Søgeresultater: 15

Suzanne Brøgger, der er en vigtig stemme i køns- og samfundsdebatten, har aldrig været bange for at ændre mening, fordi hun er blevet klogere. Her går hun i dialog med sine gamle bøger og opdaterer, nuancerer og diskuterer de emner, der altid har optaget hende, fx privatlivet, kernefamilien og parforholdet, voldtægt, skyld og skam, datter-,  mor- og kvinderolle. Alt kommer til udtryk i Brøggers veloplagte og provokerende stil.

Han var et oratorisk talent og hans tanker om litteraturen, og ikke mindst kultur, banebrydende. Derfor er Georg Brandes’s samlede taler fra 1876 til 1919 og som blev holdt i hele Norden, i USA og og Europa er samlet i denne bog – TALER.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Med lige dele melankoli og tro på det gode liv skriver Kasper Støvring og Rasmus Dreyer sig i essayets form frem til en placering i verden, hvor både ånd og tidsånd tages i ed. Det moderne menneske vil ikke gå glip af noget. Men det vil også logge af. Det vil være tæt på storbyerne og kulturtilbuddene, men det vil også være tæt på skov og søer.

HÆMNINGSLØSE BEKENDELSER Bitterfissen Bethany er den Fernet Branca-drikkende blogger, der nådesløst udstiller hykleriet, småborgerligheden, blogtilstanden og kendiskulturen i Danmark Den fiktive figur, Bethany Hansen, er på rekordtid blevet et fænomen, og hendes meninger læses dagligt på bloggen bitterfissen-bethany.dk. Nu kommer Bitterfissen Bethany så i bogform. Hendes fans får nye bitre bekendelser, og til kritikerne er der mere brænde til det i forvejen flammende bål. Om bogen siger Bethany: Bloggen Bitterfissen Bethany har i skrivende stund eksisteret i omkring syv måneder. Liberalistiske Klynkekusser, bloggende førtidspensionister og andet godtfolk har måttet kigge sig selv i det beskidte spejl, som pludselig var vendt mod dem selv. Vorherre til hest for et inferno. Men intet er så skidt at det ikke er godt for noget. Bethany indså nemlig midt i det hele, at hun måtte gøre sin pligt og skrive Bogen. Bogen til en evig stadfæstelse af min tilstedeværelse og arv til vore efterkommere. Og som sagt, så gjort. Og her har I resultatet: Bogen fyldt med Bethanys harske udsagn og meninger om dette og hint. Mere hæmningsløs end nogensinde. I kan tage det til jer eller bruge Bogen som brænde.

Denne antologi giver et bredt, repræsentativt udvalg af Poul Henningsens kulturkritik på alle felter. Bogen, som er redigeret og kommenteret af professor Hans Hertel, præsenterer desuden hidtil ukendt materiale. Det hele fremtræder med en forbløffende friskhed, også sprogligt, der forsat vil kunne provokere vores kæreste fordomme.

Om populisme og besværet med at være menneske.
Kældermennesker handler om den fremadstormende populisme fra Dansk Folkeparti til Donald Trump, og den handler også om besværet med at være menneske, når du mister dine rødder, ikke kan orientere dig i en hurtigt skiftende verden og ender med ikke at ane, hvem du er. Det fællesskab, der engang fortalte os, hvem vi var, findes ikke mere. ’Hvem er vi?’ er blevet tidens vigtigste spørgsmål. Kældermennesker er også historien om et før og et efter sommeren 2015, hvor flygtningestrømmen fra Mellemøsten og Afrika eksploderede, og i den folkelige bevidsthed antog karakter af en invasion. Hvor er Europa på vej hen? Hvad kan det enkelte individ stille op over for historiens kræfter? Er vi som fællesskab holdt op med at håbe og handle, og betyder det, at fællesskabets sidste skanse bliver hadet og frygten? Er populismen en slags psykoterapi for folket, der befris fra usikkerhed og selvforagt kun for at rette foragten mod andre? Og findes der et alternativ?

Jacob Skyggebjergs pamflet Vi ses på Mars når klimaet går amok og lokummet eksploderer præsenterer et udvalg af de politiske skrifter, Skyggebjerg har haft trykt i diverse medier siden forfatterdebuten med "Vor Tids Helt" i 2013. Temaerne varierer, men det overordnede budskab er klart: Ligegyldighed fører til undergang, og ligegyldigheden er vor tids store epidemiske sygdom. Det er ligegyldigheden, som er fjenden, det er den, vi skal kæmpe os ud af og vaccinere os selv imod, hvis vi skal lykkes med at skabe noget sammen.

