig ikke vil se dig mere, fordi han har fundet en anden At vokse op i et religiøst hjem. Og at vokse op i et rodet, men kærligt kollektiv. Barndomsfortællinger har bidrag fra Monica Krog-Meyer, Mimi Jakobsen,Kim Fupz Aakeson, Lone Thiels, Annegrethe Felter Rasmussen og mange flere, kendte som mindre kendte.

"Sådan var København" er en samling erindringer og beskrivelser af Birthe Haffners barndom i mellemkrigstidens Danmark. Hun vokser op i det indre København i en velhavende familie, som den sidste i en søskendeflok på tre. "Sådan var København" giver et billede af hovedstadens liv og mennesker i alle samfundslag. Det er en personlig men også alsidig beskrivelse af byen set med en eftertænksom og følsom piges øjne.

Birthe Haffner (f. 1920) er en dansk billedkunstner og forfatter, der er født i det indre København. I 1992 udgav hun sin første bog, som netop handler om København i mellemkrigstiden, som hun husker det fra sin barndom. Birthe Haffner har udgivet flere bøger i forskellige genrer.

Tonny Munnecke er vokset op i Københavns Sydhavn. Efterkrigsårene fra 1950 til 1966 er præget af knaphed på dagligvarer, lave lønninger og ikke nok arbejde til alle. Men for Tonny er det en tryg verden. Moderen går hjemme i den lille lejlighed på Glücksvej og tager sig af de hjemlige pligter, faderen arbejder for at få det hele til at hænge sammen, og Tonnys dage går med at lege i gården sammen med alle de andre børn fra samme karré. Det var den sikre verden. Her kom kun mennesker med lovlig adgang. Her var der frihed til at udfolde sig. Senere kommer Tonny på Ellebjerg Skole og møder børn fra Borgbjergsvej og Mozartsvej. Børn fra havekolonierne og fra Blushøjlejeren. Og fra ”Den gummiløse”, som flygtningebarakkerne i Pilestykket og Ellestykket blev kaldt i daglig munde, og fra villaerne, der vendte over mod Valby. Hans verden bliver større, samtidig med Danmark er ved at få fodfæste igen oven på krigen. I teenageårene kommer Tonny i lære og begynder så småt at udforske livet uden for Sydhavnen. Han leder blandt andet efter bøger i Dannebrogsgade og Saxogade, et eldorado med et utal af marskandisere og antikvarboghandlere, og da ungdommens rytmer kalder, drager han mod bymidten og begynder at gå på Le Carrousel, Star Club, Jomfruburet og Hit House. Dreng af en tid og sted er ikke bare Tonny Munneckes erindringer, men et tilbageblik til et Danmark, hvor radioen var vinduet ud mod verden, hvor trygheden var i kvarteret og i det liv, familien levede i den umiddelbare verden, som udspandt sig omkring dem.