Jeg tænker hver dag over den næste sætning. Først i formuleringen af problemet ser jeg det for mig. At fylde et A4-ark ud er medicinering. Det er mental massage. Mit immunsystem står stærkere, når jeg har skrevet. A4-arket et mit terræn. Her vil jeg gerne udfolde mig ukontrolleret og uovervåget. A4-arket er mit panic room. Det er her, jeg søger ind, når det hele brænder på. Men det er ikke for at skjule mig. Det er tværtimod her, at hemmelighederne viser sig, og jeg håber ikke, at jeg kommer til at løbe fra mit ansvar i bøgerne. Det ville være fejt og helt misforstået. Det er på linjerne, at jeg viser mine sande sider. Jeg forsøger i hvert fald, for det er afgørende at være sine skygger bekendt. Kun det ærlige udtryk står distancen, og i denne bog må mørket frem. Frem i lyset.

“Vi kører over Skjernådalen med oversvømmede enge på begge sider af vejen. Vandet slår med krappe bølger mod vejens rabatter, og pludselig åbner skydækket sig. En gylden solnedgang kaster et sidelys ind over ådalen og får Lønborg Kirkes hvide tårn til at lyse mod den mørke vinterhimmel. Da forstår jeg godt, at min søster elsker sin hjemegn. Det gør jeg også.”

Hvad ligger bag snakken om land mod by? Jyder mod Københavnere? Findes der en særlig vestjysk mentalitet, og hvor kommer den i givet fald fra? Har fortidens religiøse vækkelser haft betydning for udviklingen af det midt- og vestjyske industrieventyr? Hvem var Klit-Per og hvad er Vestjylland i dag? En overset tidslomme eller et højmoderne samfund forklædt som udkant? Og hvad med fremtidens udfordringer med klimaet og den grønne omstilling?

“Vestenvind” er en bog om Vestjylland og Danmark i går, i dag og i morgen.

Egon Clausen er født på en ensomt beliggende hedegård i Hemmet, ved Ringkøbing Fjord. Han har tilbragt størsteparten af sit arbejdsliv i København, hvor han i mange år har været redaktør på P1 i Danmarks Radio. Han har udgivet en lang række bøger og skrevet stribevis af kronikker, kommentarer og anmeldelser i landsdækkende dagblade. Hans vingefang spænder således fra missionshuset i Vestjylland til de kulturradikale saloner i København.

Den pludselige indskydelse er for mig at se den største inspiration. Den er jeg nødt til at reagere på. Jeg er ikke i tvivl: Tænder idéen mig, så må jeg i gang. Jeg må se, hvad den fører med sig. Straks! Den første tanke skal undersøges og udbygges, og når den er skrevet igennem, er der ro på. Så kan jeg trække vejret. Så får dagen liv igen. Den historiske bevidsthed er afgørende. Jeg søger de forfattere, der med livet som indsats har bragt verden videre. Jeg må finde den musik, den malerkunst, der har udfordret ensretning og identitetsløshed. De må aldrig forsvinde fra radaren. Hukommelse kan ikke gå i glemmebogen. Heller ikke min egen. Jeg vil ikke slippe helgenerne. Heltene. Deres hvisken og råb runger, ringer mig stadig op.

Mange kender Anne Wolden-Ræthinge – Politikens Ninka – som en fremragende interviewer af alt fra kongelige til kunstnere. Farvel min varme ven er en samling af Ninkas allerbedste reportager og artikler. Reportager fra Halmtorvet i en svunden tid, om Frelsens Hær, den berømte Brems-sag i 70’erne om mishandling af adoptivbørn, fiskere ved Vesterhavet, Folketingets åbning – kort sagt: Punktnedslag fra en svunden tid, som mærkeligt nok slet ikke er så langt væk.

Jesper Dahl er her tilbage i storform som skrivende storbystodder, der med liv og sjæl kaster sig ind i tilværelsens barske skyggesider og tager for sig af livets tillokkende muligheder. Her bliver festet, kneppet, sniffet, provokeret – men også tænkt store og inspirerende tanker om tilværelsen. I Det er bare ord følger vi Jokeren som kaptajn på sin synkende skude. Med kroppen tatoveret som et skattekort over sine gerninger giver han os et sjældent indblik i et liv, der netop er levet. Det er råt og på alle måder grænseoverskridende, men samtidig så uhyre velskrevet, at man tydeligt mærker poeten og tænkeren bag festtågerne. Champagnegaloppen er skudt i gang!